VILLA D'AMELIA

Italien

Kontakt os

VILLA D'AMELIA

Italien

Kontakt os

80DAYS GOURMET GALORE

HIMLEN FOR FOODIES

Hvis duften af den sjældne hvide trøffel og tanken om verdensklasse Barolo og Barberesco i glasset sætter tankerne i gang og får smagsløgene til at sukke, er Piemonte-regionen og nærmere betegnet området omkring den charmerende by Alba stedét – intet mindre end et kulinarisk powerhouse. Og med en slående panoramaudsigt over de grønne dale med hasseltræer og vinmarker og alperne som baggrund er det svært ikke at overgive sig til Relais Villa D’Amelias italienske charme. Den smukt restaurerede gamle gård fra det 19-århundrede, der er transformeret til et luksuriøst boutiquehotel med kun 37 værelser, har et ambitiøst forhold til gastronomi, lokale råvarer og respekt for at blande det traditionelle med det moderne i delikat balance. Her skal I udelukkende tænke på at spise og slappe af.


MICHELINRESTAURANT & LOKALE DELIKATESSER

Piemonte er i top, når det gælder de italienske regioners koncentration af Michelin-restauranter, og en af restauranterne har til huse på Relais Villa D’Amelia. Chefkokken Damiano Nigro styrer slaget på signaturrestauranten, hvor niveauet er højt og menuerne bliver skræddersyet efter hvilke råvarer, der er i sæson. Råvarerne og ingredienserne bliver nøje udvalgt og kommer næsten udelukkende fra små lokale landmænd og producenter. Nigros stil er et moderne og innovativt take på det klassiske piemontesiske køkken, og hans evne til at overraske er efterhånden berygtet i gourmetkredsene. Vinkælderens skatte imponerer med over 350 lokale producenter. Ud over Michelin-restauranten har Villa D’Amelia en skøn bistro med traditionelle retter og en afslappet hyggelig atmosfære – og morgenmaden er et velsmagende kapitel for sig.

80days gourmet galore

Luksus getaway for 2 personer til charmerende Villa D'Amelia inklusiv: 

  • Fly København – Milano t/r direkte med SAS
  • Billeje i 5 dage i en Alfa Romeo Giulietta eller lign. størrelse
  • 5 nætter i et Deluxe Room inkl. morgenmad
  • 1 middag på Villa D’Amelias Michelin-restaurant inkl. vinmenu
  • 1 middag på en i nærheden liggende Michelin-restaurant inkl. vinmenu
  • 1 dags leje af 2 x el-cykler eller 1 rød retro Vespa
  • 1 frokost (set menu) på en vingård eller lokalt trattoria
  • Et besøg på en vingård med vinsmagning

fra 24.000 kr. i lavsæson/25.000 kr. i mellemsæson/27.500 kr. i højsæson 

for 2 personer (kontakt os for datoer)

FLYVETID // 2t til Milano

BEDSTE PERIODE // Hele året - efteråret byder på den hvide trøffel fra Alba

TIDSFORSKEL // Ingen

OH ALBA

Fra Villa D’Amelia kan I køre ud på enten Vespa, elektriske cykler eller i bil og opleve de hyggelige byer, vingårde, lokale enoteker, trattoriaer og delikatesseproducenter i området. Besøg Alba med den skønne delikatessegade Via Vittorio Emanuele, den legendariske tre-stjernede Michelin-restaurant Piazza Duomo og en masse andre skønne restauranter. Det er også værd at slå et smut forbi Barolo, Castiglione Falletto og Monferrato, og vil I til vandet er der er kun halvanden times kørsel til det smukke blå Middelhav. Fra starten af oktober til slutningen af november kan trøffelhovederne få deres ultimative fix på den årlige trøffelfestival.


Noget af det bedste i Italien er regionernes stolthed over deres specialiteter. I Piemonte skal I gå efter Agnolotti del Plin, regionens friske pasta Tajarin, Carne Cruda, ALT med hvid trøffel og desserten Torta di Nocciola. Køb hasselnødder, vin og trøfler med hjem som souvenirs.