POINT YAMU BY COMO

Smukke og gennemførte Point Yamu by COMO er beliggende på den østlige og mere uspoleret side af Phuket blot 25 minutters køretur fra Phuket International lufthavn. Hotellet er placeret på spidsen af Cape Yamu med en svimlende smuk 360 graders spektakulær udsigt over Andaman-havet og Phang Nga-bugten, hvor de dramatiske kalksten tydeligt spottes ude i horisonten. Her kan I hver aften se en solnedgang, som rangerer blandt de absolut mest eventyrlige i Thailand med en udsigt, der er ud over det sædvandlige.

Kontakt Camilla for mere information
Tlf. +45 53 53 61 16 camilla@80days.dk

FACTS:

Flyvetid: 11 t.
Bedste periode: november – april.
Tidsforskel: +5t (sommer) +6t (vinter).

POOL & STRAND

Den imponerende 100 meter lange infinity-pool er flankeret af bløde liggestole og ligger i forbindelse med den fantastiske italienske restaurant, La Sirena, der serverer bemærkelsesværdig god mad fra morgen til aften. Så I behøver ikke at flytte jer langt for at bestille en skøn frokost, lette snacks, frisk frugt, friskpresset juice – eller kølige bobler. Poolen er endvidere opdelt i 3 zoner; den midterste til de små, med en dybde på kun 35cm. Point Yamu by COMO er – med sin beliggenhed på klipperne over Cape Yamu, ikke et konventionelt beach resort.

GENNEMFØRT DESIGN

Bag den smagfulde indretning og det gennemførte, skræddersyede design står den italienske designer Paola Navone, som er berømt for sit breezy, blå-hvide Middelhavs-look. Det er videreført til Point Yamu’s chic design, der har skabt et unikt udtryk for moderne thailandsk luksus, der på trods af de moderne middelhavselementer, har inkorporeret typiske thai materialer i indretningen. Hotellet tilbyder mange muligheder for indlogering – 79 store, luftige værelser og suiter og 27 private villaer. Villaerne kommer i flere størrelser – fra One-Bedroom Pool Villaer til de største Four-Bedroom Pool Villaer. Alle villaer er fulde af det naturlige lys fra den panoramiske udsigt over Andamanhavet eller Cape Yamu’s frodige omgivelser, som kan nydes fra alle suiternes smukke terrasser og verandaer. Alle suiterne har separate opholdsområder og masser af lounge-plads til at slappe af i solen samt til at nyde den eventyrlige solnedgang.

SPA & WELLNESS 

Forkæl krop og sjæl i det smukke COMO Shambhala Retreat, som tilbyder holistiske behandlinger med fokus på at styrke den mentale ro og stilhed, det fysiske velvære og den åndelig balance. Spaen har dampbad og jacuzzi, swimmingpool, fitnesscenter med en flåde af fitness-instruktører, yogastudie, to dobbelte og fem enkelte behandlingsrum, fire alkover til thailandsk massage – samt separate mandlige og kvindelige dampbade. COMO Shambala retreat er indrettet i hvidere end hvidt – en fantastisk ren og lækker kontrast til den blændende udsigt over bugten. Er du en entusiastisk yogi, kan du helt sikkert få dit daglige fix her.

DINING ON POINT

På Point Yamu spiser I muligvis bedre end noget andet sted på Phuket. Der er to restauranter at vælge i mellem – sofistikerede italienske La Sirena og thailandske Nahmyaa Thai – og så det klassiske, sunde COMO-koncept, Shambhala Cuisine, hvis vision er at maksimere energi og velvære. I kan frit vælge, om I ønsker at nyde de gastronomiske fornøjelser på stranden, på restauranten eller i jeres egne private rammer på terrassen i villaen. Maden på Point Yamu er i særklasse!

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste