Canada er en klasse for sig. Med sin skønne natur, rige dyreliv, luksuriøse lodges og pulserende storbyliv spænder mulighederne bredt. Fra øst til vest byder Canada på mindeværdige og endeløse oplevelser for hele familien. I det østlige Canada er der et fantastisk og pulserende storbyliv, fra kosmopolitiske Toronto til Québec og Montreal, der med deres franske særpræg og europæiske rødder, er kendte for deres rige kulturliv, natteliv og historiske kulturarv. I det østlige Canada, er der desuden mulighed for at opleve den ikoniske verdensvidunder Niagara Falls. 


Det vestlige Canada byder udover den verdenskendte metropol, Vancouver, der er det vestlige Canadas pulserende hjerte, på noget af verdens mest spektakulære natur. I delstaterne British Colombia og Alberta kan man opleve de canadiske Rocky Mountains, som byder på prominente nationalparker som Jasper og Banff, der omfavner essensen af Canadas natur. Her finder man dramatiske landskaber bestående af bjergtagende natur, himmelstræbende bjergtinder, turkise spejlblanke bjergsøer og dybe skove samt et vildt og forskelligartet dyreliv, der huser alt fra elge til bjørne. Spækket med smukke nationalparker er der derfor ingen tvivl om, hvorfor Canadas natur er blandt verdens mest storslående. Tag vandrestøvlerne på og vandre gennem det sceniske landskab, hop i en af de famøse hot springs eller svæv over det fantastiske terræn i en paraglider – mulighederne er mange for at opleve Canadas vildmark.


Rejser til Canada kan sammensættes på mange måder, alt efter hvad I interesserer jer for - ring til os, så hjælper vi med at skræddersy den perfekte rejse for jer, der ønsker at opleve det bedste af Canada.

PSST...


Canada har åbent for vaccinerede rejsende fra alle lande. Steen, vores inhouse Canada-ekspert, mener, at alle bør besøge dette lidt undervurderede land mindst én gang. Om ikke andet, så for dets utrolige naturlige skønhed. Han designer selvfølgelig rejsen i en perfekt miks af by og natur, luksus og autenticitet og sender jer afsted med en spiseseddel af oplevelser, han selv har afprøvet og håndplukket.