Altapura

Val Thorens

Kontakt os

Altapura

Val Thorens

Kontakt os

Om stedet

Aaah, siger både krop og sjæl, når I træder ind over dørtærsklen til 5-stjernede Altapura. Her mødes nordisk inspireret designer-lusksus, god stemning og dejlig atmosfære i en sand og vellykket afstemt treenighed. Hop i de opvarmede støvler i hotellets skirum, klik skiene på og stå direkte ud på pisten i ét af Europas højest beliggende skisportssteder. Stoleliften Plein Sud har sin roligt vuggende, utrættelige færd mod pistens top lige udenfor hotellets vinduer.


Altapura er en drøm for livsnydere med hang til luksus, hvad enten I søger en ferie fyldt med masser af skiløb, selvforkælelse eller bare rigeligt af begge dele. Børn er meget velkomne på Altapura. Her bliver børnen mødt af deres egen concierge, og der er et særligt børneområde med hyggelige og sjove aktiviteter fra 12.30 - 20.30 dagligt.


Altapura ligger 2300 meter over havet og er ét af Europas højest beliggende skisportssteder. Val Thorens er med Les Trois Vallées – de tre dale – verdens største skiområde forbundet alene af lifter og pister. Her kan tage stoleliften op i 3.230 meters højde og klikke skiene på. Her er 600 kilometer stort set nordvendte pister, seks gletsjere og seks bjergtoppe på over 3.000 meter. Selv i mindre gode sæsoner er der ganske enkelt helt genialt skiløb.


INSIDER

Val Thorens har et seks kilometer langt toboggan slæde-løb samt is-rally og mountainbike på pisterne om natten.  Skileje og liftkort kan alt sammen klares på hotellet.

FACTS

Flyvetid til Val Thorens // CHAMBERY: 1t 45m, GRENOBLE: 1t 50m, GENEVE: 2t

Bedste periode // Vinter

Tidsforskel // Ingen tidsforskel

Om rejsen

Altapuras 72 værelser og 16 suiter er spektakulære på alle måder og med fantastisk udsigt til bjergene - 5 værelser har balkon. Hotellet er stilmæssigt nordisk inspireret og bygget i træ og sten med fokus på bæredygtighed. Stilen er et miks af lyst træ, rustikke sten, pels, skind og stoffer i lyse og varme jordfarver, skræddersyede møbler og masser af komfort i form af lækre senge og store badeværelser. På det integrerede Mac Mini TV kan I se de sidste nye film, surfe på det trådløse internet og forkæle mageligheden med roomservice.

Det er ren wow-faktor, når I træder ind i det 1000 kvadrat-meter store, smukke Spa Pure Altitude, der imponerer med sit enkle og indbydende birketræs-tema. Her kan I nyde de traditionelle spafaciliteter som sauna, jacuzzi, pool - med både en indendørs og en udendørs ende, og dampbad - men også de mere avancerede lækkerier som ’Nordic Spiral’. Sidstnævnte tager dig på en rejse gennem kolde og varme sanseoplevelser, som kan vække enhver skitræt krop til live! Desuden er der er skøn menu af alt, hvad I kan drømme om af skønhedsbehandlinger.

Alle garvede skiløbere ved, at en lang dags skiløb bør slutte med en god omgang raclette eller fondue. På Laiteria kan den slutte med f.eks. en champagne eller trøffel fondue, der får bjergmusvitten til at pippe lystigt. Er der mulighed for at klemme bare en smule ned ovenpå den varme ost, kan vi anbefale at slutte festen af med den berømte Mont Blanc kage, fromage blanc med blåbær og traditionel cheesecake. Melder sulten sig kan man frekventere én af de tre hyggelige restauranter. Enfant Terribles- Val Thorens, er Altapuras chicke brasserie, og idéelt når I er i humør til at blive forført af en super lækker menu af klassiske retter i glamourøse omgivelser og festlig atmosfære. Her fortsætter den gode stemning ud de på tidlige morgentimer. Er I på halvpension, kan I spise på Enfant Terribles - det er virkelig value for money!

På Le2Mille3 kan I nyde en virkelig skøn frokost på den fantastisk terrasse med kig til toppen af Caron. Her kan I vælge dagens ret fra grillen, hapse noget hurtigt fra snack-menuen eller smæske jer i et udvalg af mindre retter og lækkerier fra dessertbordet... Det kan godt lade sig gøre både at forkæle ganen med kulinariske fornøjelser og være hurtigt tilbage på pisten.

Om aftenen brillerer kokkene med et udvalg af saligheder fra Rotisseriet og den store asiatiske wok, et udvalg af dejlige pastaretter, skønne
lokale oste og desserter - ja, der er ingen risiko for at gå brødflov i seng.