REJSER

MED DEN GODE SMAG I FOKUS

At rejse er at spise! Rejser og mad går hånd i hånd som østers og champagne, burratta og olivenolie, moules og frites. Tænk tilbage på nogle af jeres dejligste ferieminder, og mon ikke der sniger sig et mad-moment på banen. Måske den simple skønne aften på en lille lokal restaurant i Italien, den kolde kokosnød og vandmelonen på stranden eller måske den sublime Michelinmiddag, hvor alle elementer spillede sammen, og I kunne høre fuglene synge. 


Vores passion er at skabe de perfekte rammer for jeres oplevelser og minder, og med 80days Gourmet Galore springer vi ud i eksklusive charmerende rejser med det kulinariske som højdepunkt. Vi har håndplukket en lille håndfuld boutiquehoteller med unik karakter og mindst en Michelinstjerne under taget. 

I samarbejde med hotellerne har vi skræddersyet gastronomiske rejser 80days style, hvor I vil opleve noget af det bedste mad og vin fra legendariske regioner i Italien, Frankrig og Spanien - tryk her for en lille smagsprøve. Drømmer I om gourmetrejser til andre destinationer, så tøv ikke – vi har mange gode steder i ærmet, der ikke findes her på hjemmesiden. 


Bon appetit! 

PSST...

I 80days er vi alle kræsne madører, men vi har måttet indse, at Christoffer lægger sig i spidsen. Manden, der har oprettet sit personlige Egg Benedict Index, ejer et imponerende arsenal af køkkenmaskiner og planlægger sine rejser efter, hvor der skal spises næste gang. Derfor er det ham, der som kaptajn på 80days Gourmet Galore, står for at sende jer ud i verden til sublime kulinariske oplevelser, I sent vil glemme.  
 

VI SÆTTER ALT IND PÅ DEN PERFEKTE REJSE

Vi leder, vi finder, vi kreerer og vi leverer. Hos 80days laver vi skræddersyede rejser baseret på vores egen research og erfaringer. Vi sætter den personlige kontakt højt fra start til slut, og I vil altid have jeres egen travel designer tilknyttet fra første opkald. I kan føle jer helt trygge, for vi har jeres ryg hele vejen. Inden afrejse modtager I vores lækre 80days travel kit med jeres detaljerede rejsepapirer, vores insider tips til destinationen og små overraskelser til at spice eventyret op.

LAD OS MØDES


Lad os sætte os ned over en kop kaffe eller te til en snak om rejsen, så vi sammen kan definere jeres ønsker og finde frem til de hoteller, safariparker, restauranter, golfbaner, bounty-strande etc., der matcher jeres ønsker og rejsedrømme. Vi kan mødes inden for almindelige arbejdstider - eller i særlige tilfælde om aftenen/weekenden. Drejer det sig om en større tre-generationers rejse, kommer vi gerne til jer, hvor hele familien kan være samlet. For os er det alfa og omega, at I alle kommer hjem med kufferten fuld af fantastiske oplevelser og fortællinger - og det kan vi bedst opnå, når vi sætter vores erfaring i spil i mødet med jer.

TAG KONTAKT