the ritz-carlton AL Bustan

Oman

Kontakt os

the ritz carlton AL Bustan

Oman

Kontakt os

Om stedet

Første gang vi besøgte Al Bustan Palace er mere end 10 år siden. Her var hotellet byens eneste fem-stjernede strandhotel, og Sultanen havde reserveret hotellets 9. sal til hans prominente gæster. Det har han stadig, og nysgerrigheden fra udefrakommende er så stor, at der dagligt er en rundtur på hotellet kl. 16.00. Al Bustan Palace er et møde med et Omani hotel. Det er ejet af Omanis, og det bærer præg af traditioner. Man føler, man er i Oman.


Igennem årene har hotellet fået konkurrenter, men det kan stadig noget ganske særligt. Det er stadig her lokalbefolkningen mødes til en kop kaffe eller et besøg på et af hotellets skønne restauranter.
Personalet på Al Bustan Palace er engageret og dedikeret. De kan noget helt specielt. Der er ingen slinger i valsen, og serviceniveauet holder på alle plan - på en afslappet og naturlig måde. Efter Ritz-Carlton overtog Al Bustan Palace, er der absolut gjort en dedikeret indsats for at gøre det mere børnevenligt. Der er dog stadig flest voksne udenfor de almindelige skoleferier. 


Her er 4 flotte tennisbaner, fitness-center, et helt fantastisk 3.000 m2 stort Six Senses Spa med over 30 behandlingsrum, 5 udendørs pools og et kæmpe græsområder med hundredevis af svajende palmer, parasoller og solstole med udsigt over hotellets én km lange private strand (som slår alle andre hotelstrande i byen), og det store smukke hav. 

INSIDER

Oman byder på meget mere end strandferie. Kombiner evt. Al Bustan med 3-4 dage inde i landet - sov i ørkenen, besøg autentiske markeder, tag en vandretur i Oman's Wadier (oaser), besøg fiskerbyer og nyd fantastisk natur. Overalt bliver I mødt af en venlig og imødekommende befolkning.

FACTS

Flyvetid til Oman // 8t med én mellemlanding 

Bedste periode // efterår, vinter, forår 

Tidsforskel // +2t (sommer) eller +3t (vinter)

MAD & VAND

For de aktive har Al Bustan et flot vandsportscenter med masser af aktiviteter og de daglige aktiviteter for voksne inkluderer yoga, løbeture, kajakture, snorkling m.m.. For teenagere er der ligeledes aktiviteter - body surfing, kajak, tennis, fodbold og andre boldspil. For de yngre børn er der børnepool, sandslotte, muslingesamling, maling, tennis lektioner m.m.. Her er også en fin legeplads og nogle dage er en hoppeborg sat op  -  selvfølgelig uden at det generer andre gæster.


Af restauranter kan især anbefales ”China Mood” – hotellets kinesiske restaurant, hvor kokke og serveringspersonale er ansat fra Kina for at understrege autenciteten. Og det smager skønt. Eller buffet-restauranten, hvor temaet ændrer sig hver aften. Selv os, der normalt ikke holder af buffeter, bliver overrasket, for det findes simpelthen ikke bedre. Især Steak Night, hvor bøffen udvælges og steges til perfektion.