AMANJENA

Lige udenfor Marrakechs fortryllende og støvede rosa Medina, i en nærmest paradisisk have, ligger smukke, overdådige og über luksuriøse Amanjena. 40 pavillioner placeret i en vidunderlig have med rislende springvand, frodige palmer og oliventræer. Amanjena betyder ”Det fredelige paradis” på sanskrit, og det er til at forstå. For når den magiske mauriske arkitektur blandes med en zenlignende fredelighed, ja, så opstår der noget helt paradisisk.

CAMILLAS REVIEW:

“Minimalistisk og grandiost på én gang. Personalet synes at svæve over de store, næsten filmiske områder. Det er ikke et stort hotel, men her er masser af plads. Interiøret er sådan, at du har lyst til at tage det hele med hjem og lave dit eget marrokanske paradis. Ingen tvivl om at det er et af Marrakech’s bedste hoteller. Lige i øjet til en weekend getaway med din eneste ene.“

Kontakt Camilla for mere information
Tlf. +45 53 53 61 16 / camilla@80days.dk

FACTS:

Flyvetid: 4t 30m
Bedste periode: Forår, efterår – men vinteren kan også være skøn med milde temperaturer
Tidsforskel: -1t (sommer) eller -2t (vinter)

MAGI OG LUKSUS I MARRAKECH

Store proportioner, plads, skyggefulde gårdspladser, hyggelige gårdhaver, hvælvede lofter og mauriske buer, elegant luksuriøst interiør og smukke rislende springvand fuldender følelsen af at være midt i det gamle Arabiens mystik. Og når aftenen sænker sig, og resortet lyses op af hundredvis af lanterner med levende lys, så er det svært ikke at føle sig som hovedpersonen i et stort og magisk 1001 Nats Eventyr.

EKSKLUSIVITET OG PLADS

På Amanjena bor I ikke på værelser men i de fantastiske ”Pavilions” eller i de nærmest paladslignende ”Maisons”. Amanjenas pavilloner er ubestridt overdådige, og her er rigt plads til privatliv. De mindste pavilloner er 175 m2 store skønheder, der hædrer den mauriske arv og fortidens skønhed med opulente og elegante materialer. Pink og orange vægge, cool interiør, smukke Berber tæpper, gulve belagt med Zellij fliser og lyden af rindende vand fra fontænerne, skaber en elegant marokkansk stemning. Alle pavilloner har plads til to voksne og to børn under 12 år. De findes i forskellige størrelser og udformninger både med og uden egen swimmingpool. De 7 maisons er to etager og har 360 m2 plads. Helt ideelle til større familier eller vennepar.

FAMILY FRIENDLY

På Amanjena er ingen kids club, men der arrangeres underholdning og aktiviteter for børnene. Her finder I desuden en opvarmet swimmingpool med lavt vand, som er forbeholdt børn og børnefamilier. Og så er her rigtig meget plads. Både på værelserne, ved poolen og i fællesområderne. Derfor kan poderne godt lege, uden at I skal være bekymret for, om andre gæster føler sig generet. Amanjena balancerer hensynet til både de voksne og til børnefamilierne helt perfekt. Det er efter vores mening noget af dét, der gør Amanjena til et fantastisk hotel.

PÅ EVENTYR

I behøver faktisk ikke forlade Amanjena på jeres ferie. Indenfor de smukke mure ligger tre skønne restauranter, en fortryllende spa, to traditionelle hammams, et luksuriøst gym og to tennisbaner. Og med en golfbane som nabo står Amanjena rank og smuk. Men Marrakech er en vidunderlig by at gå på opdagelse i, så vi anbefaler, at I begiver jer ud på eventyr. Når I rejser med os, får I naturligvis vores bedste insidertips, hvor vi guider jer til vores personlige favoritter blandt skønne restauranter og fortryllende museer. Eller kast jer ud i aktiviteter som eksempelvis mountainbike, vandreture i Atlasbjergene eller besøg i berberlandsby.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste