REJSER

TIL ZAMBIA

SAFARI CRUSH

Velkommen til en af det afrikanske kontinents bedst gemte hemmeligheder! Et unikt land hvor vildnisset er uberørt, turisterne er få og ikke mindst et land, hvor I får lov til at opleve dyreriget helt tæt på og til at få følelsen af at begive jer ud på et ”ægte” safari-eventyr. Her bruser et af de mest spektakulære vandfald i verden Victoria Falls, der strækker sig 1,6 km på grænsen til Zimbabwe, og naturen og dyrelivet er storslåede som i de bedste afsnit fra National Geographic. Zambia er ikke en safaridestination for nybegyndere, og vi indrømmer gerne, at rejsen hertil er lidt mere kringlet end til for eksempel Kenya og Tanzania. Til gengæld bliver I belønnet med oplevelser ud over det sædvanlige og minder for livet. I bliver ført væk fra den slagne vej af vores sublime partnere, som er pionerer inden for bæredygtig turisme og beskyttelse af de fantastiske økosystemer. Og vores rejser er selvfølgelig skræddersyet til perfektion efter jeres drømme og ønsker. 


EKSKLUSIVE LODGES & CAMPS

Når I rejser på safari i Zambia med 80days, får I kun det ypperste. I bor i de mest eksklusive camps i de bedste nationalparker, hvor alt går op i en højere enhed. Der er stor variation mellem de forskellige parker i forhold til både aktiviteter og dyreliv, og vi anbefaler derfor, at I besøger mindst to forskellige steder. 

I Lower Zambezi National Park er mulighederne mange, og her kommer I helt tæt på elefanterne, der nyder livet ved flodbredden af Afrikas længste flod. South Luangwa National Park bliver kaldt ”The Valley of the Leopard” på grund af mange spektakulære møder med den sky leopard, og den er kendt for suveræne walking safaris. Liuwa Plain National Park har store katte, og her kan I også opleve den anden største vandring af gnuer i verden. I flyver med små fly mellem parkerne, da afstandene er ret store. Teltene og villaerne er luksuriøse og komfortable med dejlige senge, fantastisk udsigt og skøn indretning i sand ”Out of Africa” stil. Uanset hvor I er, bliver I forkælet, fra I står op til I går i seng med små overraskelser og oplevelser. Prøv for eksempel flycamping, hvor I vil mærke den helt fantastiske følelse at falde i søvn til lysene fra tusindvis af stjerner på den mørke nattehimmel, og hvor det rammer en, hvor lille man er i det store univers. 


SAFARI FRA FORSKELLIGE VINKLER

Jeres safariture foregår enten i jeres åbne safarijeep, til fods eller i kanoer på floderne. I kan også tage på fisketur og teste jeres skills med en fiskestang, når linen bliver kastet ud efter de mægtige tigerfisk. Uanset om I er på land eller til flods, vil I blive fulgt af jeres private guide, der kender dyrelivet og området ud og ind – for det er det absolut vigtigste element for en vellykket safari. De kan spotte leoparderne i træerne, kender løvernes tilholdssteder, fører jer til de bedste vandhuller og styrer jer mod girafferne, elefanterne, bøflerne og de store næsehorn. Deres viden er dybdegående, og deres arbejde er deres passion. Er I adrenalinjunkier er der mulighed for at få et kick eller to i Zambia, især i området omkring Victoria Falls og Livingstone. Hop i Devil’s Pool ved Victoria Falls, som måske er verdens vildeste naturlige infinity pool, tag flyveturen over vandmasserne i helikopter eller i microlight, bungiejump eller prøv kræfter med white water rafting.

Camilla har været i Zambia flere gange og rejste senest rundt i 2017, hvor hun blev rørt og imponeret på trods af hendes sorte bælte i safari og et utal af rejser til de bedste nationalparker i verden. Der er en helt særlig stemning i Zambia, der ikke kan sammenlignes med de andre safarilande. Landet er en drømmedestination for safari aficionados med en kærlighed for savannernes magi, og befolkningen er hjertevarm, venlig og imødekommende.

PSST...

Den bedste periode at rejse til Zambia er mellem maj og oktober. Klimaet er skønt, og rejser I tidlig sommer, vil I nærmest have det hele for jer selv. Der er et væld af stammer, og der bliver talt over 70 sprog, men engelsk er det officielle sprog, hvilket gør kommunikationen let som en leg.


VI SÆTTER ALT IND PÅ DEN PERFEKTE REJSE

Vi leder, vi finder, vi kreerer og vi leverer. Hos 80days laver vi skræddersyede rejser baseret på vores egen research og erfaringer. Vi sætter den personlige kontakt højt fra start til slut, og I vil altid have jeres egen travel designer tilknyttet fra første opkald. I kan føle jer helt trygge, for vi har jeres ryg hele vejen. Inden afrejse modtager I vores lækre 80days travel kit med jeres detaljerede rejsepapirer, vores insider tips til destinationen og små overraskelser til at spice eventyret op.

LAD OS MØDES


Lad os sætte os ned over en kop kaffe eller te til en snak om rejsen, så vi sammen kan definere jeres ønsker og finde frem til de hoteller, safariparker, restauranter, golfbaner, bounty-strande etc., der matcher jeres ønsker og rejsedrømme. Vi kan mødes inden for almindelige arbejdstider - eller i særlige tilfælde om aftenen/weekenden. Drejer det sig om en større tre-generationers rejse, kommer vi gerne til jer, hvor hele familien kan være samlet. For os er det alfa og omega, at I alle kommer hjem med kufferten fuld af fantastiske oplevelser og fortællinger - og det kan vi bedst opnå, når vi sætter vores erfaring i spil i mødet med jer.

TAG KONTAKT