Oman

REJSER

TIL oman

Oman er ofte beskrevet som Arabiens Juvel, og det er der en grund til. At rejse igennem Sultanatet Oman, er som at rejse i gennem nyt og gammelt. Luksus-hotellerne ligger næsten alle ved hovedstaden, Muscat, men det ville være ærgerligt kun at afsætte tid i denne by, for landet byder på så meget mere: uspoleret natur i smukke bjergområder, oaser, havskildpadder, kystbyer og ørken – og fælles for alle steder er, at de emmer af historie og kultur. Hotellerne har alt, hvad I kan ønske jer af luksus og forkælelse, og landområderne byder på de helt store natur- og kulturoplevelser. Her er roligt og fredeligt. Ingen kriminalitet.

Sultan Qaboos bin Sa'id er uddannet i hhv. Oman og England og overtog som Sultan efter sin far i år 1970. Han forstod at bruge rigdommen fra olie til at ændre forholdene til det bedre for lokalbefolkningen. Han gjorde op med det absolutte monarki og har i dag åbnet op for en mere demokratisk process. Fra han overtog herrerdømmet i 70'erne blev der indført skolepligt og gratis hjælp til at få børn ind fra ørkenen. Forholdene for den (meget) store arbejdskraft fra udlandet blev gjort attraktiv, og Oman kan - som et af de eneste lande i denne egn af verden - prale af det faktum, at de behandler deres herboende arbejdskraft ordentligt. Sultanen var også den eneste af de arabiske lande der anerkendte Egyptens præsident Anwar Sadat's fredsbegæring med Israel i 1979. 

Luksushotellerne i Muscat ligger på stribe. The Chedi Muscat er minimalistisk design med varme og zen - et af de bedste hoteller i Mellemøsten og en af vores absolutte darlings. The Ritz-Carlton Al Bustan Palace er god gammeldags pomp og pragt på den stilrene arabiske måde - "the Grand Old Lady" i Oman. Hotellet har en smuk have og en 1 km lang privat strand. Shangri-La hotellerne er alt hvad man kan drømme om ved et stort resort. Der er 3 hoteller i alt på Shangri-La (Al Husn, Al Bandar og Al Waha) beliggende på en smuk 1,5 km privat strand. Al Waha er især god til børnefamilier. Al Husn tillader kun voksne.

Vi har haft masser af kunder i landet igennem de seneste år. Familier hvor afslapning og sol stod højest på listen, par der skulle køre gennem landet med guide i firehjulstrækker, og grupper der ville ind under huden på sultanatet med en kyndig dansk rejseleder. 

I Muscat by ligger der fremragende restauranter. Prøv f.eks. autentiske, lokale libanesiske restauranter med fantastisk mad og vandpibe til desserten.

Gennemsnitstemperaturen er 28,3 grader. Januar byder på ca. 25 grader og juni ca. 38 grader. Der falder i gennemsnit 99 mm regn om året. Den mest "våde" måned er januar, som kan chokere med 2 dages regn! Der er 60% fugtighed i maj og 80% i august. 

PSST...

Oman rummer oplevelser til alle. Vi ved, hvor man sover bedst, hvor man kan ligge på et tæppe i ørkenen og se en ubegribelig smuk stjernehimmel, hvornår skildpadderne besøger kysten og hvilke hoteller, der passer lige til jer. Her er garanteret sol i vores efterårs- og vintermåneder - og så er der kun kort flyvetid og en lille tidsforskel. Oman er en oplagt destination til efterårs- eller vinterrejse.


VI SÆTTER ALT IND PÅ DEN PERFEKTE REJSE

Vi leder, vi finder, vi kreerer og vi leverer. Hos 80days laver vi skræddersyede rejser baseret på vores egen research og erfaringer. Vi sætter den personlige kontakt højt fra start til slut, og I vil altid have jeres egen travel designer tilknyttet fra første opkald. I kan føle jer helt trygge, for vi har jeres ryg hele vejen. Inden afrejse modtager I vores lækre 80days travel kit med jeres detaljerede rejsepapirer, vores insider tips til destinationen og små overraskelser til at spice eventyret op.


LAD OS MØDES


Lad os sætte os ned over en kop kaffe eller te til en snak om rejsen, så vi sammen kan definere jeres ønsker og finde frem til de hoteller, safariparker, restauranter, golfbaner, bounty-strande etc., der matcher jeres ønsker og rejsedrømme. Vi kan mødes inden for almindelige arbejdstider - eller i særlige tilfælde om aftenen/weekenden. Drejer det sig om en større tre-generationers rejse, kommer vi gerne til jer, hvor hele familien kan være samlet. For os er det alfa og omega, at I alle kommer hjem med kufferten fuld af fantastiske oplevelser og fortællinger - og det kan vi bedst opnå, når vi sætter vores erfaring i spil i mødet med jer.

TAG KONTAKT