ZANZIBAR

KONTAKT OS

REJSER

TIL ZANZIBAR

ET LUKSURIØST, ORIENTALSK EVENTYR TILSAT SWAHILIKULTUR VED ØSTAFRIKAS KYST

“Doctor Livingstone, I presume?” Denne udødelige hilsen falder fra journalist Henry Morton Stanleys mund, da han i 1871 finder missionær og opdagelsesrejsende Dr. Livingstone efter års forsvinden på Zanzibar. Og vi kan godt forstå, at Doctor Livingstone valgte at lade sig forsvinde på bountyøen Zanzibar 40 km fra Tanzanias kyst. For her er ganske enkelt fortryllende.


Eksotiske Zanzibar har en dramatisk historie med sultaner, søfarere, købmænd, opdagelsesrejsende og slavehandlere. Essensen af den farverige swahilikultur blandet med orientalsk mystik giver i dag en ø med en multikulturel og spændende befolkning. Og i hovedbyen Stone Towns magiske gader trylles alt dette

sammen til et stort eventyr.


EKSOTISK BOUNTYØ MED VERDENS SMUKKESTE STRANDE

Zanzibars strande hører til blandt verdens absolut smukkeste. Det kridhvide puddersand og det knaldturkise hav er intet mindre end betagende.

På vores udvalgte eksklusive hoteller vil I føle, at I har stranden næsten for jer selv. Her er ingen masseturisme, og udsigten over Det Indiske Ocean er
uforstyrret, hvor den kun forskønnes af en smuk traditionel dhow, der glider over havet i ny og næ.

Zanzibar er præget af meget tidevand, og det er vigtigt at vide, at havet trækker sig op til flere hundrede meter tilbage i løbet af dagtimerne. Her er der lagt op til fuld forkælelse, bløde solstole og afslapningstid ved de skønne pools, for det er umuligt at bade i havet ved lavvande.

Men tidevandet efterlader sig et mylder af liv. Og hvis man en tidlig eftermiddag tager badeskoene på og går på opdagelse i de små pools som tidevandet efterlader sig, vil bl.a. de ikoniske farverige kæmpe søstjerner vise sig og imponere store som små.


UDSØGT LUKSUS, BÆREDYGTIHED OG SOCIALT ANSVAR I SMUK FORENING

Vores håndplukkede hoteller på Zanzibar er blandt de absolut bedste. På det eksklusive Baraza Resort & Spa er indbegrebet af ypperlig luksus som taget ud af 1001 Nats Eventyr. Imponerende smukt med store eksklusive villaer, en imponerende all inclusive pakke og perfekte rammer til familier.


Skal I på romantisk parferie med fred, ro og udsøgt personlig service, tilbyder eksklusive Zawadi Hotel på Zanzibars østkyst ni afslappede beach style luksusvillaer med en to-die-for udsigt over Det Indiske Ocean.

Det eksklusive Zanzibar White Sand Luxury Villas & Spa er medlem af det velrenommerede Relais & Châteaux og har stor fokus på bæredygtighed og socialt ansvar. Resortet er smukt bygget ind i landskabet, så det ”forstyrrer” mindst muligt. Men tag ikke fejl af den luksus resortet tilbyder. Villaer med plads til den helt store familie vil her danne en perfekt ramme om en uforglemmelig ferie.

Zuri Zanzibar er det nyeste fem-stjernede hotel på øen. Resortet ligger ved Kendwe stranden, der er den eneste strand på Zanzibar, der ikke er voldsomt præget af tidevand. Her ligger 55 luksuriøse, smukke bungalows og villaer af forskellig størrelse, udført i et sublimt samspil mellem det moderne og det  autentiske og traditionelle afrikanske. Zuri er et all inclusive resort i den bedste forstand, og I bliver forkælet med god mad og de smukkeste afrikanske solnedgang. 


FORTRYLLENDE OPLEVELSER: DELFINER, KRYDDERIER, KÆMPESKILDPADDER OG STONE TOWN

Zanzibar er ikke bare en picture perfect tropeø, men også en skattekiste af oplevelser. Lad jer forvilde ind i hovedbyen Stone Towns labyrintiske gader, der summer af liv og dufter som en kryddeributik. Giv jer tid til at opleve byens paladser, moskeer og templer. Begiv jer ind i byens historiske centrum og oplev de lokale markeder. Hop i vandet og oplev vilde delfiner og besøg Prison Island og dens beboere: de hundrede år gamle landskildpadder. 


Zanzibars beboere er charmerende og meget smilende. Overalt vil I blive mødt af et ”Jambo” efterfulgt af store smil. Og husker I at hilse igen med endnu et ”Jambo”, bliver smilene kun endnu større.


ZANZIBAR OG SAFARI – ET EVENTYR MED FAMILIEN OG EN REJSE FOR LIVET

Paradisiske Zanzibar ledsaget af safari i f.eks. Kenya eller Tanzania er et fuldendt rejseeventyr og en fantastisk kombination. 

Oplev solen stå op bag Kilimanjaro og mærk det gyldne, varme lys blive til dag. Se leoparden slænge sig i akacietræets majestætiske krone, elefanternes sløve vandren, zebraernes genkendelige kalden, de smukke giraffers dansende gang og løvernes dasen i skyggen under et tusinde år gammelt baoababtræ.

Safari i Afrika er en magisk oplevelse spækket med uforglemmelige indtryk. Det er fantastisk at være samlet med familien efter rejsen på savannen. Og i Zanzibars smukke rammer ved Det Indiske Ocean får I tid og ro til at lade oplevelser og minder synke ind og finde plads for altid.

PSST...

Camilla og Charlotte kan hurtigt fornemme, hvad der er det helt rigtige for jer, for de kender Zanzibar ud og ind. De kan berette om stederne, så I allerede er på vej. Så hvorfor vente? Vi er altid klar til en god snak, som måske er første skridt hen imod en drømmerejse til Zanzibar og oplevelse for livet.


VI SÆTTER ALT IND PÅ DEN PERFEKTE REJSE

Vi leder, vi finder, vi kreerer og vi leverer. Hos 80days laver vi skræddersyede rejser baseret på vores egen research og erfaringer. Vi sætter den personlige kontakt højt fra start til slut, og I vil altid have jeres egen travel designer tilknyttet fra første opkald. I kan føle jer helt trygge, for vi har jeres ryg hele vejen. Inden afrejse modtager I vores lækre 80days travel kit med jeres detaljerede rejsepapirer, vores insider tips til destinationen og små overraskelser til at spice eventyret op.

LAD OS MØDES


Lad os sætte os ned over en kop kaffe eller te til en snak om rejsen, så vi sammen kan definere jeres ønsker og finde frem til de hoteller, safariparker, restauranter, golfbaner, bounty-strande etc., der matcher jeres ønsker og rejsedrømme. Vi kan mødes inden for almindelige arbejdstider - eller i særlige tilfælde om aftenen/weekenden. Drejer det sig om en større tre-generationers rejse, kommer vi gerne til jer, hvor hele familien kan være samlet. For os er det alfa og omega, at I alle kommer hjem med kufferten fuld af fantastiske oplevelser og fortællinger - og det kan vi bedst opnå, når vi sætter vores erfaring i spil i mødet med jer.

TAG KONTAKT