sydamerika

KONTAKT OS

REJSER

TIL sydamerika

Kender du den følelse af dyb ydmyghed og indsigt, der rammer en, når man står overfor et helt særligt, smukt og storslået natur- eller kulturfænomen? Det er præcis den følelse det kæmpestore sydamerikanske kontinent kan få frem - om det er, når man står ved foden af buldrende Iguazu, et af verdens største vandfald, når man går på Inkaernes gamle stier mellem de majestætiske Andesbjerge på vej mod Machu Picchu eller når man nyder den absolut bjergtagende udsigt over farverige Rio fra toppen af Corcovadobjerget, hvor statuen Cristo Redentor står. De to sidstnævnte er velfortjent på listen over den moderne verdens 7 vidundere.

Sydamerika er højdespringer, når det gælder rekorder. Andesbjergene er verdens største bjergkæde og strækker sig fra Venezuela til Argentina. Herfra udgår for eksempel de imponerende gletsjere Perito Moreno og Viedma. Amazonas tager titlen for verdens største regnskov med sine 6 millioner kvadratkilometer og er dermed også verdens største lunge. Her kan I opleve et helt unikt dyreliv og traditionelle kulture. I stærkt kontrast står Atacama, verdens tørreste ørken, hvor der falder imponerende 15 millimeter regn om året. Det er et af de bedste steder på jorden at observere den sydlige halvkugles nattehimmel, og vi anbefaler klart en "stargazing" tur!

Ligesom naturen spænder bredt i Sydamerika, gør kulturer og byliv det også. Argentinerne og chilenerne har et stærkt præg fra deres europæiske aner og man kalder Buenos Aires, med sit summende liv og fantastiske gastronomiske scene, for Sydamerikas Paris. Brasilien er fuld fart, højt humør og en stor passion for samba, karneval og fodbold med Rio de Janeiro som hovedpuls. I Peru mærker man tydeligt arven fra den dybt fascinerende indianske Inka-kultur, og det er et smukt og farverigt møde.

Vi har specialiseret os i Argentina, Chile, Peru og Brasilien, som vi synes byder på en perfekt kombination til de eventyrlystne. Alle vores rejser skræddersyes, så det passer præcis til jeres ønsker og interesser. Da der er mange kombinationsmuligheder i Sydamerika ligger vores hoteller og lodges ikke på hjemmesiden. Vi sætter os ned med jer, går jeres drømme igennem og guider jer til de helt rigtige steder. Sydamerika er et noget for alle med hang til at få en på opleveren i forhold til natur, gastronomi og vin, kulturer og adventure. Og det er rigtige gode rejser for familier, især med lidt større børn – her bliver der skabt minder og et fotoalbum, man vil kigge tilbage i med glæde. 


PSST...

Christian er vores ekspert i Sydamerika og har for nylig været på eventyr i Argentina og Brasilien for at være helt opdateret på, hvor man spiser den bedste bøf, hvilken gletsjer der er det største hit og hvilke hoteller, der kan knibe sig gennem 80days' kvalitetsnåleøje. 


VI SÆTTER ALT IND PÅ DEN PERFEKTE REJSE

Vi leder, vi finder, vi kreerer og vi leverer. Hos 80days laver vi skræddersyede rejser baseret på vores egen research og erfaringer. Vi sætter den personlige kontakt højt fra start til slut, og I vil altid have jeres egen travel designer tilknyttet fra første opkald. I kan føle jer helt trygge, for vi har jeres ryg hele vejen. Inden afrejse modtager I vores lækre 80days travel kit med jeres detaljerede rejsepapirer, vores insider tips til destinationen og små overraskelser til at spice eventyret op.


LAD OS MØDES


Lad os sætte os ned over en kop kaffe eller te til en snak om rejsen, så vi sammen kan definere jeres ønsker og finde frem til de hoteller, safariparker, restauranter, golfbaner, bounty-strande etc., der matcher jeres ønsker og rejsedrømme. Vi kan mødes inden for almindelige arbejdstider - eller i særlige tilfælde om aftenen/weekenden. Drejer det sig om en større tre-generationers rejse, kommer vi gerne til jer, hvor hele familien kan være samlet. For os er det alfa og omega, at I alle kommer hjem med kufferten fuld af fantastiske oplevelser og fortællinger - og det kan vi bedst opnå, når vi sætter vores erfaring i spil i mødet med jer.

TAG KONTAKT