AMANZOE

Grækenland

Kontakt os

AMANZOE

Grækenland

Kontakt os

DE GRÆSKE GUDER VÆRDIGT

Der er noget guddommeligt over Amanzoe. Intet mindre. Resortet er klædt i lyst, omgivet af velduftende haver og olivenlunde og den slående smukke 360-grader panorama udsigt over dalene og det Ægæiske Hav tager pusten fra jer. Amanzoe betyder ”Fredeligt Liv”, og I lander i den grad i zen-zonen. Med Amanhotellernes karakteristiske og ufravigelige tilgang til æstetik, respekt for de naturlige omgivelser og tilgang til privatliv vil I være i fløjlsbløde hænder på Grækenlands bedste resort.


KLASSISK ELEGANCE

Den arkitektoniske stil på Amanzoe er inspireret af klassisk græsk byggestil, og kun de bedste materialer er taget i brug. Der er kun 38

luksuriøse ”Pavilions”, der alle har terrasser med privat plunge pool og udsigt til de smukkeste omgivelser i Porto Heli. Det svære valg er om poolen skal være 12 meter, eller om I kan nøjes med 6. Designet er lyst, elegant og den mindste Pavilion er 210 m2 stor. Lad os bare sige, at plads ikke er et problem på Amanzoe. De syv Villaer med op til 9 værelser er ideelle, når I rejser flere generationer sammen, og her får I helt unikt og eksklusivt privatliv. Til villaerne har I en privat kok og en vært tilknyttet, og vi har blandt andet benyttet dem til 80days rejsende, der skulle fejre en rund fødselsdag og ville forkæle familien. Da Amanzoe kun har få Pavilions og Villaer, som er ekstremt eftertragtede, anbefaler vi at I booker så tidligt som muligt. 


PRIVAT BEACH CLUB OG POOLS GALORE

Amanzoe skuer ud over havet fra sin bakketop på det østlige Peloponnes. Det græske klima indbyder ofte til et dyp i vandet, når solen har fået gløden frem i kinderne. Ved den store infinitypool står lækre solsenge over skuer over den smukkeste udsigt og landskaberne. Der er en mindre overdækket pool overdækket til jer, der trænger til lidt kølende skygge. Den er også skøn, når I rejser med børn. Når I vil ned til den private Beach Club, er det blot at sige det til Amans servicemindede personale som straks fikser en fri transfer til kysten, hvor to 25 meter lap pools og en vidunderlig græsk bugt med klart turkist vand venter jer.

AMAnZOE SOMMERFERIE 2018


I bor 7 nætter på skønne Amanzoe. Direkte fly t/r København-Athen, lejebil i 7 dage samt morgenmad er inkluderet. 


2 voksne i en Pool Pavilion                                                  fra kr. 112.600
2 voksne og 2 børn (u. 12 år) i en Pool Pavilion                fra kr. 119.600 


Alle vores rejser er skræddersyede, og derfor er to rejser ikke ens. Disse priseksempler er udregnet i skolernes sommerferie og på udvalgte familiesammensætninger. Priserne i foråret er lavere. Vil I rejse på andre tidspunkter, er konstellationen anderledes, er børnene over 12 år, skal I flere generationer afsted eller vil I gerne opgradere til mere luksus? Så kontakt os for priser.


Vi tager forbehold for prisen, da vi på nuværende tidspunkt ikke holder hotelværelser eller fly.

INSIDER

Aman er notorisk og har et nærmest kult-agtigt følge af ”Aman junkies”, der elsker filosofien, æstetikken og den helt særlige eksklusive Aman-vibe på hotellerne. Service-niveauet er helt sublimt og personalet har ofte læst dine tanker, før du har tænkt dem selv.

FACTS

FLYVETID // 3t 10m direkte til Athen

BEDSTE PERIODE // Sent forår, sommer og tidligt efterår

TIDSFORSKEL // +1t

Om rejsen

LOKALT & SMAGFULDT

Amanhotellerne er altid tæt knyttet til deres location, og når det gælder det kulinariske gælder dette i høj grad. De fantastiske græske råvarer er centrum i Amanzoes køkkener, som de nordiske er på Noma. Dette er fokus i hovedrestauranten. I restauranten ved poolen er der græske lækkerier som mezze, lam og seafood om dagen, mens der om aftenen bliver tryllet på Nama, der fokuserer washoku cuisine, som er traditionel japansk mad i bedste forstand. Frokost i Beach Clubben er mere uformel og breezy med forfriskende drikke, gourmetpizzaer og bite-size græske specialiteter. Cocktails, inspireret af de græske guder, kan nydes ved baren med udsigt til en legendarisk solnedgang eller udenfor ved ildstedet med stjernetæppet lysende over jer. Vi anbefaler, at I også giver jer i kast med de lokalt producerede vine på det ekstensive vinkort.


LAD AMAN VÆRE DIN MEDICIN

Aman spaen sætter de holistiske rammer for ro, sundhed og total velvære. I behandlings-suiterne kan I overgive jer til de dygtige hænder, der gør jer bløde som smør og fjerne stress og spændinger med massager, ansigts- og kropsbehandlinger og Watsu hydroterapi. Lav solhilsner i den helt unikke yoga pavillon, styrk kroppen med pilates, øv Wozniacki-moves på de to tennisbaner eller bestil timer med en personlig træner i det moderne gym. Vi hjælper selvfølgelig med at booke jeres timer på forhånd, hvis I ønsker det.


CRUISE & KIDS

Aman har to både, der er James Bond værdige. Cruise rundt en halv eller hel dag og opdag små hyggelige havne og øer, snorkling i det krystalklare vand, solbadning og oplev den flotte solnedgang fra vandet. I vandsportscentret kan I låne Hobie Cats, havkajakker, windsurf-gear og snorkelingudstyr.

Amanzoe er børnevenligt, men altid med zen i fokus. Så forvent ikke en stor kids club og børn "en masse". Der er børnemenuer, babysitting service kan tilkøbes og om sommeren er der en ”Children’s Host”, der laver sjove og lærerige aktiviteter med poderne fra basen ved Beach Clubben. I kan også booke private yoga- og tennistimer til børnene, hvis der skal flettes lidt mindfulness eller ketchertræning ind i ferien.