The norman

Tel Aviv

Kontakt os

The norman

Tel Aviv

Kontakt os

Om stedet

Velkommen til en uforglemmelig oplevelse i hjertet af det pulserende Tel Aviv. The Norman Tel Aviv er en fusion af 1920'erne elegance, smagfuld moderne indretning og uovertruffen service og har til huse i to historiske bygninger fra 1920’erne - flot restaureret med deres unikke arkitektoniske kulturarv for øje. Imellem de to ikoniske bygninger, nr. 23 & 25 på Nachmani Street, gemmer sig en duftende citrus have - en sjælden oase af pastoral charme midt i metropolen.


På The Norman, kan I nyde den ultimative oplevelse af et meget personligt boutique hotel i forening med eksklusiv luksus, top-notch service og eksklusive faciliteter. Der er en stor tagterrasse med swimmingpool og kig til Middelhavet, state-of-the-art fitnessrum, et dejligt Wellness Center og et udvalg af fantastiske restauranter i absolut verdensklasse. Med 50 smukt og enkelt indrettede, store og luftige værelser placeret i de to elegante bygninger, er Norman et lille, saligt helle i en frodig enklave lige i hjertet af Tel Aviv. 

På taget ligger den glitrende, indbydende pool med kig til Middelhavet blot ti-minutters gåtur væk. Her kan man slænge sig i solen på en daybed med en god bog eller podcast i ørene. The Norman føles som en velhavende onkels private bolig - og på en måde, er det pudsigt nok også dét, det er. The Norman er selvstændigt ejet af en mystisk, hemmelig person, som det er forbudt at nævne navnet på i de offentlige medier.
Direktør Olivier Heuchenne er den mærkbart tilbageholdende og lidt generte Consigliere på The Norman - en veteran ud i gæstfrihed med en fortid i Barcelona, Dubai og på Seychellerne, før han kom til den hvide by. 


INSIDER

‘Dinings’ er hotellets japanske tapas restaurant beliggende på tredje sal i nr. 25, hotellets hoved-bygning. Dinings stammer oprindeligt fra London og er blevet kåret som en af Londons bedste japanske restauranter i den verdenskendte ‘Zagat Guide’.

FACTS

Flyvetid til Tel Aviv // 4t30m

Bedste periode // Forår, sommer, efterår

Tidsforskel // +1t

life is a beach

I stueetagen i hovedbygningen fylder friskt afskårne blomster og israelsk kunst det smukke lounge-rum, der har udsigt udover det fantastiske atrium. Et skønt, privat og roligt alternativ til den statelige Library Bar, som er det sociale omdrejningspunkt for The Norman. Her serveres ‘High Tea’ om eftermiddagen og klassiske cocktails, som Aviation og Vesper, når dagen går på hæld og frem til 01.00. Baren er også åben for udefrakommende gæster.


Maden på The Norman er af meget høj standard. På den franske ‘Mediterranean Norman Restaurant’ kan I spise hele dagen i det charmerende brasserie. Menuen er inspireret af det franske Niçoise køkken - et koncept der stammer fra den gamle bydel i Nice, der skabte et fransk køkken under dyb indflydelse af det italienske. Restauranten benytter sig udelukkende af de fineste, friske, lokale råvarer. Udover den guddommelige mad og de fantastiske vine på The Norman, kan I forkæle jer selv med skønne spa-behandlinger, nyde poolen og en bog på solstolene oppe på tagterrassen, dyrke yoga instrueret af hotellets in-house yoga instruktør, træne i state-of-the-art fitnesscenteret - og trænger I til at få sand i mellem tæerne, så går der en shuttle til stranden. 


Tel Avivs strande er naturligvis en stor attraktion - fint hvidt sand, turkis surf, en saliggørende og drømmende udsigt foran jer, og en travl og livlig promenade bag jer. Alt dette blot 10 minutters gang fra The Norman. I kan også låne en cykel på hotellet, hvis I har lyst til at cykle langs strandpromenaden. I jeres garderobe på hotellet, ligger der en komplet strandkurv klar med håndklæder og drikkevand. De brugte håndklæder returneres blot til portneren, når I er tilbage.


The Norman ligger tæt på Tel Avivs gallerier, museer, restauranter, designerbutikker og kulturelle centre - såsom Habima, Israels nationalteater, de pulserende Shenkin St. og Rothschild Blvd, Israels vigtigste finansielle distrikt og 30 minutters kørsel fra Ben Gurion International Airport.