På det frodige, nordøstlige Kreta ligger smukke Minos Beach helt ud til det turkise klare hav. De smukke hvidkalkede bungalows og villaer hviler harmonisk med de frodige haver, stenterrasser og gamle oliventræer. Med inspiration fra den traditionelle arkitektoniske stil fra de gamle oprindelige fiskerlandsbyer, kan I nyde det rolige kig udover havet foran jer og det bakkede rå naturlandskab bag jer. Med sit minimalistiske interiør og traditionelle arkitektoniske design er Minos Beach Art Hotel en stilfuld perle af ro og atmosfære – og med respekt for den kretensiske kulturs ægthed.
“Her er værelser og bungalows i flere størrelser og med mere eller mindre udsigt – men der er ikke noget der vender ”den forkerte vej”. Super god mad, ikke kun traditionel souvlaki, men med et tvist. Fedt med beliggenheden tæt på byen, så man kan komme ud og se noget andet. Cool stil indendørs – lidt ”beton-råt” med beige, sorte og brune tekstiler“
Kontakt Charlotte for mere information
Tlf. +45 21 28 42 41/ charlotte@80days.dk
Flyvetid: 3t 35m
Bedste periode: Sent forår, sommer og tidligt efterår
Tidsforskel: +1t
Essensen af Minos Beach er afslappet boho-stil og -atmosfære, harmoni med naturen, masser af plads, ugenerte ‘sten-øer’ med bløde solsenge og stige ned i det klare hav. Et udsøgt køkken med græsk mad i høj klasse – og en stor kærlighed til arkitektur og kunst. Kunstværker og installationer er spredt med rund hånd overalt på hotellet og i haverne. Her kan I bo i jeres egen villa med privat pool – eller i hotellets rummelige værelser. Overalt er I forkælet med en smuk udsigt.
Græsk mad kan – når det er lavet rigtigt og med passion og hjerte – smage så englene synger. Og det gør de på Minos Beach. Konceptet er ‘fra haven til maven’, og det betyder, at størstedelen af alle råvarer dyrkes, høstes og fiskes lokalt. Også størstedelen af vinen er lokal. Maden er enkel med fokus på sæson, smag, kvalitet, masser af friske krydderurter og med et moderne tvist til det traditionelle kretiske køkken. Udover hovedrestauranten, der hver aften tilbyder en ny sammensat menu på buffeten, er der fire à la carte restauranter og barer og en kaffebar.
Det krystalklare, turkise hav er så indbydende, at de små stenbro-øer med plads til blot 3-4 solstole i skyggen af svalende parasoller og med en stige ned i havet, nok vil trække mere i jer end hotellets smukke pool. Her kan I slappe af med en bog helt ugenert eller snorkle og dykke efter farverige søpindsvin. Vil I have sand mellem tæerne, har Minos Beach sine egne to mindre sandstrande. Og når I er mætte af sol og salt, men sultne til en frokost, kan I smutte op i jeres favoritrestaurant, der venter med friskfanget fisk, mezze, fristende salater og iskold hvidvin.
Midt i al afslapningen, har I også mulighed for at komme lidt op i fart. Minos Beach har et watersports- og certificeret Pelagos Dive Center. I kan tage på guidede dykkerture til nærliggende vrag, windsurfe, stå på vandski og sejle i jolle eller tage på motorbådsudflugter. Desuden er der tennisbane og et dejligt gym- og fitnesscenter.
Login, eller opret dig som bruger og få adgang til sidens personlige ønskeliste-funktion.
Jeg har glemt min adgangskode
Opret bruger
Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.