Sofitel Palais imperial

Marokko

Kontakt os

Sofitel Palais imperial

Marokko

Kontakt os

Om stedet

Sofitel Marrakech kalder sig under to navne - Sofitel Palais Imperial og Sofitel Spa & Lounge - to bygninger som er i forbindelse med hinanden, og som deler alle faciliteter. Det har derfor ingen betydning, hvor I er indlogeret. Der er blot en smule forskel på indretningen, hvor Palais er indrettet i klassisk, farverig marrokansk stil, og Sofitel Spa & Lounge er indrettet lidt mere minimalistisk og enkelt - og er holdt i lyse nuancer.


På Sofitel Marrakech åbner I døren ind til det moderne Marokko. Beliggenheden er helt optimal. Rejser I som familie med børn - og finder de traditionelle riads inde i Medinaen en tand for autentiske - så får I det allerbedste alternativ her.


Her finder I alt inden for gåafstand - både de tjekkede caféer, gode restauranter og shoppingen i Medinaen. Tag ikke fejl - Sofitel Marrakech er et byhotel, og her får I ikke den samme ro, som for eksempel i Palmeraie-området byder på. Til gengæld finder I på Sofitel en fantastisk by-buzz, hvor de lokale, fashionable marrokanere slår vejen forbi, drikker te, holder møder og hænger ud. Dette luksushotel er et godt blend af det moderne Marokko, krydret med lokal gæstfrihed, gastronomi på højt niveau og elegant fransk kosmopolitiske kultur.

INSIDER

Sofitel er et fem-stjernet hotel - men vi vil nok hellere sige, at det lever op til fire store, flotte stjerner. Rejser I som familie med børn og finder de traditionelle riads inde i Medinaen en tand for autentiske - så får I det allerbedste alternativ her.

FACTS

FLYVETID TIL MARRAKESH // 4t30m

BEDSTE PERIODE //  Forår, sommer, efterår - men vinter kan nu også være skøn med sol og milde temperaturer.

TIDSFORSKEL // -1t (sommer) og -2t (vinter) 

åndehul i marrakeSh

Maden på hotellet er virkelig lækker - der er 4 dejlige restauranter at vælge i mellem og som kommer godt omkring i gastronomiens herligheder. Her kan I både nyde det traditionelle, godt krydrede marokkanske køkken eller lade jer friste af det internationale køkken, der byder på alt lige fra sushi, kinesisk, barbecue til middelhavsretter.

Snyd ikke jer selv for en oplevelse i spa'en. Den traditionelle hammam er en oplevelse værd og efterlader jer med en følelse af at være blevet genfødt i en silkeblød, glad og afslappet krop. Spa'en på Sofitel har en lang række skønne behandlinger, som vi varmt kan anbefale.

Her er et stort, dejligt poolområde, omkranset af frodige palmehaver og her dufter himmelsk af orangeblomster, urter og bougainvillea.
Slå jer ned i et af de dejlige lounge områder, lyt til den dæmpede summen fra Medinaen i det fjerne, alt imens I kan nyde udsigten til de sneklædte Atlasbjerge i horisonten. Et åndehul midt i betagende Marrakesh.