LUKSUSSEJLFERIE & ØHOP

KONTAKT OS

REJSER

TIL VANDS

DEn LUKSURIØSE simpelhed 

Det simple liv er noget særligt. Livet på havet. Der er noget ved bare at trække i badetøjet og morgenkåbe, når I vågner om morgenen. Ved

at gå på dækket, der er badet i solskin, og i afslappet tempo dække op til et hyggeligt morgenbord. Måske lige nå en morgendukkert i det klare hav inden den først kop kaffe er brygget færdig. Familien vågner stille og roligt, og planerne for hvor I skal lægge for svaj til aften planlægges med smil og nysgerrighed.  


Dagene går med at cruise langs smukke kyster, tage på opdagelse i charmerende havne, udforske nye bugter og bade dagen lang. Med at læse bøger på yndlingspladserne, snorkle og se på havfugle og fisk. Aftensmaden spises ofte på en lille restaurant i en lokal havn. Inden sengetid er der stjernekig på dækket, og drømmene foregår til bølgernes vuggende soundtrack. Smil og latter er faste ingredienser. Hver dag.


Eksklusive sejlbåde og katamaraner

Nogle drømmer om en bemandet yacht med hostess, skipper og dykkerudstyr. Nogle vil køre den rene ”barefoot” stil, hvor man selv sejler båden og klarer forplejningen. Enhver sejlferie er unik, og vi gør alt for at jeres drømme og ønsker går i opfyldelse. Vores moderne flåde af eksklusive yachts og katamaraner kommer i forskellige størrelser. Alle har det nyeste navigationsudstyr og er komfortabelt indrettet med god plads, og alt I behøver. Sammen finder vi den perfekte båd og det ideele crew til jer. Uanset hvad I vælger, har I under hele sejlferien et topprofessionelt servicehold til rådighed, hvis noget mod forventning skulle glippe. 


Vi skræddersyer luksussejlferier til Kroatien, Grækenland og Caribien – men drømmer I om andre destinationer, har vi naturligvis de bedste forbindelser at trække i. Sæt sejl og stik til søs med familien på en luksusyatch "80days style".


GODT AT VIDE

For at sejle selv skal jeres skipper/skippere have duelighedsbevis og VHF certifikat. Et godt råd er at booke bådene i god tid, da vi stort set hver sommer oplever større og større efterspørgsel. Vores standarder og krav til 80days samarbejdspartnere er høje, og vi går aldrig på kompromis. Derfor kan I trygt stikke til søs med os! 

PSST...

En stor yacht i Kroatien. To uger i sommerferien. Tag afsted til de smukke øer i det Adriatiske Hav. Stævn ud fra Split og drag på eventyr mellem de over 1000 kroatiske øer. Spis frisk fanget fisk på lokale restauranter. Se berømte havne og små øer. Vandre i nationalparker. Og badede dagen lang. 


VI SÆTTER ALT IND PÅ DEN PERFEKTE REJSE

Vi leder, vi finder, vi kreerer og vi leverer. Hos 80days laver vi skræddersyede rejser baseret på vores egen research og erfaringer. Vi sætter den personlige kontakt højt fra start til slut, og I vil altid have jeres egen travel designer tilknyttet fra første opkald. I kan føle jer helt trygge, for vi har jeres ryg hele vejen. Inden afrejse modtager I vores lækre 80days travel kit med jeres detaljerede rejsepapirer, vores insider tips til destinationen og små overraskelser til at spice eventyret op.

LAD OS MØDES


Lad os sætte os ned over en kop kaffe eller te til en snak om rejsen, så vi sammen kan definere jeres ønsker og finde frem til de hoteller, safariparker, restauranter, golfbaner, bounty-strande etc., der matcher jeres ønsker og rejsedrømme. Vi kan mødes inden for almindelige arbejdstider - eller i særlige tilfælde om aftenen/weekenden. Drejer det sig om en større tre-generationers rejse, kommer vi gerne til jer, hvor hele familien kan være samlet. For os er det alfa og omega, at I alle kommer hjem med kufferten fuld af fantastiske oplevelser og fortællinger - og det kan vi bedst opnå, når vi sætter vores erfaring i spil i mødet med jer.

TAG KONTAKT