FOUR SEASONS JIMBARAN BAY

Bali

Kontakt os

FOUR SEASONS JIMBARAN BAY

Bali

Kontakt os

JIMBARANS BEDSTE

I et frodigt hjørne af den gyldne Jimbaran Bay ligger et af de skønneste strandresorts på Bali - kun en kort køretur fra lufthavnen. Blomstrende frangipanitræer, smuk balinesisk inspireret arkitektur og venlige smil møder jer ved ankomsten. I er landet i en autentisk eksklusiv bobbel, hvor Four Seasons igen har fundet den perfekte formel til både romantiske turtelduer og familier med børn i alle størrelser. Vi elsker Four Seasons for den ambitiøse og personlige service samt balancen mellem det moderne, eksklusive og traditionelle. På det bedste resort i Jimbaran Bay kommer I ikke til at mangle noget! 


EKSKLUSIVE POOLVILLAER

De 147 rummelige villaer ligger spredt ud på fine terrasser på den grønne bakkeskråning med den vildeste udsigt over Jimbaran Bay eller ud til de blomstrende farverige haver. Privatliv og plads er prioriteret, og til alle villaer følger en lækker stor solterrasse, plunge pool og et overdækket loungeområde, hvor man kan slænge sig og bestille room service. Der er højt til loftet, og lyset danser ind gennem de høje glasdøre og vinduer. Indretningen oser af en stilren strandvibe med balinesiske islæt. Lyst, simpelt og kun de lækreste materialer har fået lov til at lege med. Tænk teaktræ, bast, udskårne stenvægge og hvide, florlette tekstiler. Der er ni Residence villaer i forskellige størrelser med privat butler, der fungerer som et überluksuriøst ”home away from home”. De passer helt perfekt til større famillier, eller hvis I rejser flere generationer sammen.  


BEACH CLUB & INFINITY

Bløde solsenge og hvide parasoller pryder kanten af den 30 meter lange infinitypool. Denne rolige terrasse med en zenagtigt udsigt over bugten er det perfekte sted at geare ned. Den eneste forstyrrelse er poolbutleren, der i bedste tankelæserstil kommer med forfriskninger som hjemmelavede is, frisk frugt, vand, kølende håndklæder og solcreme - klassisk Four Seasons stil. Vil I have lidt mere liv og glade dage, kan I springe på en buggy ned til Coconut Grove, som resortets skønne strandhangout hedder. People-watch fra beach clubben Sundara med en coktail/mocktail i hånden og bløde beats i baggrunden. Infitypoolen med den bedste udsigt over bugten er 57 meter lang og indbyder til gode svømmeture mellem snacking og solbadning.


80days SOMMERFERIE 2018


10 nætter på Bali, hvor I starter med at bo 3 nætter i Ubud på Four Seasons Sayan i en skøn Family Suite. Derefter bor i 7 nætter ved strande på Four Seasons Jimbaran Bay i en Deluxe Villa med en 13m privat infinity pool. Fly København – Denpasar t/r (med 1 stop), private transfers lufthavn t/r og interresort samt morgenmad er inkluderet i prisen:


2 voksne og 2 børn (u. 12 år) fra kr. 106.000


Dette er et early bird tilbud, der skal bookes 90 dage inden afrejse. 


Alle vores rejser er skræddersyede, og derfor er to rejser ikke ens. Disse priseksempler er udregnet efter d. 15. juli i skolernes sommerferie (højsæsonpriser) og på 2 voksne og 2 børn. Er konstellationen anderledes, er børnene over 12 år, skal I flere generationer afsted eller vil I gerne upgrade til mere luksus? Så kontakt os for priser. Rejser i I første halvdel af juli er priserne lavere. 


Vi tager forbehold for prisen, da vi på nuværende tidspunkt ikke holder hotelværelser og fly.

INSIDER

Der er over 1,000 fantastiske templer på Bali. Kombinér de gyldne kyster med de ikoniske grønne rismarker omkring den dejlige by Ubud på jagt efter de smukkeste. Four Seasons at Sayan er et suverænt gemmested i den frodige jungle, og her er I tæt på unikke oplevelser og sights. 

FACTS

FLYVETID // 15t med én mellemlanding

BEDSTE PERIODE // Forår, sommer, efterår

TIDSFORSKEL // +6t (sommer) eller +7t (vinter)

BALINESISK FORKÆLELSE 

INDONESISKE LÆKKERIER

Sundara, der betyder smuk på sanskrit, folder sig ud som elegant beach club med et glimt i øjet om dagen. Bestil lækker sushi, de bedste pizzaer og friske salater – I behøver ikke flytte jer fra jeres yndlingscabana ved poolen. Når solen er på vej ned farves himlen lyserød, og faklerne bliver tændt. Sundara forvandles til en ikonisk restaurant, der tilbyder en perfekt kombination af fem-stjernet service, ambitiøst asiatisk-inspireret cuisine og afslappet atmosfære på stranden. Vi kan også anbefale 6-timers delikat brunching om søndagen. Frokost og lækre snacks fås dagen lang ved infinitypoolen, der er hævet over stranden, hvor der normalt er lidt mere zen og ro til det voksne publikum. The Jimbaran Bay Cooking Academy kører en à la carte menu med traditionelle balinesiske rettter som normalt serveres ved vigtige ceremonier og festlige lejligheder – I må ikke rejse uden at have prøvet deres Bebek Betutu Crispy Duck! Og hvis I er foodies kan Four Seasons cooking school anbefales, så I kan diske op og imponere derhjemme.


AKTIVITETER FOR ALLE

Vandhunde kan boltre sig i bølgerne med surf, Hobie Cats og kajakker, som resortet stiller gratis til rådighed. Børn fra 4 år og op efter holder fest i Jimba Club, hvor de lærer at flyve med drager, bygger overdådige sandslotte eller spiller kokosnøddebowling. Der er en risiko for, at de hellere vil spendere dagene med vennerne her, men så kan I trøstehygge med en god bog, solbadning og lækkerier. Dyrk yoga, spil tennis og tag den vidunderlige balinesiske kultur til jer ved de mytiske Hindu-templer – hvis I er nysgerrige på det spirituelle Bali, kan I være med til en ceremoni og gå på opdagelse i Ganesh Cultural Centre. De balinesiske traditioner for spa er kendt for at være tæt forbundet med naturen, en dyb forståelse for krop og sind samt for æstetik og balance. Vi anbefaler signaturbehandlingen Suara Jimbaran, der efter 120 minutters himmelsk forkælelse efterlader jer med en solid portion zen, blødhed og overskud.


Bali, "The Island of Gods", er en alt-i-en-destination. Det er få destinationer, der kan slå den fantastiske kombination af kultur og historie, den venligste lokalbefolkning, skønne strande, tropisk blomstrende frodighed, shopping, kulinariske oplevelser og luksus. Vi giver jer selvfølgelig de bedste 80days insiders med på vejen, og vi har personligt udvalgt en eksklusiv håndfuld hoteller rundt omkring på øen og på Lombok.