FOUR SEASONS AT SAYAN

Bali

Kontakt os

FOUR SEASONS AT SAYAN

Bali

Kontakt os

down by the river

Overgiv jer til Balis vilde skønhed og til Four Seasons eksklusive harmoniske fristed ved floden Ayung. Dette er utvivlsomt et af de smukkeste

resorts på hele Bali. Resortet er i sig selv et arkitektonisk mesterværk med æstetiske linjer, virkeliggjort af den prisvindende arkitekt John Heah, der også har haft fingeren med i spillet hos Aman. De originale og smukke bygninger og villaer blender diskret ind i de smukkeste grønne omgivelser. Ankomsten er spektakulær, og I bliver ført af en dramatisk gangbro over træerne og rismarkerne. Junglens lyde, dufte og energi fylder luften med en afslappet og behagelig ro, og det topprofessionelle personale forkæler jer fra det første øjeblik i klassisk Four Seasons stil. Resortet ligger i den vestlige del af Ubud og sætter rammerne for det perfekte ”urban jungle retreat”.


DE DEJLIGSTE POOLVILlaER 

Der er kun 18 store luksuriøse suiter og 42 private villaer på Four Seasons Sayan. Designmæssigt er inspirationen blevet hentet i Balis zenagtige

og flotte natur mikset med moderene stil. Møblerne er holdt i smukt træ, og tekstilerne er lækre og håndvævede. Læg mærke til de små balinesiske detaljer, der er sneget elegant, og som giver et autentisk islæt. Villaerne er lyse og åbne, og alle har en stor privat terrasse og plunge pool – vores yndlingsvillaer har udsigt til floden og rismarkerne. Tænk store badeværelser med badekar, udendørs bruser, skønne senge med sprøde lagner og masser af plads. Alt der omhandler service og faciliteter er af bedste kvalitet, og Four Seasons Sayan har fundet en balance, der passer til både par og familier.


REN AFSLAPNING

Den store pool er fordelt i to niveauer ligger med en slående udsigt til Ayungfloden og er omkranset af bløde solsenge med smukke hvide parasoller. Her føles det som at være i en grøn oase med lyden af floden og junglen, og afslapningen er total. Poolbutlerne sørger for at forkæle jer, og I kan bestille snacks, frokost og kolde læskende kokosnødder i Riverside Café.

80days SOMMERFERIE 2018


10 nætter på Bali, hvor I starter med at bo 3 nætter i Ubud på Four Seasons Sayan i en skøn Family Suite. Derefter bor i 7 nætter ved strande på Four Seasons Jimbaran Bay i en Deluxe Villa med en 13m privat infinity pool. Fly København – Denpasar t/r (med 1 stop), private transfers lufthavn t/r og interresort samt morgenmad er inkluderet i prisen:


2 voksne og 2 børn (u. 12 år) fra kr. 106.000


Dette er et early bird tilbud, der skal bookes 90 dage inden afrejse. 


Alle vores rejser er skræddersyede, og derfor er to rejser ikke ens. Disse priseksempler er udregnet efter d. 15. juli i skolernes sommerferie (højsæsonpriser) og på 2 voksne og 2 børn. Er konstellationen anderledes, er børnene over 12 år, skal I flere generationer afsted eller vil I gerne upgrade til mere luksus? Så kontakt os for priser. Rejser i I første halvdel af juli er priserne lavere. 


Vi tager forbehold for prisen, da vi på nuværende tidspunkt ikke holder hotelværelser og fly.

INSIDER

Efter Obama var færdig med præsidentembedet, checkede han og familien ind på Four Seasons Sayan til afslapning, forkælelse og river-rafting. Det var også her Julia Roberts boede, da hun indspillede Eat, Pray, Love. Så det er altså okay at have høje forventninger!

FACTS

FLYVETID // 15t med én mellemlanding

BEDSTE PERIODE // Forår, sommer, efterår

TIDSFORSKEL // +6t (sommer) eller +7t (vinter)

UBUDS BEDSTE

KUN DE FRISKESTE RÅVARER

Dyk ned i det balinesiske og indonesiske cuisine, der på Four Seasons bliver spicet op med de bedste internationale favoritter. Four Seasons sørger så vidt som muligt for at alle råvarer er lokale, og mange kommer direkte fra resortets egne køkkenhaver. Gourmetbarren er højt sat, og vi anbefaler på det varmeste, at I sætter en aften af til at prøve Rijstaffel, når det er bedst. På Ayung Terrace er der fantasisk udsigt over floden fra de åbne facader, og det er en udsøgt fornøjelse at komme her på alle tider af døgnet. Til morgenmad er à la carte udvalget udsøgt med blandt andet de lækreste smoothiebowls, specialiteter fra Sayan og Cherry Chocolate French Toast. Afslappede og hyggelige Riverside Café er åbent til frokost og aftensmad – her spiser I udendørs lige ved den dejlige pool og floden. Dining by Design og i villaerne kan naturligvis også let arrangeres - lad os endelig vide, hvis I har noget at fejre på ferien. Inde i Ubud er der heller ikke mangel på lækre restauranter - det er en gastronomisk scene i konstant udvikling, og I kan få både det helt lokale samt det moderne og hippe.


SPIRITUEL ZEN

The Sacred River Spa er total zenzone, og udover balancerende harmoniske behandlinger med rødder i balinesiske traditioner afholdes her spirituelle chakra ceremonier. For at synke endnu mere ind i roen kan I bestille en konsultation med Ibu Fera, der er huswellnessmentor og tidligere buddhistisk nonne. Velvære for kroppen, sindet, ånden og sjælen er en del af Four Seasons filosofi, og der er fantastiske muligheder for yoga, meditation og andre terapier. Vi kan også arrangere 2-3 dages skræddersyede programmer med fokus på holistisk velvære og afstresning.


OPLEV DET BEDSTE AF UBUD

”A Day in the Life of a Balinese Farmer” er en helt unik oplevelse, hvor I kommer tættere på livet på Bali. Her kommer I ud i de grønne rismarker, spiser morgenpicnic ved floden og får prøvet at plante ris, får balinesisk massage og en skøn frokost. Udbuddet af aktiviteter er stort. Vil I på to hjul er der skræddersyede cykelture i de smukke landskaber, der er river rafting på floden, trekking og gåture – alle med private lokale guides. Vi hjælper gerne med at booke oplevelser på forhånd, og ellers har Four Seasons deres egen dygtige concierge. Pici Pici er Four Seasons kreative kids club, og der bliver tænkt på børnene hele vejen igennem. Junior Chefs Garden Tour er også en virkelig hyggelig aktivitet for madglade unger. Four Seasons Sayan ligger kun 15 minutters gåtur fra det centrale Ubud, en slentretur gennem hyggelige gader omgivet af tropisk jungle. Der går også en gratis shuttle fra resortet, så I bare kan læne jer tilbage. Ubud er virkelig hyggelig bliver set som Balis kulturelle og spirituelle hjerte med en helt særlig charme og personlighed, og vi giver jer vores bedste 80days tips med på rejsen.