REJSEDAGBOG FRA RWANDA

 

Læs Camillas dagbog fra en uforglemmelig rejse til Rwanda i februar 2021.

Rwanderful var det første ord jeg lærte ved ankomsten til Rwanda. En mangeårig drøm om at komme til landet med de tusind høje, er gået i opfyldelse. Et land med bjerggorillaer, utrolige naturoplevelser og en fascinerende men forfærdelig historie. I dag er Rwanda et roligt og sikkert land med en befolkning der har lagt fortiden bag sig for sammen at gå mod en fremtid, der er til gavn for alle. Med to månedlige bilfrie motionsdage og én månedlig dag hvor alle laver kommunalt arbejde, og et total forbud mod plasticposer er Rwanda helt unikt. Her er ingen skrald i gader og vejkant, og sikkerheden og sygehusvæsenet er i top.

Jeg så vulkaner og gorillaer i nord, trekkede i regnskoven i øst og så løver i vest. “Hello” hører jeg alle vegne. Børnene kommer løbende ud til vejen, for at vinke og vi får en snak med de få ord jeg kan. Jeg var sammen med 25 gorillaer i nordlige Rwanda. De store hanner vejer op til 400kg.  De gik rundt om mig, de spiste, kiggede nysgerrigt, legede og de mindste hang fast på mødrene. Nogle gange kom de så tæt som 5 meter fra mig. “Stå helt stille” sagde min guide, og helt stille stod jeg.

Regnskoven er stor og hemmelighedsfuld. Det er som om, alt ved den vil overraske. Vi møder ingen andre. Min guide fortæller om regnskovens betydning. Jeg vidste en del, men det er noget andet at stå lige her. Vi skal finde chimpanser. Vi har fart på, for de bevæger sig hurtigt. Op og ned af store bakker. Det regner sjovt nok en hel del i regnskoven, så her fugtigt og glat, men uendeligt smukt. Til sidst finder vi chimpanserne, men trekking turen var en af de smukkeste, jeg nogensinde har oplevet. Teplukkerne griner og synes at jeg er tosset at gå rundt blandt dem i markerne. Farverne og de bølgede bjerge er smukke, men når 20kg plukket te giver 1$ i løn, er livet ikke let.

Jeg boede de mest vidunderlige steder. Verdens bedste hoteller ligger i Rwanda. One&Only, Wilderness Safaris og Singita. Små camps med de største oplevelser og fuld forkælelse. Jeg synes, jeg trækker vejret lidt lettere. Jeg ved ikke, om det var Rwanda, det at rejse et nyt sted hen i verden, tale med lokale, lære noget nyt, føle varmen fra solen eller bare det at lægge Corona bag sig for en tid. Det kan anbefales.

Bedste tidspunkt at rejse: jan, feb, jun- midt september.

Kærlig hilsen

Camilla

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste