the DAMAi

Bali

Kontakt os

the damai

Bali

Kontakt os

Om stedet

I junglens dybe, stille ro ligger eventyrlige The Damai i smuk harmoni med de frodige, grønne bakkedrag - stedet at komme til hvis I søger ro, forkælelse og ren afslapning i luksuriøse omgivelser. Den nordlige kyst på Bali, der stadig er relativt uspoleret af turismen, emmer af hip, laid-back livsstil, hvor de perfekte klæder er lette og løse og tiden går lidt i stå.

Dette lille, eksklusive boutique resort har kun 14 villaer i fem kategorier, hvor de fleste tilbyder privat pool og panoramaudsigt over den betagende Lovina Bay. Alle gennemførligt designet i balinesisk stil og indrettet med fokus på elegance og kvalitet i alt fra tekstiler til træværk. Der er hyggelige Garden Villas, Pool Villas og ikke mindst Umah Raja Villaen, der er overdådigheden selv med sine 310m² og alt hvad hjertet begærer. Direktøren, danske Nils Normann, har skabt en sand perle og den fine helhed ses i de helt særlige
detaljer. Alle villaer ligger omgivet af grønne, tropiske haver, samt de økologiske nyttehaver, der bidrager til stedets yderst velrenommerede køkken. Der er villaer der passer perfekt til par, familier og tilmed til en uforglemmelig fler-generationsrejse.

Der er masser at lave ud over at slappe af ved poolen og spise vidunderlig mad. Hvis I får lyst til et dyp i havet ligger The Damai blot 10 minutters køretur fra stranden med det flotte, sorte lava sand i den gratis shuttlebus. Der er udsøgt dykning, snorkelture og de populære delfinture, hvor man sejler ud i daggryet for at finde de smukke væsner. Andre muligheder er udflugter i højlandet, til de klassiske rismarker, et besøg i Singaraja, Balis anden største by der summer af autenticitet, et visit i de mystiske templer eller en picnic ved en af de hellige søer. Mulighederne er mange i det nordlige Bali og The Damai er den perfekte, luksuriøse base hvor I kan læne jer tilbage i ren nydelse – I vil være i trygge hænder!

INSIDER

The Damai er kendt som et diskret hideaway for dem, der elsker privatliv og eksklusivitet. Personalet tryller og får jer til at føle jer som var i pakket ind i pink candyfloss på den helt rigtige måde. På Damais cooking class tager man på de summende marked med kokken tidligt om morgenen, og under kyndig vejledning lærer I at lave fantastisk balinesisk mad.

FACTS

FLYVETID // 15t med 1 mellemlanding

BEDSTE PERIODE // Forår, sommer, efterår

TIDSFORSKEL // +6t (sommer) eller +7t (vinter)

hard to find, hard to leave

Damai betyder 'fred' eller 'fredelig', og når I sidder under den blodrøde Bougainvillea og ser ud over det rolige, vuggende hav, så er det lige præcis dét her er – fredeligt!
Restauranten på Damai er en absolut gastronomisk perle og mange af de friske råvarer kommer fra stedets egen økologiske urtehave og gård - krydderier og krydderurter, frugt og grønt, duer, kanin, gris, krebs... ja selv snegle er egen produktion og opdræt. Stilen på à la carten er en smagfuld fusion af det vestlige og det asiatiske køkken, mens den dagligt skiftende 3-retters menu ofte er en nyfortolkning af det traditionelle balinesiske køkken. Der er også en imponerende børnemenu til de små poder. Alt er økologisk og med udgangspunkt i Damais miljøvenlige filosofi og dybe respekt for naturen er selv sugerørene lavet af bambus.

Damais spa har et bredt udvalg af kropslig forkælelse i form a terapeutiske massager og behandlinger, der finder sted enten i jeres private villa eller i en af spa-pavillonerne. Som noget helt særligt er der også hyggelige behandlinger til børn. De dygtige spa-terapeuter benytter traditionelle balinesiske teknikker kombineret med det bedste fra vesten og resten af asien, og selvfølgelig bliver I kun plejet med naturlige og økologiske produkter, baseret på gamle opskrifter fra palasset i Solo, oprindeligt kun tilgængelige for den royale familie – så det bogstavelig talt en kongelig behandling.

Der er hatha yoga hver søndag og onsdag med Damais egen yoga instruktør. Ellers kan man gribe en måtte selv og finde et roligt hjørne i haverne eller booke en privat time til personlig fordybelse. Det venlige og dybt professionelle personale er altid behjælpsomme når der skal arrangeres eventyr ud af huset - så det er bare at spørge. Hvis I en eftermiddag eller aften drømmer om at dase væk med en før eller efter-middags-cocktail til en god film, så er der et stort bibliotek at vælge fra. 
Med Damais egne ord er resortet “hard to find, hard to leave”. Et sted som er dedikeret til det smukke i livet, fredfyldt ro og virkelig god mad!