Hotel Son Mas

Mallorca

Kontakt os

Hotel Son Mas

Mallorca

Kontakt os

Om stedet

Mallorca - efter vores mening - Europas dejligste ø: let at flyve til, garanteret sommervejr, smukke strande, dejlig mad og idylliske landsbyer. Vi har i mange år bestræbt os på at komme væk fra masseturismen og vælge vores hoteller med omhu. Små og mellemstore hoteller i klassisk
mallorcansk stil med så stor autencitet som mulig. For findes der noget bedre end smuk landidyl blandt Mallorcas velduftende oliven-, figen og mandeltræer?


Son Mas er en smuk, gennemrenoveret landejendom fra 1700-tallet. En udsøgt, lille oase med 16 junior suiter - alle med god plads til et par eller til en familie med 2 børn. Her er på alle måder god plads og højt til loftet. Hotellets personale sørger for en intim og personlig stemning. 


Her emmer af ro og fred og mallorcansk sommer. Duftene af varm jord, timian og mandeltræer til næsen - de gamle oliventræer til øjet. Lige ved siden af hovedhuset ligger hotellets infinity pool med udsigt over det kuperede mallorcansk landskab meget kort køreafstand finder I flere små klassiske Mallorca-stande, små bugter med krystal-klart vand, havnebyen Porto Cristo med et godt udvalg af restauranter samt flere små autentiske byer med typisk Mallorca-liv. 

INSIDER

Son Mas er for jer der ønsker jer et lille, intimt, lækkert og personligt hideaway, der fungerer rigtig godt med børn. Et helle hvor I ved, at der venter jer skøn, hjemmelavet mad fra det spanske køkken, og hvor der bare oser af mallorcansk landidyl og charme.

FACTS

Flyvetid til Palma de Mallorca // 3t

Bedste periode // Sent forår, sommer & det tidlige efterår

Tidsforskel // Ingen tidsforskel

smukke mallorca

Son Mas tilbyder også en dejlig spa med en opvarmet pool, jacuzzi, sauna, massage samt en række skønne kosmetiske behandlinger. Her er en dejlig sal til yoga og stretching, og der er altid hjælp at få fra det uddannede og velkvalificerede personale.

Hotellet ligger i nærheden af fem fremragende golfbaner, alle inden for en 20 eller 30-minutters kørsel, og har specielle rabatter for gæster. Ved forespørgsel kan vi også arrangere golflektioner. Der er mulighed for at spille tennis på tennisbanerne ved Cala Anguila eller Cala Mandia cirka fem minutter i bil fra hotellet. Hvis I ønsker det, er der mulighed for at få tennis lektioner af en uddannet instruktør. Kun få kilometer fra hotellet ligger nationalparken "Parc Natural de LLevant", hvor der er seks forskellige trekkingruter i forskellige sværhedsgrader. Og vi behøver vel ikke at udpensle hvor absurd smukt Mallorcas landskab er. 


Son Mas er beliggende i et roligt område på den sydlige østkyst af Mallorca, ca 4,5 km fra Porto Cristo og 15 km fra Porto Colom. Et område, hvor eksistensen i århundreder afhang af dyrkning af mandler, johannesbrød og figner samt avl af svin og får. Tag ud på opdagelse, for eksempel til Porto Cristo om søndagen, hvor det lokale marked byder på egns-specialiteter og bystemning.