Les deux tours 

Marokko

Kontakt os

les deux tours

Marokko

Kontakt os

Om stedet

Omgivet af den smukke, tre hektar store, frodige have med duftende jasmin- og appelsintræer, hvis grønne blade bryder den skarpe sol og kaster skygge over de små fontæner og springvand, ligger det lille, unikke Boutique Hotel Les Deux Tours. Her ånder ro og fred i en skøn autentisk atmosfære.


Les Deux Tours er bygget med respekt for den traditionelle marokkanske arkitektur kombineret med de bedste elementer af moderne stil, enkelthed og god smag. Her dyrkes grøntsager og duftende krydderurter i egen store køkkenhave, som høstes og tilberedes af den dygtige kok, som jonglerer gryderne i hotellets restaurant, Salammbo. Og når ikke han står bøjet over komfuret, er han at finde ved den store ovn på restaurantens terrasse, hvor han bager brød til alle måltider. Køkkenet er et fusionskøkken imellem fransk og traditionel marokkansk mad, og kokken har en særlig forkærlighed for fisk - så her får I frisk fisk tilberedt fra hjertet.

Hotellet har 35 værelser - inklusiv 7 Pool Suites, 3 Premium Suites og 12 Junior Suites. På Les Deux Tours kan I bo i jeres egen dejlige villa - alle med egen have eller terrasse og alt efter størrelse også egen privat pool. Villaerne ligger placeret rundt omkring i haven, som er fuld af charmerende kringelkroge, så her kan man føle sig mere eller mindre privat. Haven er vidunderlig - snørklet, charmerende og frodig. Rundt omkring står der store gamle smedejernssenge, som man kan hvile sig på i skyggen af de smukke gamle palmetræer.

INSIDER

Les Deux Tours' Spa er en af de bedste spa i regionen. Nyd de fantastiske behandlinger, de smukke omgivelser samt bløde, tykke håndklæder og badekåber.

FACTS

FLYVETID TIL MARRAKESH //  4t30m 

BEDSTE PERIODE // Forår, efterår

TIDSFORSKEL // -1 time (sommer) eller -2 timer (vinter) 

Harmonisk charme

Les Deux Tours har et fantastisk spa med skøn traditionel hammam, massage og en bred vifte af skønne behandlinger. Her er det ikke bare hotellets gæster, der nyder godt af en salig afslappende luksus med produkter, som der er lagt vægt på er sammensat af 100% naturlige ingredienser - spaen er kendt for sin høje kvalitet og er derfor et sted, der er eftertragtet blandt gæster fra nærliggende riads.

Hotellet har en skøn frokostrestaurant ved poolen, hvor der serveres frokost med friske hjemmedyrkede salater og grøntsager, sandwiches og andre lækre lette retter. Når dagen går på hæld, er det en lise at nyde solen sænke sig over den smukke parklignende have i hotellets bar, som servere drinks og et bredt udvalg af skønne coktalis på terassen, der vender ud mod haven. Her er en dejlig afslappet og intim stemning, og serveringen bliver ved, indtil den sidste gæst har vendt næsen mod sin seng.


Har I golfkøllerne med i rejsebagagen ligger der blot 5 minutters kørsel fra hotellet en dejlig 27 hullers golfbane, "Palmeraie Golf Palace" og bare 15 minutter fra Les Deux Tours findes yderligere to smukke gamle golfbaner "Golf Royal" og "Golf Amelkis".