almyra

Almyra

DESIGNHOTEL I SOLEN

På Cyperns solrige sydvestkyst og med udsigt til det blå Middelhav ligger Almyra – et stilet designhotel med en skøn afslappet atmosfære, der er en drøm for familier, der elsker varme, æstetik og masser af sjov. Udtrykket er elegant, lyst og tilbagelænet, og der er summende liv og glade dage. Her oplever I en gennemført og hjertevarm service, og børnene vil have en fest. Kysthotellet, som har otte hektarer af velholdte haver, små stille lommer, dejlige terrasser med sunbeds og smukke bygninger, ligger i byen Pafos, der ifølge mytologien er Afrodites fødested. Almyra er den livlige lillesøster til Anassa, som er Cyperns bedste hotel. 

PERFEKT TIL FAMILIER

De 189 værelser er minimalistisk indrettet med fokus på komfort og rene linjer. I kan vælge mellem sea eller garden view. Dobbeltværelser og familiesuiterne ligger i hovedbygningen, mens de rummelige Kyma Suiter ligger i en separat fløj. Der er tre skønne opvarmede pools under åben himmel, hvor den ene er en overdækket baby pool, som er perfekt til de mindste vandhunde. Derudover er der en indendørs- og udendørsspa-pool, som er forbeholdt de voksne, der har lyst til at labbe ro og en god bog i sig.

Der er selvfølgelig fede Kids Clubs – delt op i fire aldersgrupper med alderssvarende aktiviteter på Almyra. Så forvent glade unger med nye ferievenner efter en dag i de kyndige hænder. Og når de voksne bliver trætte af at ligge og sole sig med en god bog, er der også noget at tage sig til for dem. 

80DAYS GOES CYPRUS!


De sidste fem år har vi lavet en speciel 80days rejse med en fast afgang i efterårsferien til skønne og solrige Cypern. Dette er en særlig 80days ferie, hvor der vil være en del andre 80days familier på samme sted. I år har vi desuden, som noget helt særligt, booket vores eget 80days' fly direkte til Paphos, med afgange der passer perfekt med efterårsferien.

Rejsen er ikke en grupperejse - I rejser alle som individuelle. Nogen kender nogen i forvejen, andre gør ikke. Niveauet af socialt engagement er helt op til jer, men stemningen plejer at være i top, og det bliver med sikkerhed en fest for både børn og voksne.

Vi rejser d. 9. oktober kl. 8.00* - 13.00
Og hjem igen d. 16. oktober kl. 14.00* – 17.00
(*Bemærk at tiderne ikke er fastlagte endnu, og kan ændre sig inden afrejsetidspunktet)

PRISER:


2 voksne eller 1 voksen og 1 barn 

1x Inland Room kr. 24.000
1x Superior Sea View Room kr. 28.000

2 voksne og 1 barn eller 1 voksen og 2 børn
1x Inland Room kr. 30.000
1x Superior Sea View Room kr. 34.000

2 voksne og 2 børn
2x Inland Room connecting kr. 43.000
2x Superior Sea View Room connecting kr. 48.000

2 voksne og 3 børn
2x Inland Room connecting kr. 48.000
2x Superior Sea View Room connecting kr. 55.000

Børn 12-15 år har et tillæg på kr. 1.500 pr. barn
Teenagers 16+ betragtes som voksne. Ring og spørg om pris.

Prisen inkluderer:
80days fly fra København til Paphos retur på turistklasse. Ingen forplejning ombord.
7 nætter på Almyra i valgte kategori.
Halvpension i Mosaic Restaurant.
Transfer mellem lufthavn og Almyra retur (deles med 80days’ andre gæster). Transfertid: 25 min

VI VIL MED TIL CYPERN!


THE 80DAYS PROMISE

Vi ser det som vores fornemmeste opgave, i den kommende tid, trygt at vejlede jer igennem jeres første rejser, i en forandret verden - med alt hvad det indebærer af nye restriktioner.


Alle vores kunder, der fik aflyst rejser grundet Covid-19 restriktioner, fik refunderet deres penge indenfor 14 dage efter aflysning - fra 80days. Det betyder selvfølgelig at skulle situationen på en destination forandres, sådan at rejser dertil ikke er mulige på afrejsetidspunktet (”orange” rejsevejledning, hotel- eller flykonkurs), grundet Covid-19, bliver I refunderet fuldt ud, direkte af 80days. Dét er trygheden i at bestille en pakkerejse hos os.

INSIDER

Almyra har en dejlig spa, hvor der hver uge er yoga, pilates og body toner på fitness programmet. Bagefter kan man slappe af og nyde en friskpresset juice ved den rolige pool. 

FACTS

Flyvetid til Larnaca: 4t 

Tidsforskel: +1t (sommer) eller +2t (vinter)

Bedste periode:  Forår, sommer og efterår

namnam & SPA

STAY ACTIVE

Hvis I elsker at være aktive på ferien, kan I svinge tennis og squashketcheren eller bordtennisbattet (squashbanen ligger på hotellet ved siden af). Almyra er et slaraffenland for vandelskere. I kan komme på vandski og wakeboard, windsurfe, parasaile, snorkle og dykke. Der kan lejes SUP, kanoer, vandcykler og motorbåde. Der er mountain biking, trekkingture og Almyra tilbyder triatlon og cykelcamps. Og det er kun eksempler på det brede udvalg.

SKØNNE RESTAURANTER & HAVUDSIGT

En af de bedste ting ved at være på ferie er, at man kan spise hvad man vil, når man vil, og at man ikke skal lave maden selv. På Almyra er der fem dejlige restauranter. Hovedrestauranten Mosaics har noget for alles smag – lokale råvarer, cypriotisk bagværk, asiatiske og europæiske specialiteter og klassikere. Notios serverer en skøn fusion af japansk og middelhavsinspireret mad i smukke åbne rum med udsigt over havet. På Ouzeri kan du næsten gætte dig til, hvad der kan komme i glasset. Men ud over Ouzo kan I på denne seafront restaurant nyde græske og cypriotiske retter. Eauzone er zen zonen, hvor man med god samvittighed kan gå ombord i sunde salater, spa snacks og mocktails. Og roen er sikret, for denne restaurant er forbeholdt de voksne. Har I lyst til at gå på kulinarisk opdagelse, kan I prøve Omakase Menus surprise tasting menu. 

NYD SPAEN ELLER tag PÅ OPDAGELSE PÅ CYPERN

Almyra har en fremragende spa, med forbindelse til den dejlige restaurant Eauzone, som byder på soul food og drikke. Almyra Spa tilbyder sauna, indendørs og udendørs pool og en lang række behandlinger med de økologiske 'Just Pure' produkter - herunder æteriske olie- eller urte massage, hår- og skønhedsbehandlinger og par-massage. 


Selvom man kan fristes til bare at blive på Almyra, er der også noget at opleve i området. I kan slentre op til den gamle bydel eller gå den korte vej ned til den gamle havn, se på romerske mosaikker, jogge eller cykle langs promenaden til Tomb of the Kings - et arkæologisk sight af underjordiske kongegrave, hvoraf mange kan dateres tilbage til det 4. århundrede f.Kr. Der er fire gode golfbaner i nærheden af Almyra, og I kan leje en bil for at udforske skildpadde-strande, vinmarker og cedertræskove.