Daios Cove 

Luxury resort & Villas

Kreta

Kontakt os

Daios Cove Luxury resort & Villas

Kreta

Kontakt os

Om stedet

Det smukke og familievenlige Daios Cove Luxury Resort & Villas ligger smukt placeret, bygget ind i klipperne ned til egen private sandstrand i Agios Nikolaos - tæt på Voulisma Strand og Istron Strand. 


Daios Cove har dejlige, rummelige, moderne værelser, luksuriøse suiter og smukke private, ugenerte villaer med egen pool - alle med skøn udsigt. Den imponerende infinity pool med poolbaren, der spiller behagelig loungemusik, er det perfekte sted at slappe af og nyde den betagende udsigt udover bugten og det turkise Ægæiske Hav. Både ved pools og på sandstranden er der bløde solsenge og parasoller.  Her er meget familievenligt - der er Kid's Club for børn i alle aldre, der er børnepool-område, og stranden er også meget børnevenlig med det lave klare vand inde i bunden af bugten.


Daias Cove har en passion for god mad, og det kretanske køkken er kendt for at være både sundt og virkelig velsmagende. De fremragende kokke der svinger gryder og pander på resortets tre restauranter, anvender altid den allerbedste kvalitet af friske og lokale ingredienser til at skabe virkelig delikate og smagfulde retter - og så er vinkortet i øvrigt fremragende.

INSIDER

Daios Cove har siden det slog dørene op i 2010, vundet flere priser - her er bare et lille udpluk: Travellers' Choice Award 2012, Trip Advisor, Certi­cation of Excellence, Trip Advisor (2011, 2012, 2013), Continent winner 2013, World Luxury Hotel Awards, Top Hotel, 2014 HolidayCheck.com.


FACTS

Flyvetid til Kreta // 3t35m

Bedste periode // Sent forår, sommer, tidligt efterår

Tidsforskel // +1t

everybody loves the sunshine

På Daios Cove er der et hav af muligheder for sjove og udfordrende sportslige aktiviteter til alle aldre - fra vandski, vandcykler, kano og dykning til tennis, fittness, yoga og pilates. Der er naturligvis også tør-skoede aktiviteter - bl.a. skræddersyede udflugter til de mest berømte steder på øen, madlavnings-lektioner, cocktail-making lektioner og vinsmagning-sessioner. Daios Cove har desuden sit eget PADI-certificerede dykkercenter, hvor både nye og erfarne dykkere kan tage lektioner. Der er mulighed for at komme på SCUBA-diving-tur til skibsvrag. Når den varme sol sænker sig smukt ned i bugten, er der DJ, dans og live events med gæstekunstnere, der spiller latin, funk, soul, jazz og kretansk musik under stjernerne.


Daios Cove har et skønt Spa, hvor du kan forkæle dig selv og din krop med lækre behandlinger. Der er opvarmet indendørs pool, finsk sauna, dampbad og kombinations-sauna ...ja, der er faktisk alt, hvad hjertet kan begære af forkælelse.

Alle 300 værelser på Daios Cove har egen balkon, med air-condition, iPod-dockingstation og minibar. Der er gratis trådløs internetadgang. Værelserne har LCD-tv med satellitkanaler og betalingsfilm, badekåbe & hjemmesko, pengeskab og kaffe-/temaskine. Badeværelserne er udstyret med en kombination af bruser/badekar.


Kreta er den største af alle de græske øer og den femte største ø i Middelhavet. Kretas helt ekstraordinære landskab blev centrum for Minoan-civilisationen, som er kendt for at bygge Europas allerførste paladser. Kreta er en heksekedel af kreativitet - både gammel og moderne. Her finder du gamle kalkmalerier, imponerende borge og fascinerende græsk mytologi side om side med smukke Shing landsbyer, travle shopping-gader, kosmopolitiske caféer og pulserende natteliv. Kreta har også sin egen særprægede Mantinades poesi og Mantinades-baserede folkemusik og øen er kendt for dens mange indfødte danse, herunder den berømte Pentozali.