SONEVA KIRI

I Bangkoks lufthavn bliver I mødt af Sonevas repræsentant, der fører jer til Sonevas privatfly i indenrigsterminalen. Herefter følger en lille times fly tur ud over den smukke thailandske bugt. Havet bliver mere og mere turkist, efterhånden som I nærmer jer Koh Kood. Øen er Thailands fjerde største ø, men her bor kun 2000 mennesker. Det meste af øen er dækket af jungle og kokosplantager, og her lever de stadig ”the simple life” i de bittesmå landsbyer. Koh Kood betegnes af mange som Thailand, som det var for 30 år siden. Her er ingen masseturisme, naturen er uberørt og kun junglens lyde dominerer. Her er ganske enkelt vidunderligt!

STEENS REVIEW:

“Soneva Kiri er nok Thailands mest imponerende resort. Villaerne er enorme og din private swimmingpool er på størrelse med Øresund. Der er få resorts hvor man får det samme privatliv som her. Og som på alle andre Soneva resorts er maden i verdensklasse.“

Kontakt Steen for mere information
Tlf. +45 53 53 69 27 / steen@80days.dk

FACTS:

Flyvetid: 10t til Bangkok. Herefter ca. 70 minutter med Sonevas privatfly til Koh Kood.
Bedste periode: December til april.
Tidsforskel: 7t (sommer) -6t (vinter)

THE SONEVA KIRI EXPERIENCE

I lander midt i junglen på Sonevas air strip på naboøen. Her står jeres private butler ”Mr. eller Ms. Friday” smilende klar til at møde jer. Sonevas motto ”No News No Shoes” bliver hurtigt introduceret, og I afleverer jeres sko, hvis I har lyst. Jeres Mr. eller Mrs. Friday vil diskret være ved jeres side fra nu af. Herfra er der en 10 minutters tur i Sonevas speedbåd, før I lander i paradis. Soneva Kiri bliver af mange betegnet som verdens bedste resort. Og det er let at forstå.

LUKSUS OG SINDSRO

Resortet har 36 smukke pool luksusvillaer, der folder sig ud i Koh Koods jungle over et areal på intet mindre end 150 hektar! Et, to, tre, fire, fem og endda seks-værelses luksuriøse skønheder har I at vælge imellem. Alle bygget i naturmaterialer som blender smukt ind i junglen. Skal I ud at rejse i flere generationer, er Soneva Kiri det ultimative valg. Hvert værelse i de store villaer er mere en ”villa i villaen” end et egentligt værelse. Her er skabt perfekte rammer for samvær. Men her er også plads til privatliv og på alle måder højt til loftet. De helt store villaer har Sonevas berømte rutchebane ned i den private pool – en drøm for børn og barnlige sjæle.

ØKO RESORT

Soneva er foregangsmænd indenfor udvikling af bæredygtighed i hotelbranchen og har etableret WHOLE WORLD Water, der skal overtale hotel- og restaurationsbranchen til at afskaffe plasticflasker. Så her findes naturligvis ingen plastflasker, og alt affald bliver genanvendt. Soneva har egne økologiske køkkenhaver og råvarer kommer fra lokale landmænd og fiskere. Soneva arbejder med flere internationale organisationer, herunder projektet ”Plant a Tree” som arbejder med bevarelse af de thailandske træer.

THAILANDS BEDSTE STRAND

Selv om det er svært at forlade villaen, så hop i den private buggy og kør en lille skøn tur gennem junglen og I kommer til Sonevas smukke, smukke strand. Vi vil betegne den som en af Thailands bedste strande. Hvidt, blødt sand. Turkist, varmt, krystalklart vand og en fri udsigt til natur og hav. Sonevas solsenge med de ikoniske gule, tykke og bløde madrasser dukker op som små tuer og fordeler sig diskret langs paradisstranden. Her finder I privatliv, ro og helt betagende solnedgange. En gang om ugen forvandler stranden sig til et luksuriøst cocktailparty, når Soneva Kiris management inviterer til drinks og en overdådig Beach BBQ.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste