Maldiverne har noget for en hver smag, og på Niyama Private Islands får I en skøn kombination af roen i det bjergtagende, afsondredede tropeø-paradis og den hippe og cool atmosfære, som Niyama også byder på.
Om aftenen kan I trække benene op under jer i de bløde stole på jeres private terrasse, eller sidde ved infinity poolen og nyde stilheden, den smukke solnedgang og lune brise i palmetoppene - akkompagneret af en kølig ananas-koriander-martini, eller I kan hoppe ud af badetøjet og aflægge undervandsbaren 'Subsix' 6 meter under havets overflade et besøg. Subsix tryller med deres fantastiske cocktails - prøv deres friske twistede chili-mojitos. Her opmuntrer alle restauranter til, at I sparker skoene og klipklapperne af, læner jer tilbage og nyder middagen i dette tropeparadis med tæerne begravet i det hvide, bløde sand. Det er kun, hvis I tager den 5 minutter lange speedbådtur ud til den flydende fine-dining restaurant "Edge" ude på revet, at en smart sandal vil føles helt rigtig.
De 134 lækre villaer og suiter er opdelt i forskellige kategorier, og I kan vælge, om I vil bo på stranden i de dejlige Beach Villaer med en lille have - og nogle med egen pool, hvis I ønsker det - eller i de klassiske Over-Water Villaer, som alle har egen infinitypool og selvfølgelig dæk og trappe, der fører lige ned i det guddommelige, klare vand.
Her er stor fokus på både par og børnefamilier. Alle er velkomne, men det er helt klart et sted, hvor man godt kan lide en funky atmosfære, og en større ø med masser af daglige aktiviteter: yoga, volleyball, fodbold, kæmpe børneklub, teenagerum - også for voksne - med bordtennis, bordfodbold, Playstation, privat biograf og golf/basket simulator.
Vandhunde vil være i deres rette element her. Niyamas dykkercenter FLOAT byder på alt, hvad hjertet kunne ønske sig inden for PADI dyk. Her kan du tage dykkercertifikat eller udvide dit certifikat, hvis du allerede er erfaren dykker. FLOAT tilbyder skræddersyede dykkerkurser for juniorer, guidet snorkling på revet, dybhavsfiskeri med line - og selvfølgelig en masse sport i og på vandet, herunder parasailing, vandski, jetskiing, kajak og windsurfing. Det er muligt at få lektioner i katamaran, windsurfing og kitesurfing. Alle ikke motoriserede vandsportsaktiviteter er gratis og lad snorkel udstyret bliver derhjemme - på FLOAT bliver I ekviperet fra top til tå, så der er ingen grund til at slæbe med hjemmefra.