Vila Vita Parc ligger smukt placeret på klipperne med udsigt over Atlanterhavet i Armação de Pêra. De klassiske hvidkalkede bygninger er omgivet af en 54 hektar stor, kuperet tropisk have og med en sti ned til den dejlige private strand med de smukke, maleriske klippeformationer, som er kendetegnet ved strandene i Algarve.
“Det er et af områdets eneste rigtige 5-stjernede resorts. Her får du manikurerede haver, mængder af faciliteter til alle aldre og den helt klassiske resortoplevelse. Husk at spørge os om hvilket lokalt potteværksted, der har den smukkeste keramik – der har vi nemlig købt alle de smukke skåle vi har i butikken.“
Kontakt Camilla for mere information
Tlf. +45 53 53 61 16 / camilla@80days.dk
Flyvetid til Faro: 3t45m
Bedste periode: Forår, sommer, efterår
Tidsforskel: -1t
Vila Vita Parc er det et sted for livsnydere i alle aldre. En særlig oplevelse er den 2-stjernede Michelin restaurant Ocean, som serverer de kulinariske kreationer i et rum indrettet i blå og gyldne nuancer, der afspejler havet. Resortet dyrker egne grøntsager og producerer endda egen vin og olivenolie på sin nærliggende vingård Herdade dos Grous, som du kan besøge. Vila Vita Parc Resort & Spa har 7 skønne swimmingpools i den anlagte have, hvoraf 3 af dem er børnepools – så der er nok af muligheder for poolhygge for hele familien. På den lange flotte Armacao de Pera strand ligger resortets Beach Club. Her finder I en livligere stemning med 3 forskellige restauranter og et vandsportscenter, hvorfra I kan tage på jetski, vandcykel, kajak, windsurf og meget mere.
De i alt 180 dejlige værelser og suiter er store, rummelige og lækkert, lyst indrettet og alle har balkon eller terrasse, hvorfra I kan nyde den smukke udsigt over Atlanterhavet og Armação de Pêra. Værelser og suiter er placeret i hovedhuset og i bygninger omkring i resortet – så det er muligt at vælge placering alt efter, om I rejser som familie eller som par eller vennepar uden børn. Der er også mulighed for at bo i en af Vila Vita Parc’s fem smukke villaer med egen pool, som egner sig rigtig godt til den store familie eller flere vennepar, der rejser sammen.
Vila Vita Parc er blevet tildelt Travelife Guld for sine bæredygtige metoder. Resortet har sin egen 1.800 hektar store økologiske gård der producerer meget af det kød, grøntsager og vin, der anvendes i restauranterne. Vila Vita sin egen urtehave brugt lystigt af stedets kokke og en lille frugthave, hvor børnene kan lære om økologisk dyrkning og produktion. Resortet har desuden sin egen vandrensningsanlæg, som gør det muligt at genbruge spildevand til haverne.
Vila Vitas kulinariske lækkerier i en imponerende mangfoldighed er et af hotellets varemærker; 8 varierede og virkelig gode restauranter, 6 barer og en imponerende vinkælder placeret 8 meter under jorden. Her kan I forkæle jeres ganer med fine dining på Vila Vitas signaturrestaurant, Ocean, som siden 2011 har haft to Michelinstjerner. Eller I kan spise afslappet i klipklapper på strandrestauranten, som tilbyder friskfanget fisk og skaldyr fra grillen. Med 8 restauranter er der nok at vælge i mellem, men vær opmærksomme på, at ikke alle restauranter har åbent alle ugens dage.
Login, eller opret dig som bruger og få adgang til sidens personlige ønskeliste-funktion.
Jeg har glemt min adgangskode
Opret bruger
Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.