I de tropiske haver med fine balinesiske templer ligger The Oberoi Beach Resort Bali – et fredsfyldt tilholdssted ved stranden i Seminyak i det sydvestlige Bali. Det er her I skal bo, hvis I er til den mere charmerende og traditionelle stil, som står i kontrast til nogle af de mere minimalistiske designhoteller. The Oberoi er kendetegnet ved stråtækte pavilloner, natursten og udskåret træ, hvilket giver en autentisk atmosfære på det luksuriøse resort. Når I ankommer til resortet i jeres private transfer, bliver I mødt med blomsterkranse og smil, og her starter den sublime service oplevelse, som The Oberoi er så kendt for.
Resortet har 60 værelser, der alle har terrasse og dejligt stort badeværelse med badekar. Der er kun 14 villaer, der alle har egen have, pavillon og de fleste har også privat pool. Både villaer og værelser er store og luftige med alt, der hører til et fem-stjernet luksushotel. Alle bygninger er lave og omgivet af grønne vækster og balinesiske skulpturer. Poolen ligger nede ved stranden, så I kan vælge, hvor svømmeturen skal foregå, og I kan slænge jer I de bløde solsenge med de fine parasoller med frynser og farver.
Stranden, der ligger foran the Oberoi, er en af de helligste på Balis vestkyst, og ikke langt fra resortet ligger det vigtige tempel Pura Petitenget. Her kommer de lokale balinesere og holder deres fine ceremonier. Seminyak ligger i det sydvestlige Bali, og derfor får I vidunderlige solnedgange, når I bor på Oberoi. Her finder I en skøn oase af ro, skønhed og fantastisk service.