THE OBEROI 

Lombok

Kontakt os

THE OBEROI

Lombok

Kontakt os

Om stedet

Udsigten fra den private sandstrand, der ligger i Medana bugten på den indonesiske ø Lombok, er noget helt noget for sig. Tværs over det smukke stræde skimter man Bali og den smukke, kegleformerede vulkan Mount Agung, og det er skønt at se på hele dagen lang. Men når solen går ned, og himlen farves rød, er det helt særligt at sidde på Lumbung restauranten og blive forkælet. The Oberoi Lombok er et unikt strandresort omgivet af store, smukt anlagte haver med slanke kokospalmer, duftende frangipanitræer og blomstrende bougainvilleaer. I er langt væk fra masseturisme, og man føler virkelig at man er i et lille, fredeligt paradis. 


Der er kun 50 pavilloner og villaer med stråtækte tage og designet i traditionel balinesisk stil, og de indeholder alt, man kan forvente af et luksuriøst boutiqueresort. Tænk træ, sten og fine traditionelle tekstiler og kunst. Vinduerne er store, og de lukker naturen og lyset ind. Udsigten fra den private terrasse er enten til de grønne haver eller over det blå hav, og der er mulighed for at opgradere og få privat pool. Den store fælles infinity pool er omgivet af palmer og bløde solsenge, og der er et smart flagsystem, så I kan hidkalde kolde drinks, snacks og hvad I ellers har lyst til at forkæle jer selv med. Bare op med flaget! 

Et af de minder I vil tage med fra opholdet på The Oberoi i Lombok er uden tvivl personalet – de er så opmærksomme, og man føler sig som en forkælet royal. Oberoi Hotels and Resorts er flere gange blevet kåret til verdens bedste hotelkæde af Travel + Leisure, og det er især på grund af den upåklagelige service, at Oberoi ligger helt i top. Resortet er virkelig velegnet til både par og familier, og der venter jer en uforglemmelig oplevelse.

INSIDER

Få det bedste af Indonesien og besøg også Bali. Så får I det bedste af Indonesien. Oberoi har et hotel i Seminyak, og vi har håndplukket mange andre fantastiske hoteller til jer i vores samling. 

FACTS

FLYVETID // 15t til Bali og kort rejse videre med båd eller fly 

BEDSTE PERIODE // Forår, sommer, efterår

TIDSFORSKEL // +6t (sommer) eller +7t (vinter)

OPLEV LOMBOK

Det er lidt farligt at bo på The Oberoi, for man spiser virkelig godt. Lumbung restauranten, der ligger i en flot åben pavillon med havudsigt, forkæler jer med velsmagende retter fra det indonesiske, vestlige og asiatiske køkken. Amfiteatret holder af og til aftener med mad, traditionel musik og sasak-dans, som danses af den lokale befolkning. Det er en skøn introduktion til kulturen på Lombok. Der er også en hyggelig bar og den lidt mere afslappede Sunbird Café.


Hvis man er en aktiv type, der har lyst til at holde sig i form eller gøre plads til lidt mere dessert, er der tennisbane og træningscenter på hotellet. Den lyse, rolige spa på strandresortet byder på mange forskellige behandlinger, der blandt andet er inspireret af ayurveda, thai massage og indonesiske traditioner. Man svæver ud derfra, når man har været i behandlernes kyndige hænder. Pas på med at gøre det for tidligt i opholdet, for det er altså lidt afhængighedsskabende!


Hvis I kan løsrive jer fra solsengene og de kolde kokosnødder ved poolen, er der nok at tage sig til. Der er snorkling, dykning og surf til vandhundene. I kan også adoptere en koral, som I selv planter, og derved hjælpe med at værne om det fine rev, der er beboet af et hav farverige fisk og afslappede havskildpadder. Det er især sjovt, hvis man har snorkelkyndige børn med. Hvis I vil ud og møde den lokale befolkning og se livet på Lombok, kan resortet arrangere en dagstur, hvor man kører i hestevogn, en Cidomo, til et lokalt marked. Der er også spektakulære vandfald og gode vandreture i den smukke natur, som man kan begive sig ud på. For eksempel til den sagnomspundne vulkan Mount Rinjani, der er Indonesiens næststørste aktive vulkan og har en fantastisk udsigt over landskabet. I bør også unde jer selv en dagstur til de tre små Gili-øer, der ligger tæt på Lombok. Alt man behøver er badetøj, en sarong, en god bog og snorkeludstyr - og I kan afslutte turen med et sunset cruise i bugten. Conciergen på The Oberoi er meget hjælpsom og kan hjælpe jer med at arrangere de ture, som I er interessede i.


Det eneste minus ved The Oberoi er at det ligger 2 timer fra lufthavnen, men det kan vi love jer for er glemt minutter efter jeres ankomst til dette fantastiske sted!