W SOUTH BEACH

Velkommen til ”the funky playground” i den nordlige ende af Miamis legendariske South Beach. Tempoet er afslappet men upbeat. Stilen er legesyg og gennemført. W South Beach er den frække dreng i klassen med kunst på væggene, store værelser og suiter, hippe restauranter og selvfølgelig er der privat tennisbane og en basketball court på tagterrassen – det er jo Miami, vi taler om her.

Kontakt Christoffer for mere information
Tlf. +45 53 53 65 14 christoffer@80days.dk

FACTS:

Flyvetid: 9t 30m
Bedste periode: Januar til april
Tidsforskel: -6t

WHATEVER, WHENEVER

Miami har fået et comeback og kombinerer perfekt tropeferien med city break. W South Beach er et eksklusivt og hipt resort, der giver jer en perfekt base med udsigt til havet og stranden på dørtrinnet midt i den pulserende storby. På værelsernes telefon er der en WHATEVER/WHENEVER knap. Og på W mener de det. Om det er cravings for sushi kl. 02.37 om natten eller en helikoptertur over The Florida Keys, kan det fikses.

FAMILIEVENLIGE VÆRELSER

Hotellet har 408 værelser og 135 suiter inklusiv deres WOW suite, presidential og ocean escape fordelt på 20 etager. Alle har privat balkon og havudsigt, er stilsikkert indrettet og blandt de mest rummelige i Miami. Man sidder helt perfekt med en kold drink på balkonen i de lune tropeaftener og om morgenen har I udsigt over den flotteste solopgang. W South Beach er perfekt til familier, og det er nemt at finde værelseskategorier til både to og tre børn.

EAST COAST LIVIN’

Om dagen kan i smide håndklædet ved hotellets to lækre pools, der er omgivet af svajende palmer og badet i South Beach solskin. Her kan I nyde godt at poolside-personalet, der hurtigt kan fikse en økologisk friskpresset juice, en sprød snack fra WET Bar & Grille eller et køligt minihåndklæde til panden. I kan også vælge at indtage en af de bolchestribede parasoller med tilhørende sunbed på stranden, der naturligvis også serviceres. På stranden lige foran W South Beach kan I blandt andet leje udstyr til at kite surfe eller jet skis, og der er et udvalg af legetøj til de små poder.Hotellet har fede cykler til låns, og det er let som en leg at trille rundt på gaderne og i Art Deco distriktet.

CHOW DOWN

Generelt spiser man godt i Miami, og her er W ikke nogen undtagelse. The Dutch er en restaurant, bar og ”oyster room” inspireret af de lokale caféer, seaside shacks og det fede kulturelle miks, der giver Miami sin personlighed. Den prisvindende kok Andrew Carmelli, der er kendt for hans restauranter i New York, har udviklet konceptet, der er friskt, hipt og uformelt. Deres Lobster Benedict er værd at bestille til morgenmad! MR CHOW er stedet for Chicken Satay og Beijing Duck, og naturligvis er der også et par gode barer strategisk placeret, hvor favorit-cocktailen hurtigt kan shakes.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste