ZANZIBAR

“Doctor Livingstone, I presume?”. Denne udødelige hilsen falder fra journalist Henry Morton Stanleys mund, da han i 1871 finder missionær og opdagelsesrejsende Dr. Livingstone efter års forsvinden på Zanzibar. Og vi kan godt forstå, at Doctor Livingstone valgte at lade sig forsvinde på bountyøen Zanzibar 40 km fra Tanzanias kyst. For her er ganske enkelt fortryllende. Eksotiske Zanzibar har en dramatisk historie med sultaner, søfarere, købmænd, opdagelsesrejsende og slavehandlere. Essensen af den farverige swahilikultur blandet med orientalsk mystik giver i dag en ø med en multikulturel og spændende befolkning. Lad jer forvilde ind i hovedbyen Stone Towns labyrintiske gader, der summer af liv og dufter som en kryddeributik. Giv jer tid til at opleve byens paladser, moskeer og templer. Hop i vandet og oplev vilde delfiner og besøg Prison Island og dens beboere: de hundrede år gamle landskildpadder. Zanzibars beboere er charmerende og meget smilende. Overalt vil I blive mødt af et ”Jambo” efterfulgt af store smil.

HÅNDPLUKKEDE HOTELLER

Vores håndplukkede hoteller på Zanzibar er blandt de absolut bedste. Det eksklusive Baraza Resort & Spa er indbegrebet af ypperlig luksus, som taget ud af 1001 Nats Eventyr, med store eksklusive villaer og perfekte rammer til familier. Skal I på romantisk ferie med fred, ro og udsøgt personlig service, tilbyder eksklusive Zawadi Hotel på Zanzibars østkyst afslappede beach style luksusvillaer med udsigt over det Indiske Ocean. Zanzibar White Sand Luxury Villas & Spa er medlem af det velrenommerede Relais & Châteaux og har fokus på bæredygtighed og socialt ansvar. Resortet er smukt bygget ind i landskabet, så det ”forstyrrer” mindst muligt. Zuri Zanzibar ligger ved Kendwe stranden, der er den eneste strand på Zanzibar, der ikke er voldsomt præget af tidevand. Her ligger 55 luksuriøse, smukke bungalows og villaer i et sublimt samspil mellem det moderne og det autentiske og traditionelle afrikanske.

EN REJSE FOR LIVET

Zanzibars strande hører til blandt verdens absolut smukkeste. Det kridhvide puddersand og det knaldturkise hav er intet mindre end betagende. Her er ingen masseturisme, og udsigten over Det Indiske Ocean er uforstyrret. Zanzibar er præget af meget tidevand, og det er vigtigt at vide, at havet trækker sig op til flere hundrede meter tilbage i løbet af dagtimerne. Her er der lagt op til forkælelse, bløde solstole og afslapning ved de skønne pools, for det er umuligt at bade i havet ved lavvande. Paradisiske Zanzibar ledsaget af safari i nabolandene Kenya eller Tanzania er en en fantastisk kombination. Oplev solen stå op bag Kilimanjaro og mærk det gyldne, varme lys blive til dag. Se leoparden slænge sig i akacietræets majestætiske krone, elefanternes sløve vandren, de smukke giraffers dansende gang og løvernes dasen i skyggen under et tusinde år gammelt baoababtræ. Safari i Afrika er en magisk oplevelse spækket med uforglemmelige indtryk. Og i Zanzibars smukke rammer får I tid og ro til at lade oplevelser og minder synke ind og finde plads for altid.

+

80DAYS MEDLEMSSIDE

Login, eller opret dig som bruger og få adgang til sidens personlige ønskeliste-funktion.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.