Uma by como

Bali

Kontakt os

UMA BY COMO

Bali

Kontakt os

Om stedet

Uma by COMO er et chikt, lille boutique-hotel med en vidunderligt spa beliggende på en frodig bjergskråning i udkanten af Ubud - Balis kulturelle centrum. En beliggenhed der med de omkringliggende subtropiske skove og rismarker, giver jer den perfekte kombination af by og land. Tag med på eventyr gennem de fortryllende rismarker eller start dagen ud med en omgang yoga i baghaven. 


Det er faktisk overraskende, at der er så mange som 46 værelser, men resortet rækker længere, end man først tror. Den japanske arkitekt, Kochiro Ikebuchi, har takket være bl.a. hans brug af lokalt træ og Alang Alang stråtag, skabt en smuk og naturlig symbiose i mellem hotellet og den stejle bjergskråning. I værelserne blandes enkelhedens Zen sig med traditionelle balinesiske elementer, hvilket gør atmosfæren og stem-ningen let, luftig og beroligende. Fine hvide myggenet, silkeglat linned på sengen, lyst stengulv og kalkede træ-udskæringer skaber en forfriskende forandring fra de sædvanlige mørke træmøbler, som man finder i de fleste balinesiske hoteller. 

Gå en tur ned af de skjulte trin, forbi et lille vandfald og en fiskedam, og I møder Umas største restaurant, Kemiri. Det er en åben pavillon med spredte marmorborde og teaktræs-lænestole inde og ude -  smukt omfavnet af frodige bananpalmer, Hibiscus, Frangipani og naturligvis også det allestedsnærværende tempel. Køkkenet kan beskrives som moderne indonesisk med en vestlig twist - skønne, varierede himmerigsmundfulde for ganen. 


Morgenmaden er super fristende med retter som pandekager med grillede bananer og tranebær, tropiske frugt-tallerkener, yoghurt med bi-pollen, friskbagt brød og wienerbrød med hjemmelavet syltetøj og lime- og kardemomme-duftende fransk toast. Kaffen er skøn - den er fra øen Flores - og udvalget af te og juices er bredt. Prøv kronblads-te og frisk vandmelon, lime, ingefær og -mynte is.

INSIDER

Alle værelser har udsigt til haven og har egen ugenert terrasse eller gårdhave, store open-air brusere, fabelagtige badeværelser - med et udvalg af lækre COMO Shambhala sæber og shampooer, WiFi, fladskærms-tv, dvd-afspiller, bløde, vaflede housecoats - og selvfølgelig yogamåtter.

FACTS

Flyvetid til Bali // 15t med én mellemlandig 

Bedste periode // Forår, sommer, efterår

Tidsforskel // + 6t (sommer) eller + 7t (vinter)

balinesisk velvære

Bag Uma står den berømte forretningskvinde og direktør for COMO kæden, Christina Ong, som er kendt for sine skelsættende design-hoteller rundt omkring i verden fra London til Bhutan. Og der hersker ingen tvivl - hendes magiske touch slår til igen her i Uma by COMO i Ubud.

Den smukke 25 meter lange swimmingpool med de bløde liggestole er himmelske. Nyd at tjenerne bringer jer køligt vand og kolde ansigtsklude, og hvad I ellers kan drømme om. Hvis kroppen har brug for lidt kærlighed kan i dyrke yoga i den fredfyldte udendørs pavillon med udsigt over dalen. Ellers er der selvfølgelig et COMO Shambala Spa på Uma med blandt andet zoneterapi, Ayurveda og hollistiske massage- og ansigtsbehandlinger. Hvis I vil have lidt tricks med hjem på den gastonomiske front kan I tage balinesisk madlavnings-klasse, som bliver afholdt i Restaurant Kemiri.


Ubud er en hub af spændende eventyr - besøg nogle af de mange templer, gallerier og museer og opleve traditionel musik og lokal dans på en af de mange farverige og improviserede ceremonier i byen. ‘Shop ‘til you drop’ - Ubud er kendt for sine antikviteter og skønne ting til hjemmet.Tag på tur igennem de ikoniske rismarker eller på trekkingtur i de omkringliggende bakker, på jagt efter vandfald. Uma Ubud tilbyder også enkle guidede ture (gratis 3 gange om ugen) til de omkringliggende landsbyer, templer, rismarker og junglekløfter i nærheden.