INSIDER
FACTS
Flyvetid til Marrakech: 4t30m
Bedste periode: Forår, sommer, efterår - men vinter kan også være skøn med sol og varme op til 26 grader.
Tidsforskel: -1t (sommer) eller -2t (vinter)
Villa des Orangers har en dejlig 18 meter lang opvarmet pool i haven og en mindre plunge-pool oppe på den hyggelige tagterrasse, hvor I har den skønneste udsigt udover den smukke, støvet-rosa by og de sneklædte Atlasbjerge i horisonten. Villa des Orangers har selvfølgelig sin egen dejlige spa, hvor I kan opleve den eventyrlige Hammam - en vidunderlig selvforkælelse, som alle der besøger Marrakech må unde sig selv.
Maden på Villa des Orangers er skøn. Det lille luksuriøse riad-hotel er også medlem af den anderkendte Relais & Chateau, der kun optager de bedste indenfor gourmet og rejser. Bestil morgenmaden til dét tidspunkt, der passer jer - ikke noget med at skulle tilpasse et særligt tidsinterval. Her kommer dagens avis i selskab med varm toast, yoghurt, oste, pandekager, friske marmelader og frisk frugt og juice samt den klassiske friske mynte te lige, når det passer jer - serveret hvor I lyster. Frokosten elsker vi at spise ved poolen i skyggen af de duftende appelsintræer. Og rejser I om vinteren, når det er lidt køligt er stuerne med pejs og vidunderlige marokkanske møbler fantastisk stemningsfuld.
Villa des Orangers ligger blot en kort 20 minutters køretur fra lufthavnen, og børn over 12 år er velkomne - har I mindre børn, så har vi flere andre dejlige steder at foreslå. Når I rejser til Marrakech med 80days, får I selvfølgelig vores insider-tips til alt fra museer til restauranter til, hvor I kan finde de smukkeste marokkanske tæpper. Vi rejser til Marrakech mindst en gang om året, så vi er altid med på det sidste nye i den smukke og levende by.