historiske toscana
Villa Il Borro var oprindeligt - og er den dag i dag - hjertet i byen. Omfavnet af en vidunderlig, traditionel italiensk have med en stor opvarmet pool, fitnessrum, tyrkisk bad, sauna, billardbord og en enestående udsigt over den middelalderlige landsby. Il Borros Farmhouses er en anderledes måde at opleve dette smukke sted. Omgivet af frugtplantager og blomstrende haver, kærligt restaureret i traditionel stil i smukke, rustikke materialer. Her får I en god blanding af atmosfære, stemning, autencitet, funktionalitet og komfort - en helt unik oplevelse i det gamle toscanske landskab omgivet af olivenlunde, vinmarker og landdistrikternes traditionelle gårde. Da alle Farmhouses er placeret i landskabet omkring den middelalderlige landsby anbefaler vi, at I har bil, hvis I vælger at bo i et af de charmerende Farmhouses.
Her kan I bo i én af de historiske villaer i landsbyen, i ét af de charmerende Farmhouses - eller i én af de smukke luksus-suiter i hovedhuset. Der synes ikke at være enighed om det præcise antal værelser her, men det ligger nok lige omkring de 25. Måske det netop er umuligt at holde helt styr på, når Casa al Piano Farmhouse f.eks kategoriseres som ‘værelse’, men huser ikke mindre end fire lejligheder - to på hver etage, som hver især nemt kan rumme fire personer. Ja, så kan man spørge sig selv, om et ‘værelse’, hvor der kan sove op til seksten gæster nu også kan kaldes et ‘værelse’. Casa al Piano har desuden en stor, dejlig pool - og pool-view terrasse med plads til tyve mennesker omkring spisebordet, i den smukke private have.
Il Borros vidunderlige spa bliver I omsorgsfuldt modtaget med et individuelt check-up, der giver behandleren et holistisk indblik i dit velbefindende, som vil være udgangspunktet for din behandling. Spa’et har alle topmoderne faciliteter og fokus i behandlingerne er, at integrere velvære, skønhed, fitness og ernæring - individuelt skræddersyet til at opfylde behovene hos den enkelte gæst.
Il Borro Estate ligger i et område af enestående naturskønhed, gamle skove, krystal-klare vandløb, og de berømte bakker, der karakteriserer det toscanske landskab. Særligt imponerende er "Balze" klippeformationerne, der er hugget ind i landskabet på dramatiske og spektakulære måder. Det er her de berømte Chianti vinmarker har leveret druer til den berømte vin af samme navn - den første registrerede produktion af Chianti vin begyndte på Il Borro. Det er også her ældgamle, krogede oliventræer generøst har skænket oliven til de reneste jomfruolier. Vin og gastronomi er selvfølgelig et omdrejningspunkt, da vi befinder os i Toscana, og I vil aldrig glemme jeres middage på Osteria del Borgo.
ll Borro Estate dækker et område på 280 hektar og administreres i dag af Salvatore Ferragamo, for hvem Il Borro er en livsstil. Salvatore Ferragamo brænder for at tilbyde Il Borro Estates gæster et ophold i dette smukke hide-away i Toscana til en uforglemmelig oplevelse - og så brænder han for gode vine, hvorfor vinsmagning på Il Borro er en oplevelse udover det sædvanlige.