Bali

REJSER

TIL bali

Denne frodige ø i Det Indiske Ocean byder på en ferie, som mange aldrig glemmer. Bali er andet og meget mere end bare solferie. Her er så smukt - bølgende grønne rismarker, frodige bjerge, blomster, palmer, templer, havet, delfiner, pragtfuld mad, smuk arkitektur, kultur, skøn musik - og selvfølgelig smukke, smilende mennesker. Faktisk synes vi, at nogle af verdens sødeste mennesker bor på Bali. Og så er det svært at finde et land, hvor man får lige så meget for sine penge, som på her. Ja, vi er vilde med Bali - efter vores mening er det et lille paradis på jord. 

Overalt ser og dufter I blomster. Hibiscus, Bougainvillea, Jasmin, Magnolia - og ikke mindst, den velduftende Frangipani fra tempeltræet. Alle bruges til dekoration af templerne - og som gaver til guderne. Pas på ikke at træde i de små smukke blomster-sivkurve der ligger på jorden. 

Så snart I kommer væk fra Kuta-området, mødes I af dejlighed - smukke mennesker, der ser det som deres ære at behandle turisterne godt, skønne hoteller præget af østens naturlige arkitektur, lækker mad, fantastiske templer og grønne, grønne rismarker så langt øjet rækker. Vi kunne blive ved. Den eneste larm, der kan forstyrre den ro I får i sindet, er fra balinesernes haner, som står i deres traditionelle bure og venter på at blive indsat i den næste "Cock fight" - eller fra knallerternes susen, som er en naturlig del af livet på øen.

Bali har rigtig mange dejlige hoteller, så her har vi virkelig sorteret og udvalgt - og vi samarbejder med de hoteller, som vi synes er de allerdejligste. Det er svært at komme udenom den lille perle The Damai, som tilbyder en sjældent mødt personlig service og ro. 


Rejsen til Bali kan kombineres med et besøg på den lidt mindre højtrøstede og smukke naboø Lombok. Ud over at nyde de bløde solsenge og gyldne sandstrande omringet af palmetræer på The Oberoi, kan I tage på trek til vandfald, besøge sasak-folket i deres landsbyer, surfe og tage på dagseventyr til Gili-øerne, der ligger mellem Bali og Lombok. Og selvom det ikke er en af de bedste dykker destinationer i Indonesien, er det absolut stadig fantastisk at tage finnerne og dykkermasken på og hoppe under havets overflade til korallerne, havskildpadderne og de farverige papegøjefiskene.


"Da jeg i mine helt unge dage i mine spæde tyvere rejste ud for første gang, havde jeg sat nålen på kortet, hvor der står Katmandu. Jeg husker stadig fornemmelsen inde i kroppen, da jeg trådte ud af flyet - det var som om det hele sank i mig, og der bredte sig en nærmest fortryllende og salig lethed og ro i min krop. Katmandu var smuk og overvældende med alle sine farver og med den betagende fremmedhed - og det folk der mødte mig, var åbne og venlige på en måde, som jeg ærlig talt ikke var stødt på før. Det indtryk Katmandu gjorde på mig, glemmer jeg aldrig. Da jeg i efteråret 2014 satte knappenålen dér, hvor der står Bali på kortet, ramte den samme fornemmelse mig igen - og det var faktisk ligeså overvældende. Bali er magisk på en måde, som jeg ikke oplever andre steder i verden. Det er noget med kulturen. Folk er oprigtigt søde, imødekommende, lyse og lette i sindet - og det smitter øjeblikkeligt. Og så er Bali bare ubeskriveligt smukt, autentisk og trygt at rejse i. Jeg kan kun på det allervarmeste anbefale vores kunder at opleve Bali". Christian, 80days.

PSST...

På stranden i Jimbaran ligger flere små eksklusive villa-hoteller. Tag en gåtur i den fantastiske solnedgang hen til de populære seafood-restauranter. I må heller ikke gå glip af Ubuds små oaser midt ude i rismarkernes skønhed. Her leves "The Slow Life", og det er meget svært ikke at tage denne følelse med sig videre i livet - heldigvis.


VI SÆTTER ALT IND PÅ DEN PERFEKTE REJSE

Vi leder, vi finder, vi kreerer og vi leverer. Hos 80days laver vi skræddersyede rejser baseret på vores egen research og erfaringer. Vi sætter den personlige kontakt højt fra start til slut, og I vil altid have jeres egen travel designer tilknyttet fra første opkald. I kan føle jer helt trygge, for vi har jeres ryg hele vejen. Inden afrejse modtager I vores lækre 80days travel kit med jeres detaljerede rejsepapirer, vores insider tips til destinationen og små overraskelser til at spice eventyret op.


LAD OS MØDES


Lad os sætte os ned over en kop kaffe eller te til en snak om rejsen, så vi sammen kan definere jeres ønsker og finde frem til de hoteller, safariparker, restauranter, golfbaner, bounty-strande etc., der matcher jeres ønsker og rejsedrømme. Vi kan mødes inden for almindelige arbejdstider - eller i særlige tilfælde om aftenen/weekenden. Drejer det sig om en større tre-generationers rejse, kommer vi gerne til jer, hvor hele familien kan være samlet. For os er det alfa og omega, at I alle kommer hjem med kufferten fuld af fantastiske oplevelser og fortællinger - og det kan vi bedst opnå, når vi sætter vores erfaring i spil i mødet med jer.

TAG KONTAKT