BHUTAN

I de mægtige Himalayabjerge ligger der et lille buddhistisk kongedømme, som i mange tusind år har været nærmest isoleret fra omverdenen. Men Bhutan åbner stille og roligt dørene og indbyder de få heldige eventyrere til at få et glimt af nogen af verdens smukkeste landskaber, unikke templer og en traditionel levevis, der ikke eksisterer noget andet sted i verden. Bhutan er en af de destinationer mange drømmer om at komme til, men hvor få er priviligerede og dedikerede nok til at udleve drømmen. Når I rejser med os til Bhutan, er I i de bedste hænder. Vi samarbejder tæt med vores lokale partnere på at skabe en once-in-a-life-time rejse, hvor I bor på nogle af de smukkeste lodges undervejs. På nuværende tidspunkt arbejder vi tæt sammen med COMO og Aman i Bhutan, som har de absolut dejligste lodges. Omgivelserne er i balance med naturen, bæredygtighed er i fokus og stilen er underspillet, luksuriøs og æstetisk.

MYSTIK & HISTORIE

En rejse til Tordendragens land er en rejse for jer, der tænder på storslået natur, rig kultur og traditioner og ikke mindst på at tage på rejse i et land, som de færreste har rejst til. Efter en rejse til Bhutan kommer man hjem med et nyt og smukkere syn på verden. Naturen er en helt central del af rejsen i landet, der er på størrelse med Danmark minus Sjælland. De høje bjerge og dybe dale er karakteristiske for Bhutan, der som den første nation i verden har skrevet beskyttelse af miljøet ind i deres grundlov. Og for eksempel skal mindst 60% af landets areal altid være dækket af skov – i dag er 72% dækket, der er 10 vilde enestående nationalparker, og Bhutan er et hotspot for biodiversitet. Buddhismen, historiens vingesus og spiritualiteten vil I også opleve gennemsyrer kongedømmet. Der er farverige bedeflag, gamle fort og templer, traditionsrige livsmønstre og en helt særlig stemning til stede – og mystikken forstærkes også af, at I er omgivet af klodens højeste bjergkæde.

MERE END TIGER’S NEST

Der er nok oplevelser i Bhutan til flere uger, og vi skræddersyer rejsen helt efter jeres behov. Bhutans hyggelige, lille hovedstad Thimphu med de mange templer, imponerende klostre og rødklædte munke er et must. De smukkeste landskaber i dalene Paro og Punakha, hvor I blandt andet skal gå langs rislende floder af snørklede stier og stejle trapper til legendariske templer og klostre. Tiger’s Nest (Paro Taktsang) er det mest ikoniske kloster i Bhutan bygget på en stejl klippe hævet 900 meter over Parodalen i 3120 meters højde. Bhutan er i den grad autentisk, men vil I opleve det mest uberørte Bhutan, skal I sætte god tid af og rejse øst på mod Bumthang og Gangtey. Hvad I skal opleve kommer an på, om I er mest til kultur og historie, natur og trekking eller en god kombination. På hele rejsen bliver I fulgt af jeres egen private guide og jeres private chauffør, som følger jer under hele rejsen med et væld af viden og utrolige evner til at åbne de skjulte døre.

PLANLÆG I GOD TID

Foråret og efteråret er de bedste tidspunkter at rejse på, og vi anbefaler, at I bestiller i god tid som tommerfinger regel gerne omkring et halvt til et helt år i forvejen, da vores udvalgte lodges er boutiquestørrelse og nogle af de bedste i landet. Rejser I i foråret, vil I se de blomstrende rododendroner fylde dalene med forårets farver. I efteråret er det de brændte nuancer, der tager over, og her er himlen klar og Himalayabjergene tydelige.

+

80DAYS MEDLEMSSIDE

Login, eller opret dig som bruger og få adgang til sidens personlige ønskeliste-funktion.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.