huvafen fushi
Huvafen Fushi er et ægte lille paradis for voksne. Der er kun 43 villaer, fordelt mellem Beach villaer og Over Water villaer, på den lille ø som ligger 30 minutter med speedbåd fra Malé International Airport. Alle villaer er store og har egen freshwater pool. Over Water villaerne har egen stige direkte ned i det krystalklare hav, og Beach villaerne byder på direkte adgang til det kridhvide sand og havet.
Huaven Fushi har et af Maldivernes bedste husrev med en helt vanvittig sigtbarhed, og enhver snorkel og dykkerentusiast er garanteret uforglemmelige oplevelser. Snorkeludstyr kan lånes gratis ved ankomst og afleveres ved afrejse.
INSIDER
FACTS
Flyvetid til Malé: 12-13t med 1 mellemlanding.
Bedste periode: Kan besøges hele året med temperatur mellem 28-32 grader. Lille regnsæson fra midt maj til midt juli og igen midt november til midt december.
Tidsforskel: +4t (sommer) og +5t (vinter)