I tropiske haver med fine balinesiske templer ligger The Oberoi Beach Resort Bali – et fredsfyldt tilholdssted ved stranden i Seminyak i det sydvestlige Bali. Resortet er kendetegnet ved stråtækte pavilloner, natursten og udskåret træ, hvilket giver en autentisk atmosfære på det luksuriøse resort. Når I ankommer i jeres private transfer, bliver I mødt med blomsterkranse og smil, og her starter den sublime service oplevelse, som The Oberoi er så kendt for.
“Det har en helt perfekt beliggenhed, i kort afstand til Seminyak by, hvor man får den helt rigtige kombination af byliv og ens egen lille rolige oase på hotellet. Lige ved første øjekast virker hotellet lidt old-school, men når det kommer ind under huden, bliver det et sted, som du kommer til at holde rigtig meget af. Al interiør er lavet af marmor og træ, som hvert år pudses og slibes så det står som nyt. Det har charme og personlighed – og så laver de verdens bedste curry.“
Kontakt Camilla for mere information
Tlf. +45 53 53 61 16 / camilla@80days.dk
Flyvetid: 15t med én mellemlanding
Bedste periode: Forår, sommer, efterår
Tidsforskel: +6t (sommer) eller +7t (vinter)
Stranden, der ligger foran the Oberoi, er en af de helligste på Balis vestkyst, og ikke langt fra resortet ligger det vigtige tempel Pura Petitenget. Her kommer de lokale balinesere og holder deres fine ceremonier. Seminyak ligger i det sydvestlige Bali, og derfor får I vidunderlige solnedgange, når I bor på Oberoi. Her finder I en skøn oase af ro, skønhed og fantastisk service.
Resortet har 60 værelser, der alle har terrasse og dejligt stort badeværelse med badekar. Der er kun 14 villaer, der alle har egen have, pavillon og de fleste har også privat pool. Både villaer og værelser er store og luftige med alt, der hører til et fem-stjernet luksushotel. Alle bygninger er lave og omgivet af grønne vækster og balinesiske skulpturer. Poolen ligger nede ved stranden, så I kan vælge, hvor svømmeturen skal foregå, og I kan slænge jer I de bløde solsenge med de fine parasoller med frynser og farver.
Når I bor på The Oberoi Beach Resort Bali er i tæt på Seminyaks leben, butikker og skønne restauranter og caféer. Det er hyggeligt at tage ind til byen for at spise og snuse rundt i de fine butikker. Og så er stilheden og roen på The Oberoi perfekt at komme tilbage til.
Kombiner jeres rejse til Bali med et besøg på den skønne og smukke naboø Lombok, hvor Oberoi også har et fantastisk hotel. Så får I det bedste af Indonesien.
Frangipani Café serverer dagligt morgenmad under åben himmel, mens Kura Kura byder på lækre indonesiske, asiatiske og kontinentale retter. Der serveres cocktails, drinks og snacks i baren Kayu, ledsaget af en afslappet stemning og udsigten over Det Indiske Ocean. I Amfiteatret er der fra tid til anden kulturelle optrædener med balinesisk dans og musik, der giver et fint indblik.
Login, eller opret dig som bruger og få adgang til sidens personlige ønskeliste-funktion.
Jeg har glemt min adgangskode
Opret bruger
Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.