Som bygget ind i klippesiden med udsigt over Middelhavet og med Tramuntana-bjergene i ryggen, ligger det hvidtklædte luksuriøse fem-stjernede Jumeirah Port Soller Hotel & Spa. Stilen er gennemført elegant og klassisk, og viben, når i træder ind i lobbyen er nærmest James Bond'ish. Designet er holdt i rene æstetiske linjer, hvilket gør at de vidunderlige naturlige omgivelser kommer til deres ret. Udsigten er slående, og solnedgangen herfra er en af de smukkeste på hele Mallorca. Hotellet er for feinsmeckere, der elsker god service og luksuriøse faciliteter.
HAVUDSIGT & LUKSUS
Jumeirah Port Soller Hotel & Spa er blot 40 minutters transfer i bil fra Palma, hvor det ligger betagende smukt bygget ind i klipperne, hævet over den hyggelige lille fiskerby Port de Sóller. Hotellet er meget familie- og børnevenligt, og den hyggelige strand i Port de Sóller ligger i en bugt, hvor vandet altid er stille og roligt. Det eksklusive hotel har i alt 121 dejlige værelser og rummelige suiter. De er fordelt i 11 forskellige bygninger og placeret i niveauer mellem vidunderligt duftende haver med lavendler og oliventræer. Værelserne er store og lyse med egen balkon eller terrasse. I kan vælge mellem udsigt til de knejsende bjerge eller over det blå hav. Personligt er vi klart til værelserne med havudsigt, da den ikke fås meget bedre end lige netop her.
Pool party
Nyd solen fra bløde solsenge og køl jer af i de dejlige pools. Familier med mindre børn har den perfekte legeplads ved poolbaren Sa Talaia, hvorfra der serveres friskpresset appelsinjuice (et must på Mallorca) og lette lækre snacks. Den smukke infinitypool, som er forbeholdt voksne og børn over 12 år, ligger med udsigt over klipperne og er noget helt særligt. Begge pools er temperaturregulerede, så de er skønne året rundt. Den totale afslapning finder sted i den opvarmede hydropool, der ligger ved Jumeirahs Talise Spa. Her skal børnene være over 16 år for at være med.
INSIDER
Servicen på Jumeirah Port Soller Hotel & Spa er, som det er kendetegnet ved alle Jumeirahs hoteller, ganske enkelt i top.
FACTS
Flyvetid til Palma de Mallorca: 3t
Bedste periode: Sent forår, sommer & tidligt efterår
Tidsforskel: Ingen tidsforskel
MALLORCA ON MY MIND
LÆKRE RESTAURANTER MED UDSIGT
Det varme middelhavsklima og hotellets smukke, frodige omgivelser gør udendørs spisning aldeles oplagt. I kan vælge blandt tre restauranter og to barer, der serverer lækre og veltillavede spanske delikatesser tilberedt af lokalt dyrkede råvarer og friskfangede fisk. Vi anbefaler at nyde solnedgangen i Sunset Sushi Lounge med 360 graders udsigt, afslappet loungemusik, lækre appetizers, friskrullet sushi, skønne cocktails og øl samt et udvalg af dejlige mallorcanske vine.
DEJLIGE MALLORCA
Der er forbindelse fra Port de Sóller med den antikke sporvogn op til Sóller by, som ligger tilbagetrukket fra havnebyen. Port de Sóller byder på hyggelige gader med lokale restauranter og barer, fiske- og grøntmarked og togforbindelse til Palma.
Lad jer forkæle med en lækker behandling eller massage i det luksuriøse Talise spa, hold formen ved lige i state-of-the-art fitnesscenter, pak en kurv og tag en tur på stranden, kør en tur til de omkringliggende små byer langs kysten, besøg markeder og nyd en øl eller en frokost på den lokale - ja, der er mange måder at tilbringe tiden på, når I er her.
ANDRE
DESTINATIONER
Frister det at kigge videre i vores univers - så klik herunder, hvor vi inviterer indenfor i en verden af særligt udvalgte destinationer og håndplukkede hoteller, som alle har fundet vej igennem nåleøjet for 80days’ høje standarder. Vi værdsætter smuk beliggenhed, autencitet, gennemført og smagfuld luksus, personlig og top notch service og mad af høj kvalitet - og så er det er vigtigt for os, at børn er hjerteligt velkomne, når I rejser som familie.
MALLORCA
JUMEIrAH PORT SoLLER
Bygget på en klippe med udsigt over fiskerbyen Port de Sóller og omgivet af Tramuntana bjergkæde, finder I det smukke fem-stjernede Jumeirah Port Soller Hotel & Spa. Hotellet er smukt, gennemført elegant og klassisk på den chikke måde.