SONEVA FUSHI

På Soneva Fushi, beliggende på øen Kunfunadhoo i den nordlige Baa Atoll, er ambitionerne høje og tempoet lavt. Soneva Fushi er et resort for rejsende, der sætter pris på bæredygtig luksus, nærhed til naturen og en eksklusiv men laid back stil. Gør klar til en ferie, hvor det bliver svært at tørre smilene af, når I kommer hjem!

CHARLOTTES FROSTS REVIEW:

“Her får du den bedste og mest veltillavede mad på Maldiverne overhovedet. Det er en stor ø, men også en meget grøn og tæt ø, hvilket betyder, at der er rig mulighed for privatliv. Der er villaer i alle størrelser (op til 9 værelser pr villa), og det er derfor det perfekte sted, hvis du vil have familie eller venner med på ferie.

Kontakt Charlotte Frost for mere information
Tlf. +45 53 53 69 05 / charlottefrost@80days.dk

FACTS:

Flyvetid: 12-13t med 1 mellemlanding
Bedste periode: Kan besøges hele året med temperatur mellem 28-32 grader. Lille regnsæson fra midt maj til midt juli og igen midt november til midt december
Tidsforskel:  +3t (sommer) eller +4t (vinter)

 

NO NEWS NO SHOES

Efter en lille forfriskning i Sonevas private lounge i Male flyver I over de fantastiske maldiviske øer og det Indiske Ocean i vandfly. Kun 30 minutter senere lander I i paradis og bliver mødt af jeres private butler. Kunfundahoo er frodig, grøn og en af de største øer på Maldiverne. Med kun 65 eksklusive strandvillaer er privatliv og plads ikke en mangelvare på Soneva Fushi. Øen er forbundet af stier gennem junglen, og med jeres private cykler eller de små lydløse el-buggies er det en leg at komme rundt. Bag Soneva står ægteparret Sonu og Eva. Deres vision for deres resorts er at skabe magiske oplevelser i balance med naturen, og filosofien er afslappet med ”no news, no shoes” tilgang til luksus – det er også skriblet ned på den bløde pose, som I får udleveret til jeres sko. For dem får I ikke meget brug for.

LUSH LUSH BABY

De kalder det Robinson Crusoe simplicity. Stilen er nede på jorden, men tag ikke fejl – her er der et luksuriøst fokus på detaljerne og bæredygtigt design. Villaerne er omgivet af grøn jungle, hvor fuglene trives, og de åbner alle op til den kridhvide sandstrand og det krystalklare vand. Designet med naturlige materialer i fokus, lyset som inspiration og med udendørs hyggekroge til at sole, spise og hænge ud i. Der er 23 forskellige slags villaer, der rangerer fra de skønne Crusoe Villaer til vildheden i The Private Reserve. Selv de mindste villaer på ydmyge 235 m2 fordelt på to etager er absolut dejlige! Soneva Fushi har også ideelle villaer, hvis I rejser flere generationer sammen. Da der ikke er nogen hovedpool på Soneva Fushi, anbefaler vi, at I vælger en villa med privat pool.

BACK TO NATURE

En del af charmen ved Soneva Fushi er deres fokus på vores forhold til naturen. Husrevet er farverigt og levende, og er I heldige, kan I se både manta rays og havskildpadder. Husk solcreme på ryggen og stik næsen under overfladen – hele dage kan sagtens gå med at spotte nye fisk og havvæsner. Selv biografen Cinema Paradiso er udendørs med stjernerne hængende som loft – og der er selvfølgelig popcorn og hjemmelavet is lige ved hånden. Den lokale bio bliver aldrig den samme igen…

AMBITIØS GASTRONOMI

Gastonomisk set er niveauet på Soneva Fushi virkelig højt, og en del af råvarerne kommer fra resortets egne økologiske køkkenhaver. Resortet er medlem af den ambitiøse sammenslutning Relais & Chateaux, hvilket i sig selv er et kulinarisk kvalitetsstempel. På restauranten Fresh in the Garden sidder I under den åbne pavillon med udsigt over haverne og bananpalmerne, mens I nyder frisklavede middelhavsinspirerede retter. På Mihiree Mitha bliver I overrasket til morgen, frokost og aftensmad med frisk sushi, salater, gourmet pizzaer og flere end 60 slags hjemmelavet is, der skaber total desserteufori. Og vi har ikke nævnt vinkælderen, chokoladerummet og osteskabet endnu.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste