THAILAND

BESTIL NU

REJSER

TIL THAILAND

Med nogle af verdens smukkeste strande, eksotiske landskaber og en rig, venlig buddhistisk kultur er Thailand et helt fantastisk feriemål med meget at byde på. Når I rejser med 80days til Thailand er det en selvfølge, at temaet er luksuriøs afslapning. Vi har håndplukket nogle af Thailands bedste resorts, og der er milevidt fra charterstemning og hektisk turist-cirkus. Tænk i stedet eksklusivitet, laid-back luksus, smukke strande, lækre villaer omgivet af tropiske haver, velsmagende og sund mad, people watching på de hippe beach lounges og nogle af de bedste kid's clubs, der findes.

Thailand byder på meget mere end de idylliske strande i syd, der tit trækker danskerne mod solen i vores efterår og vinter. De buddhistiske templer, pulserende Bangkok, gode trekkingture og kulturelle besøg hos bjergstammerne i nord. Dykning ved Similanøerne, shopping og farverige markeder, frodig regnskov og selvfølgelig det verdenskendte Thai-køkken på de fantastiske gourmet-restauranter. Og så er thaierne nok et af verdens mest gæstfrie og venlige folkefærd. Især er de helt vilde med børn.  

Vores krav til det udvalg af hoteller, som vi vælger at arbejde med er, at de har en indbydende ånd, en naturlighed, en bevidsthed om hvad de laver, en autencitet og en typisk underspillet luksus - meget gerne med et fokus på bæredygtighed, kultur og historie. Thailand er en genial destination for
familier, hvilket mange har fundet ud af. Den feedback, som vi har fået fra kunder er, at det kun er skønt - der er liv og glade dage på helt rigtige måde. 

Thailand er også perfekt til en romantisk par-tur eller et sjovt eventyr med vennerne.

Den bedste periode at rejse til Thailand er når bladene er faldet af træerne og kulden er kommet til Danmark i november og helt indtil foråret begynder at pippe i april. Derfor er det perfekt til en vinter-escape. Vi skræddersyr luksusrejser til Thailand præcis efter jeres behov og ønsker. Vær opmærksomme på, at vi kun arbejder med hoteller og resorts, der lever op til 80days' høje standard, det vil sige hovedsagligt fem-stjernede boutique-resorts og hoteller. 

PSST...

En tur til Thailand kan let kombineres med Myanmar, Laos og Cambodia, der alle grænser op til landet i Sydøstasien. 


VI SÆTTER ALT IND PÅ DEN PERFEKTE REJSE

Vi leder, vi finder, vi kreerer og vi leverer. Hos 80days laver vi skræddersyede rejser baseret på vores egen research og erfaringer. Vi sætter den personlige kontakt højt fra start til slut, og I vil altid have jeres egen travel designer tilknyttet fra første opkald. I kan føle jer helt trygge, for vi har jeres ryg hele vejen. Inden afrejse modtager I vores lækre 80days travel kit med jeres detaljerede rejsepapirer, vores insider tips til destinationen og små overraskelser til at spice eventyret op.


LAD OS MØDES


Lad os sætte os ned over en kop kaffe eller te til en snak om rejsen, så vi sammen kan definere jeres ønsker og finde frem til de hoteller, safariparker, restauranter, golfbaner, bounty-strande etc., der matcher jeres ønsker og rejsedrømme. Vi kan mødes inden for almindelige arbejdstider - eller i særlige tilfælde om aftenen/weekenden. Drejer det sig om en større tre-generationers rejse, kommer vi gerne til jer, hvor hele familien kan være samlet. For os er det alfa og omega, at I alle kommer hjem med kufferten fuld af fantastiske oplevelser og fortællinger - og det kan vi bedst opnå, når vi sætter vores erfaring i spil i mødet med jer.

TAG KONTAKT