DUBAI & RAS AL KHAIMAH

REJSER

TIL dubai og Ras Al KhaiMAH

Dubai ér fascinerende. Der er flot, grimt, vildt og spændende på én og samme tid. Der er dømt guld, glimmer og 'show me the money' - og enten hader man Dubai, eller også elsker man det lille pulserende land i De Forenede Arabiske Emirater. Dubai er Mellemøstens Las Vegas - her kan I få det hele - shopping, hvide strande, varmt turkist hav, lækre restauranter og storbyrytme. Og I kan foretage jer alverdens aktiviteter - stå på ski, tage på jeep-safari i ørkenen, lege i verdens bedste vandland og meget mere. Emiratet Ras Al Khaimah, der ligger 50 minutter fra Dubais lufthavn, er ikke så kendt og udfarende, men ikke desto mindre er solen, varmen og strandene skønne. Dubai er den mere ekstravagante i klassen, mens Ras Al Khaimah er en tand mere autentisk og stille. Begge byder på garanteret sol og varme, når bladene begynder at falde af træerne herhjemme.


Flyvetiden til Dubai er kun på 6,5 timer, og jetlaggen bliver overskuelig med kun 2-3 timers tidsforskel. Derfor er Dubai og Ras Al Khaimah

en oplagte familiedestinationer - storbyferie med fantastiske strande. Hotellerne er dyre, men til gengæld nogle af verdens bedste.

Der er dog ikke meget kulturhistorie, at opleve i emiraterne. Hvis I vil opleve autentisk arabisk kultur, skal I tage til Oman. Vi har lavet en liste over ting, vi synes I skal se, opleve og gøre, når I besøger Dubai. Hvis I bor i Ras Al Khaimah, er det en perfekt dagstur. 

TOP 10: særlige seværdigheder

 
1. Burj Al Arab
Verdens mest ekstravagante hotel og det første 7 stjernede hotel i verden. Hotellet der er kendt for dets karakteristiske form som et "sejl". Her er alt ypper-luksus med glitrende guld-interior og enorme suiter. Her er det ikke gæsterne der vælger hotellet, men hotellet der vælger gæsterne.
 
2. og 3. Palm Islands og The World
Palm island og the World er ligeledes to prestige projekter som Dubai har genneført indenfor de seneste år, i erkendelse af at olien på et tidspunkt slipper op, satses der i højere og højere grad på international turisme.
Begge projekter er menneskeskabte ø-formationer, hvor øerne i The Palm danner en palme og er hædret som det 8. vidunder i verden, idet det ligesom den kinesiske mur kan ses fra rummet. The World kan ligeledes ses ude fra rummet og tegner et billede af "Jorden", hvor hver ø er et land i verden. Dette projekt er dog gået i stå og øerne er i dag ikke beboet og rygter siger, at de er ved at blive opslugt af vandet.
 
4. Ski Dubai
Alt i Dubai skal være størst, højest, længst og mest ekstravagant - 

og Ski Dubai er ingen undtagelse! 

Inde midt i verdens største indkøbscenter "Mall of Emirates" ligger verdens største indendørs skisportssted. de 22.500 m2 er altid dækket af skøn kunstig puddersne, og du kan nyde turen op i stoleliften med udsigt udover skråninger og hop i flere sværhedsgrader. Her er også et fantastisk børneskiområde - alt i alt bestemt en oplevelse værd.
 
5. Burj Dubai / Khalifa
Ja, det kan jo ikke undre, at det er i Dubai, at vi finder verdens allerhøjeste skyskraber. Det er et imponerende syn at se den højeste spids på bygningen strække sig op mod himlen i storbyens varmedis.
 
6. Deira Clocktower / Dubai Klokketårn.
Tårnet er bygget i 1963 og markerer landets første olieeksport. En smuk og vigtig milepæl i Dubais historie.
 
7. Dubai Marina
Beliggende i “New Dubai” er Dubai Marina endnu engang et menneskeskabt projekt - en kanal by bygget til at fremme luksuriøs livsstil gennem eksklusive havnefront konstruktioner langs Den Persiske Golf’s kystlinje. Disse omfatter smarte hoteller, aristokratisk bolig paladser og ekstravagante shopping-og underholdningscentre.
 
8. Sheik Zayed Road
Ingen beskrivelse af Dubai ville være komplet uden omtale af Sheikh Zayed Road. En del af den længste motorvej i De Forenede Arabiske Emirater, strækker sig fra Abu Dhabi til Ras Al Khaimah. E11 er kendt som Sheikh Zayed Road i Dubai. Opkaldt efter Sheikh Maktoum bin Rashid Al Maktoum, den daværende hersker af Dubai. Sheikh Zayed Road er hjemsted for mange ejendomme og skyskrabere, herunder Burj Dubai, Emirates Towers og andre elite hoteller.
 
9. Al Bastakiya
Ingen tvivl om, at Dubai er kendt for sine moderne, hi-rise konstruktioner, men en del af det gamle Dubai, med de smalle gader og vind-tårne, står stadig i det historiske Al Bastakiya distrikt. Det ældste boligkvarter i Dubai fra 1890 er et autentisk åndehul og et besøg værd for sine gamle bygninger og det travle liv i Bur Dubai.
 
10. Dubai Internet Center.
Mellemøsten og Nord Afrikas største informations og kommunikations teknologiske platform som hoster både regionale og globale virksomheder. 

Top 10: aktiviteter


1. Oplev stranden

Palm Beach og Jumeirah Beach er gode
strande med et væld af muligheder for vandsport.


2. Shopping  

Dubai er paradis for en shoppaholic ! Verdens
største shoppingcenter ligger i Dubai - og du kan få ALT...


3. Besøg Burj Khalifa

Det her er et must. Verdens højeste bygning og en udsigt fra observationssdækket på 124. etage, som ikke findes mage ret mange steder i verden.


4. Wild Wadi Waterpark

Dubais eget populære vandland som er en del af Jumeirah Hotels and Resorts. Her er enormt og det er det rene paradis for børn - og forældre. Igen udmærker dette vandland sig ved, at alt er større, vildere og mere imponerende end vi er vant til.


5. Hot Air Balloon Rides

Nyd at se imponerende Dubai fra fugleperspektiv og oplev den salige ro ved langsomt at stige op mod himlen, hvor udsigten udover Dubai breder sig så også ørkenen med den store sandbakker træder frem under dig i et imponerende smukt scenarie.


6. Desert Safari (Dune Bashing)

Det her er sjovt - og der er garanti for, at adrenalinen kommer op at pumpe, når I tager den "off-piste" i jeep i de enorme sandklitter ude i ørkenen. Det er tempo, adrenalinrush og kildren i maven. Tit kombineres Dune Bashing med Quad Biking (fire-hjulet motorcykel), sand-skiing og kamel-ridning.


7. Golf

Dubai er et af de få steder, der virkelig ved, hvad der skal til for et ultimativt spil golf. Dubais spektakulære golfbaner danner ramme for nogle af verdens største top-notch golfturneringer. Kan I lide at spille golf, skal I unde jer selv en runde på én af de smukke golfbaner i Dubai!


8. Live music events

Dubai er en by, der trækker store stjerne til - så undersøg evt hjemmefra, hvem der kommer og spiller. Udover store internationale stjerner, er der også dejlig underholdning i den lokale musik.


9. Skiløb

Ja, det er måske ikke lige det første der dukker op i tankerne, når talen falder på Dubai som feriedestination - men ikke desto mindre finder du i Dubai verdens største indendørs skiområde. Og er du ikke til en skidag indefor, så er der også mulighed for at planlægge en tur ud i ørkenen, hvor du kan tage den off-piste ned af de store sandklitter.


10. Sejltur i bugten ud for Dubai.

Nyd en smuk sejlads og se Dubai "udefra", nyd en skøn BBQ og derefter kan I bare slappe af og bare kigge op på stjernerne, imens båden vugger let i de bløde bølger.

TOP 5: BARER 

 
1. Buddha Bar
Du gør din entre igennem en mammut-stor dør og træder ind i en dramatisk designet bar. Det første du møder er en fredfyldt smuk buddha-figur i stearinlysets skær. Her er en fascinerende stemning, god musik og et publikum som til hverdag gør sig i glamour-verdenen. Bestemt en oplevelse og en coktail værd.
 
2. Barasti
Har de sidste ti år været en yndet bar blandt turister. Og det er der en god grund til! Den prisvindende bar, der ligger med udsigt udover den Persiske Golf, tilbyder skøn mad, vidunderlige cocktails og super fed musik fra 

in-house bandet, der kan få selv de mest storbytrætte fødder til at vippe med i takt.
 
3. Kasbar
Kasbar er et sikkert valg hver gang, og én af byens bedste barer, hvis I har lyst til at få live-underholdning og eksotisk stemning i en atmosfærefyldt ramme skabt med smukt marrokansk interior. Her får I et skønt mix af arabisk og vesterlandsk musik, live-musik, DJ's og et hi-tech dansegulv - simpelthen alt, hvad der behøves for en god nat i byen.
 
4. Vu's Bar
Og sikke en vu ! På 51. etage i "Jumeirah Emirates Towers" med udsigt udover Dubais skyline. Her er smukt ned i allermindste detalje. Alle sanser stimuleres - både af udsigten, den enestående perfekte indretning og de 200 forskellige cocktails som bartenderen tryller frem bag disken. En unik oplevelse.
 
5. 360°
Det siger vel egentlig sig selv: På denne club får du den ultimativt smukkeste udsigt udover Dubai!
Placeret på toppen af Burj Al Arab - som en open-deck bar på hotellets tagterasse, får du en oplevelse, som ikke kan beskrives - den skal opleves. Her kan du slappe af med en frisk brise i ansigtet og nyde en udsigt, som næsten kan tage vejret fra dig.

PSST...

Emirates og Norwegian flyver direkte til Dubai. Det er desuden oplagt at kombinere Dubai med Oman og Maldiverne.

Dubai er på grund af et hårdt dømmende retssystem og hårde straffe en utrolig tryg by med meget lav kriminalitet.

VI SÆTTER ALT IND PÅ DEN PERFEKTE REJSE

Vi leder, vi finder, vi kreerer og vi leverer. Hos 80days laver vi skræddersyede rejser baseret på vores egen research og erfaringer. Vi sætter den personlige kontakt højt fra start til slut, og I vil altid have jeres egen travel designer tilknyttet fra første opkald. I kan føle jer helt trygge, for vi har jeres ryg hele vejen. Inden afrejse modtager I vores lækre 80days travel kit med jeres detaljerede rejsepapirer, vores insider tips til destinationen og små overraskelser til at spice eventyret op.


LAD OS MØDES


Lad os sætte os ned over en kop kaffe eller te til en snak om rejsen, så vi sammen kan definere jeres ønsker og finde frem til de hoteller, safariparker, restauranter, golfbaner, bounty-strande etc., der matcher jeres ønsker og rejsedrømme. Vi kan mødes inden for almindelige arbejdstider - eller i særlige tilfælde om aftenen/weekenden. Drejer det sig om en større tre-generationers rejse, kommer vi gerne til jer, hvor hele familien kan være samlet. For os er det alfa og omega, at I alle kommer hjem med kufferten fuld af fantastiske oplevelser og fortællinger - og det kan vi bedst opnå, når vi sætter vores erfaring i spil i mødet med jer.

TAG KONTAKT