paradis beachcomber

Mauritius

Kontakt os

paradis beachcomber

Mauritius

Kontakt os

Om stedet

Den unikke beliggenhed på Le Morne-halvøen på Mauritius’ sydvestlige kyst har gjort Paradis Beachcomber Golf Resort & Spa til et populært hideaway for familier, honeymooners og golfentusiater. Med det ikoniske UNESCO verdensarvssted Morne Brabant-bjerget i baggrunden og de

kridhvide strande og den turkise lagune i forgrunden er det en drømmedestination for alle, der elsker tropernes varme og skønhed. Resortet har
et bredt udvalg af restauranter og aktiviteter og deler faciliteter med det luksuriøse søsterhotel Dinarobin, der ligger på den tilstødende strand. Det gør, at I har helt særlige muligheder inden for rækkevidde.

Der er i alt 280 værelser og suiter og 13 villaer på det dejlige resort, der ligger strøet ud langs med stranden. Alle ligger vendt ud mod Det Indiske Ocean, der åbner sig lige udenfor døren, og de er omgivet af grønne, frodige haver med palmer, tropiske træer og blomster. Lyse farver og træ er centrale temaer i designet, der er inspireret af naturen og havet, og de private terrasser eller balkoner indbyder til at suge Mauritius’ fantastiske energi til sig. Resortet er, som det byder sig på Mauritius, også holdt under palmernes højde og blender derfor smukt ind i landskabet.

Der er en stor dejlig pool, der ligger med udsigt til havet og en mindre overdækket soppepool til børnene. Fordi Paradis deler faciliteter med Dinarobin er der et enestående udvalg af både restauranter, aktiviteter og bløde sunbeds. Når I skal mellem de to hoteller, ringer I bare efter en buggy. Paradis har også en sublim 18-hullers golfbane, der er den perfekte kombination af betagende natur og udfordrende spil. Paradis er et af de lidt større resort på Mauritius, og her er livligt med en god blanding af familier og par.

80days EFTERÅRSFERIE 2017


I bor 8 nætter på skønne Paradis Beachcomber. Helpension, fly København-Mauritius med Emirates (t/r) og privat transfer mellem lufthavn og hotel er inkluderet. 


2 voksne i et Deluxe Room                                                                     fra kr. 46.000

2 voksne og 2 børn (u. 18 år) i et Tropical Room                                 fra kr. 75.600 

2 voksne og 3 børn (u. 18 år) i en Tropical Family Suite                      fra kr. 92.100


80DAYS EXTRA: Gratis upgrade fra halvpension til helpension

Har I børn under 6 år, får I ekstra gode priser. Kontakt os for et tilbud.


Alle vores rejser er skræddersyede, og derfor er to rejser ikke ens. Disse priseksempler er udregnet i skolernes efterårsferie og på udvalgte familiesammensætninger. Vil I rejse på andre tidspunkter, er konstellationen anderledes, skal I flere generationer afsted eller vil I gerne opgradere til mere luksus? Så kontakt os for priser.


Alle tilbud er med rabatter fratrukket. Vi tager forbehold for prisen, da vi på nuværende tidspunkt ikke holder hotelværelser.

VORES TILBUD I EFTERÅRSFERIEN ER MED FØLGENDE FLYAFGANGE MED EMIRATES:


Udrejse

fredag 13/10 København - Dubai 15:35 - 23:55

lørdag 14/10 Dubai - Mauritius     03:55 - 10:30

Hjemrejse 

søndag 22/10  Mauritius - Dubai    21:50 - 04:25
mandag 23/10 Dubai - København 08:20 - 13:15

INSIDER

Tal med hotellets concierge og book en fantastisk delfin- og hvalsafari på det turkisblå Indiske Ocean. Det er noget helt særligt at se de majestætiske væsner komme til overfladen, og det er smukt at se Mauritius fra havet.

FACTS

FLYVETID // 15t med mellemlanding

BEDSTE PERIODE // Mauritius kan besøges hele året

TIDSFORSKEL // +2t (sommer), +3t (vinter)

vandsportsmekka

Hvis I er vandsportsentusiaster, er Mauritius og Paradis Beachcomber et mekka. Vandski, kajakker, stand-up paddleboards, Hobie cats og meget andet står til fri afbenyttelse. Og hvis I vil tage et dykkercertifikat eller kitesurfe, kan I betale jer fra det. Der er seks fede tennisbaner, fodboldbane, gym og volleyball. I kan leje mountainbikes og udforske landskabet. Til børn mellem 3 og 12 år er der en sjov Kids Club med dygtigt personale, der leder poderne gennem kreative workshops og masser af leg. I kan tage på dagseventyr i naturen på Mauritius eller besøge hovedstaden Port Louis og få en dosis af det lokale liv. Nationalparken Black River Gorge, der ligger tæt på Le Morne er et besøg værd, og her kan I for eksempel køre på de sjove quad bikes .


Kulinarisk kommer I ikke til mangle noget, for de fire restauranter på Paradis byder på forskellige køkkener, smukke udsigter og høje ambitioner. Er I klar på en lille udflugt, kan I også vælge mellem de fire skønne restauranter på Dinarobin. Der er også adskillige barer, der serverer kolde drinks og lækre juicer – blandt andet Le Paradis strategisk placeret ved poolen og Golf Club, der sørger for, at I ikke går alt for tørstige rundt på banen. 


Paradis Nature Spa har 8 behandlingsrum, sauna og hammam, samt en pool med fred og ro. Forkæl kroppen og sjælen et par timer med en skøn behandling og kom helt ned i gear i zenzonen. Her får afslapningen en anden dimension.