One&only Royal Mirage

Dubai

Kontakt os

One&only Royal Mirage

Dubai

Kontakt os

Om stedet

Med skøn beliggenhed lige ned til egen private strandstrækning på Jumeirah Beach i hjertet af det nye Dubai hylder One&Only Royal Mirage arabisk arkitektur og gæstfrihed på en virkelig kongelig skala, og det udmærker sig i den grad, som ét af vores absolute favorit hoteller i Dubai.  


Resortet består af tre hoteller, som ligger i forbindelse med hinanden - Arabian Court, Residence & Spa og The Palace. Uanset hvilket I vælger, er oplevelsen og servicen royal - en ferie i ekstravagant stil og luksus og med uforglemmelige oplevelser.  
Arabian Court visualiserer det unikke og mystiske Mellemøsten i karismatisk arkitektur og indretning. Alle 162 værelser og 10 smukt indrettede suiter har havudsigt med privat balkon eller terrasse. Arabian Court har tre dejlige orient-inspirerede restauranter, som er tilgængelige for alle resort gæster. 


Residence & Spa kan karakteriseres ved ro, intimitet og afslapning. Residence & Spa er designet med hvile og ro i tankerne - her kan I vælge at gøre præcis så meget eller så lidt som I har lyst til. De 48 værelser og suiter er smukke og rummelige og indrettet med de fineste, delikate detaljer. Alle vender ud mod havet med privat balkon eller gårdhave. Charmerende og lokkende. En elegant oase med en diskret reception, privat restaurant og lounge.


The Palace er det største hotel i resortet med sine 231 udsøgt indrettede værelser og suiter der alle tilbyder en fantastisk udsigt over Golfen og The Palm. En rolig oase for hvile og afslapning. The Palace tilbyder også sine gæster en vifte af rekreative faciliteter, herunder temperaturkontrollerede swimmingpools, vandsportscenter på stranden, tennisbaner, golf putting green og en vidunderlig have at slappe af i. Desuden har The Palace fire udsøgte restauranter og en underholdende Kid’s Club til de små og større børn.

INSIDER

Tag i et af de overdrevede vandlande, der ligger en lille køretur væk fra One&Only Royal Mirage - de er så sjove for både børn og barnlige sjæle, og man forstår slet ikke hvor vilde de er!  

FACTS

Flyvetid til Dubai // 6t

Bedste periode // Efterår, vinter, forår

Tidsforskel // +2t (sommer) eller +3t (vinter)

Om rejsen

Fritidsfaciliteterne deles mellem The Palace og søster ejendommen Arabian Court og omfatter opvarmede swimmingpools og et vandsportscenter ved stranden. På The Palace er der fire super skønne restauranter, der serverer internationale retter samt retter fra Middelhavet og Marokko. Middag på Celebrities anbefales, hvor velsmagende europæiske retter ledsages af udsøgte vine. I er også velkomne til at benytte restauranterne på Arabian Court.
 
Vandsport inkluderer muligheder for at hotellet arrangerer sejlture, kajak, windsurfing og fiskeri. Desuden er der mulighed for at hotellet kan arrangere udflugter til shopping, sightseeing, ørkensafari m.m. Dubai er dejlig varmt, men fugtigheden er lav, så det giver et behageligt klima. 

Der er et væld af spændende attraktioner inden for rækkevidde af One&Only Royal Mirage - blandt andet Aquaventure Water Park, Mall of the Emirates, Ski Dubai og Dubai Marina, hvor I kan opleve øjeblikke af lyksalighed omgivet af en helt ufattelig pragt. Det koster en skilling at køre med taxa. Bare bed om en taxa i hotellets reception - så er I på farten. Nemt og trygt.