MADINAT JUMEIRAh

Dubai

Kontakt os

MADINAT JUMEIRAH

Dubai

Kontakt os

MADINAT JUMEIRAH – LUKSURIØST, POMPØST OG ELEGANT

Dubai er på mange måder pompøs, og det gælder i høj grad også for det grandiose resort Madinat Jumeirah. Resortet bliver også kaldet ”The Arabian Resort of Dubai”. Og det er til at forstå, for resortet er bygget som et gammelt og eventyrligt arabisk citadel. Luksuriøst udsmykket kombinerer Madinat Jumeirah det opulente med referencer til det antikke Arabien.


Madinat Jumeirah byder på alle måder på storhed: 50 restauranter, en overdådig spa, fitness, kæmpe pool områder, et amfiteater, Madinat Souk som er et traditionelt arabisk marked (dog iklædt nye klæder). Alt sammen forbundet af Madinat Jumeirahs kanaler, som snor sig gennem hele
resortet. De eventyrligt anlagte haver langs kanalerne puster til fortidens mystik. Hop i en ”Venedig-style” gondol og bliv hyggeligt sejlet rundt i det
kæmpestore resort område.


DUBAIS LÆNGSTE PRIVATE SANDSTRAND

Madinat Jumeirah har intet mindre end Dubais længste private sandstrand. Flere kilometer hvid sandstrand strøet med små øer af bløde solsenge og flotte parasoller med udsigt til den turkise Arabiske Golf og Burj Al Arab. 

Resortet ligger centralt placeret i Dubai City. Kun 25 minutter fra Dubai lufthavn og med let adgang til Dubai Media City, Dubai Internet City, the Palm Jumeirah, Dubai Marina, Wild Wadi Waterpark (hvor der i øvrigt er gratis adgang, når I bor på resortet) og 10 min. i bil til nærmeste  shopping mall. 

Madinat Jumeirah Resort består af hele 4 hoteller, så der er noget at vælge imellem: det majestætiske Jumeirah Al Qasr, det familievenlige boutique-style Jumeirah Mina A´Salam, det charmerende Jumeirah Al Naseem og det elegante Jumeirah Dar Al Masyaf. Svært at vælge – ja – så lad os tage en snak om, hvilket resort der passer til netop din families behov.


VINTER & PÅSKEFERIE DUBAI & ABU DHABI 2019

Vinterferien og påskeferien er skønne under solen, og det er de perfekte perioder at tage på ferie til Emiraterne. Seks timers flyvetur med skønne Emirates, og så lander I i solskin og luksus. Der er mange fantastiske luksushoteller at vælge mellem, og alle har deres charme og fordele.  


Det er ikke alle vores hoteller, der ligger her på hjemmesiden, så kontakt os, hvis du er på udkig efter et bestemt fem-stjernet hotel. Vi rejser til Emiraterne mindst en gang om året, så vi altid er opdaterede. Vores kontakter er fantastiske, og vi skræddersyer rejsen præcis efter jeres drømme og ønsker. Book ferien i så god tid som muligt, da flyene hurtigt får ben at gå på og er ekstra populære i skolernes ferie. Kontakt os for at høre mere om mulighederne, vores særlige 80days-fordele og priser.

INSIDER

Mange Dubai besøgende bliver så overvældede af byens storhed, at de glemmer at besøge den gamle bydel. Det er en skam, for det er her, i de skrøbelige sidegader, at I finder det historiske distrikt ”Bastakia”, byens bedste autentiske indiske restauranter, det traditionelle arabiske marked og – ikke mindst – Deira guld souken, hvor I kan gøre en særdeles god handel.

FACTS

FLYVETID // 6 timer

BEDSTE PERIODE // hele året. Dog er maj-aug meget varm.

TIDSFORSKEL // +2 timer (sommer) / +3 timer (vinter)

LUKSUS på   1 - 2 - 3 - 4   FORSKELLIGE måder

MADINAT AL QASR – MAJESTÆTISK OG SUPER LUKSURIØST

Ikke underligt kaldes Madinat Jumeirah-hotellet Al Qasr for "The Jewel”. For dette super luksushotel er intet mindre end forbløffende. Al Qasr betyder ”palads i paladset” på dansk, og resortets stil er inspireret af en sheikhs sommerbolig med træbelagte veje og voluminøs vegetation, som snor sig gennem resortet. Værelserne er majestætiske og udsmykket med traditionelt udskåret træ og silke.


MADINAT MINA A´SALAM – FAMILIEVENLIGT, LUKSURIØST OG CHARMERENDE

Mina A'Salam er en hyldest til Dubais søfarende fortid. Dette hotel er et charmerende, familievenligt, beach front boutique-style resort, og det er indgangen til hele Madinat Jumeirah området. Værelserne er rummelige og typisk arabiske med store senge toppet med dekadente silkepuder og antikviteter. 

De udsøgte 292 værelser ligger ved stranden og har en fantastisk udsigt over resortets smukke haver og Den Arabiske Golf. Spisemulighederne spænder fra en afslappende middag på stranden til en særlig aften på en af 40 spektakulære restauranter, der alle har et yndefuldt strejf af Dubais magi. 


MADINAT DAR AL MASYAF – ROMANTISK OG ELEGANT MED REFERENCER TIL DET GAMLE ARABIEN

For romantikere anbefaler vi de elegante, traditionelle gårdhavesommerhuse, der udgør Dar Al Masyaf, som nærmest er en destination i sig selv. Stilen er også her inspireret Det Gamle Arabien. Hotellets villaer og værelser udfolder sig som to-etagers huse, der er tilgængelige via de vinklede vandveje. Og så er her en dedikeret butlerservice.

Værelserne har kølige polerede gulve, sanselige stoffer og et meget elegant udtryk. Vælg mellem Arabian, Gulf og Ocean værelser og suiter. De lækre værelser og suiter er naturligvis store og luksuriøse med skønne balkoner med en vidunderlig udsigt.


MADINAT AL NASeEM – UDSØGT LUKSUS, MAGI OG UFORSTYRRET KIG TIL BURJ AL ARAB

Al Naseem er den nyeste tilføjelse til Madinat Jumeirah. Det smukke interiør er her inspireret af beduinertelte, sandbanker og frisk havluft.  De mere end 300 værelser og suiter byder på udsøgt luksus og de kæmpe terrasser, der inviterer de smukke haver ind, danner rammen om fred og privatliv. Placeret omkring de indre vandveje, findes her den eneste swimmingpool kun for voksne. Al Naseem har en magisk  tagterrasse med direkte uforstyrret kig til Burj Al Arab, hvor I kan nyde hotellets skønne cocktails.