SIX SENSES KRABEY ISLAND

Lige ved det cambodjanske fastland på en privat og grøn lille ø, venter paradis. Six Senses Krabey Island er en eksklusiv hotelstjerne i Cambodia. I en frodig regnskov med en spektakulær havudsigt over Thailandsbugten ligger 40 eksklusive og private villaer, der udgør et af Cambodias bedste resorts.

CHARLOTTE FROSTS REVIEW:

“Six Senses Krabey Island perfekt som afslutning på jeres rundrejse i Cambodia, eksempelvis efter et ophold i Angkor Wat eller hovedstaden, Phnom Penh. Cambodia er en spændende destination under udvikling; jeg anbefaler landet til dem, der har rejst i Østen og været i Thailand eller på Bali flere gange og gerne vil prøve noget nyt.“

FACTS:

Flyvetid: 12 – 14t
Bedste periode: december – april
Tidsforskel: +5t (sommer) eller +6t (vinter)

CAMBODIAS BEDSTE RESORT

Her ånder en idyllisk fred og ro. I er langt fra den virkelige verdens distraktioner, stress og jag. Dagene går med snorkling i det klare vand, læsning i bløde solstole og lækker asiatisk mad. Livet på Six Senses Krabey er alt andet end hektisk, og her er privatliv, forkælelse og uspoleret natur i højsædet.

DRØMMEVILLAER

Villaerne er bygget i klassisk Six Senses stil, med generøse musselin-beklædte senge, stilrent design, egen pool og levende grønne tag skabt med respekt for junglen, der omgiver dem. De er dekoreret i lyse naturlige farver, med bløde tekstiler og træmøbler og store panoramavinduer, der leder ud til et privat soldæk. Vi elsker detaljerne, lysindfaldet fra de store vinduer, privatlivet og de skønne sunbeds ved den private pool. Der er kun 40 villaer mellem de mange banyan-træer, der dækker skråningerne ned til stranden, hvor dramatiske granitklipper troner op fra havet. Der er rigeligt med plads mellem villaerne – nok til at orientalske næsehornsfugle og gyldne vævere kan fylde luften med sang og flyve mellem trætoppene. Nogle af villaerne er indhyllet i tropeskov, mens andre gemmer sig i skovbrynet med udsigt ud over Siambugten og Cambodias fastland i det fjerne. Tanken bag Six Senses Krabey er at bringe mennesker og naturen tættere på hinanden i luksuriøse og behagelige rammer – og det lykkes virkelig godt. Alle villaer har en personlig Guest Experience Maker og resortet har endda en “søvnambassadør” til rådighed i tilfælde af, at I har brug for lidt ekstra hjælp til at finde ro.

ØKO RESORT

Six Senses Krabey Island er indbegrebet af et eco-resort, der balancerer luksuriøs forkælelse med en dedikeret dyb omtanke og forståelse for miljøet og naturen. Resortet har en økologisk gård på 3.700 kvadratmeter på fastlandet, der producerer mange af deres råvarer og spa-ingredienser. Her har de også en hønsegård, som forsyner resortet med æg, og mælk fra geder bruges til ost. Resortet driver desuden et Earth Lab, som er deres center for miljøuddannelse og innovation, og de har en zero-waste politik. Alle Six Senses resorts producerer deres eget drikkevand for at minimere det kulstofaftryk, der er resultatet af emballering og transport af vand. Resortet smelter smukt ind i øens naturlige vegetation og er paradis for fugle og sommerfugle. Indtil videre har resortets sommerfugle-beskyttelsesprogram registreret 23 arter på øen. Resortet har sat som mål at øge mangfoldigheden i øens flora og fauna og beskytte og fremme øens naturlige økologi.

TREE TOP DINING & SUNDOWNERS

Køkkenet på Six Senses Krabey Island er en avanceret blanding af moderne og traditionel Khmerisk-madlavning samt en bred vifte af andre asiatiske madoplevelser. I den afslappede heldagsrestaurant AHA serveres internationale og pan-asiatiske retter med udsigt til den glimtende pool og havet. Den intime og stilede Tree-restaurant ligger – som navnet afslører – blandt trækronerne og serverer traditionelle Khmeriske og sydøst-asiatiske retter hver aften med seafood som specialitet. Råvarerne stammer fra lokale og internationale leverandører, der har forpligtet sig til bæredygtigt landbrug og fiskeri, samt organiske ingredienser fra resortets egne køkkenhaver. Hvis I har lyst til ekstra romantik, kan I også få sat et bord op i jeres private villa. Maden er sublim, og opmærksomheden omkring de små detaljer er upåklagelig. Sunset Baren er ikke overraskende et fantastisk sted at nyde en sundowner med fortryllende panorama udsigt over havet.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste