The CAPRA

The CAPRA

INTIMT, ELEGANT & FAMILIEVENLIGT

Leder I efter et skihotel med sundhed og velvære i fokus, som desuden både er børnevenligt, med kort afstand til et stort udvalg af pister, så har I fundet det rigtige sted. The Capra er et luksuriøst femstjernet skihotel i chalet-stil, beliggende i den mest solrige del af Saas Fee i Schweiz, tæt på en charmerende gågade og omgivet af en storslået kulisse af blændende hvide gletschere. Hotellet er både elegant og intimt, med kun 24 værelser og en personlig og afslappet stemning. Her får I suiter i varme jordfarver med panoramaudsigt over snedækkede bjergtoppe, super gode faciliteter for børnene og alt hvad hjertet kan begære af spa-oplevelser og kulinariske måltider i en familievenlig atmosfære.

HIT THE SLOPES

Saas-Fee har et fantastisk snefald året rundt og en af de længste skisæsoner i Schweiz. Her kan skiløbere i alle aldre finde en pist, der passer deres smag, temperament og niveau. Saas Fee ligger i hjertet af Saas-dalen med nogle af de højeste bjerge i Schweiz. Her er ikke mindre end 11 "viertausender", dvs bjerge over eller meget tæt på 4000 meters højde. Med så høje bjerge og mulighed for skiløb fra 1500 til 3600 meters højde er her altid sne og sågar mulighed for sommerski på gletscheren. Saas-Fee by ligger nede i 1700m og det er også her, at en del af skiområdets begynder pister ligger. Skilifterne ligger 3 minutters køretur fra The Capra i hotellets el-shuttle. The Capra har desuden omdannet en traditionel schweizisk lade til en ski-in ski-out hytte, der ligger midt i pisterne og giver mulighed for pauser eller omklædning i varme og hyggelige omgivelser.

CHALÉT-CHARME & MODERNE DESIGN

Capras atmosfære er et studie i varme farver, organiske materialer og rige teksturer inspireret af naturen i det lokale landskab. Træ-vægge, blød tweed, glødende pejse der reflekteres i loftets moderne krystalbelysning og selvfølgelig en fantastisk udsigt til gletscherne gennem store gulv- til loft-vinduer. Her blandes rustik charme sømløst med moderne design, hvor den varme atmosfære perfekt matcher stemningen i den traditionelle landsby og det dramatiske alpine landskab. Alle værelser og suiter har balkon og suiterne har store opholdstuer, nogle med pejs, der virkelig bidrager til den hjemlige chalet-følelse og gør dem perfekte for familier.

INSIDER

The Capra arrangerer en meget populær og eksklusiv guidet ski-safari, der byder på fantastiske muligheder for at opleve nye pister, hver dag, over et stort område. Husk at booke den i god tid inden ankomst.

FACTS

Flyvetid: 2t

Bedste periode: Vinter til ski, sommer til vandring

Tidsforskel: Ingen tidsforskel 

CAPRAS MOUNTAIN MAGIC

AUTENTISK KØKKEN & VINSMAGNING

Alle skiløbere ved, at en lang dags skiløb bør slutte med et godt måltid. Der er to ambitiøse restauranter på hotellet. Brasseriet tilbyder gæsterne et autentisk jord-til-bord køkken, og Fine Dining restauranten disker op med regionale og sæsonbestemte smagsmenuer, tilberedt på friske råvarer fra lokale producenter. Hvis I er til en romantisk middag, i et intimt og privat miljø, kan I booke The Wine Cellar, hvor der også afholdes vinsmagning af områdets bedste lokale vine. Efter en lang dag på ski, er det ren salighed at synke ned i de magelige sofaer i loungen, hvor der råder en afslappet stemning, til afterski-cocktails eller champagne ved den knitrende pejs.

WELLNESS, SPA & KIDS’ CLUB

The Peak Health Spa på The Capra er en lille men luksuriøs spa, hvor I kan forkæle en træt og øm ski-krop med sauna, dampbad, saltterapirum, fodhydroterapi, en indendørs pool og udendørs hydroterapipool. Desuden er der en skøn menu af alt, hvad I kan drømme om af skønhedsbehandlinger. Indendørspoolen i spaen er flankeret af gulv til loft-vinduer, der oversvømmer rummet med dagslys. Lige udenfor er der en opvarmet pool, der er beregnet til voksne, der foretrækker at lægge ski-musklerne i blød i den friske bjergluft. Hvis benene ikke er for trætte efter dagens leg på pisterne, er der også et fitnesscenter og yoga undervisning. 


De små vil elske The Capras Fun Lab med bordtennis, bordfodboldbord, PlayStation, DVD'er, bøger og brætspil. Børnepasning er også en mulighed.