TANZANIA

THE BIG 5

Om dagen kører I ud på safarikørsel og spotter løver, elefanter, leoparder, næsehorn og de store vandbøfler – I vil helt sikkert huske, når den sidste af ”The Big 5” er tjekket af. På savannen vil I også se et væld af andre arter store som små. De store spotter I nemt fra jeres safari-bil, de små kommer I tæt på, når I begiver jer ud til fods med jeres guides. Hvis I har lyst til et helt tredje perspektiv, kan I lette med luftballon lige før solopgang og svæve over landskabet. I løbet af året flytter dyrene sig, og det mest kendte fænomen er ”The Great Migration”, som det hedder på engelsk. Det er alfa omega at have gode guides med sig, der kender dyrenes vandringsmønster. I kan rejse på safari året rundt, det gælder blot om at vælge de rigtige nationalparker og områder, hvilket vi selvfølgelig rådgiver jer grundigt omkring.

LUKSURIØSE & BÆREDYGTIGE LODGES

Når I rejser med 80days på safari, får I det bedste af Tanzania. Vi arbejder udelukkende sammen med de bedste lodges og safarioperatører, der har stor viden, respekt og kendskab til den fuldstændig vilde natur og dyrene. De er søde, dygtige og ambitiøse mennesker, der som vi, vil gøre alt for, at I aldrig vil glemme de oplevelser, I får. Lokalt forankrede og med fokus på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. For os er det også vigtigt, at familier er hjerteligt velkomne, og at børnene bliver tænkt ind i det sjove, spændende og fascinerende eventyr. Vi har sendt mange familier afsted, nogle i tre generationer, og smilene plejer ikke være til at tørre af. Når I rejser flere generationer sammen, indlogerer vi jer i helt sublime private villaer, hvor I bor sammen midt på savannen.

 

TROPISK FINALE

Det er oplagt at kombinere safarirejsen med et par dage ved de smukke kyster ved det Indiske Ocean, hvor I kan drikke kolde kokosnødder, bade i det turkise vand og komme endnu længere ned i gear. Tag for eksempel til tropeparadis på øerne Mafia, Pemba eller Zanzibar. Her er det sol, varme, vandsport og det farverige dyreliv under vandets overflade, der er i højsædet. Vi tilrettelægger rejsen, så I kun behøver at tænke på at pakke kufferten. Da vi benytter os af små intime og eksklusive lodges, camps og hoteller, er det vigtigt at være ude i god tid. Som tommelfingerregel betyder det, at det er ideelt, hvis vi påbegynder planlægningen omkring et halvt til et helt års tid inden afrejse, især hvis I gerne vil afsted i de mere travle perioder og skolernes ferie.

+

80DAYS MEDLEMSSIDE

Login, eller opret dig som bruger og få adgang til sidens personlige ønskeliste-funktion.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.