LA SULTANA OUALIDIA

Den lille fiskerlandsby Oualidia ligger blot 2 timers kørsel fra Casablanca og 2,5 times kørsel fra Marrakesh. Berømt for sine østersgårde og flokke af lyserøde flamingoer i den smukke lagune, der på grund af tidevandet hele tiden er i bevægelse. Her finder I La Sultana Oualidia, et luksuriøst hotel i Marokko, hvor I kan slappe af, nyde havet, poolen og de bedste skaldyr på Atlanterhavskysten.

Kontakt 80days for mere information
Tlf. +45 53 53 39 99 mail@80days.dk

FACTS:

Flyvetid til Marrakech: 4t30m.
Bedste periode: Forår, sommer, efterår – men vinter kan også være skøn med sol og varme op til 26 grader.
Tidsforskel: -1t (sommer) eller -2t (vinter).

AUTENTICITET & EKSKLUSIVITET

La Sultana Oualidia er et luksuriøst hotel med en betagende blanding af autenticitet, eksklusivitet, intimitet, super service og individuel opmærksomhed, som i forening skaber en unik rejseoplevelse. Et lille, hyggeligt luksushotel i maurisk kasba-stil, med privat strand, infinity pool og panoramaudsigt over den fortryllende lagune.

MARROKANSK & ROMANTISK

La Sultana Oualidia har 12 unikke værelser og suiter indrettede i smukke farver med antikke marmorgulve, malede træmøbler og skønne, bløde senge – her føler man sig hjemme. Alle værelser og suiter har pejs og egen terrasse med outdoor lounge og havvands-jacuzzi. Terrasserne vender ud mod enten den rigt blomstrende have eller lagunen. Den sidst tilbyggede suite er en Tree-House Suite, der er bygget op omkring et unikt gammelt træ.

ALT GODT FRA HAVET

Med uovertrufne friske råvarer fra havet og de omkringliggende lokale gårde og markeder, byder La Sultana Oualidia på et bredt udvalg af skønne marokkanske retter – en ren fest for øjne og smagsløg. Specialiteterne omfatter blandt andet havaborre kogt i en salt skorpe, hummer, østers, Bouillabaisse og grillet kød. Inspireret af Tusind og én nats fortælling, kan I nyde en privat middagsstund i den magiske atmosfære under berberteltet, hvor stranden er dækket med orientalsk tæppe og lanterner med levende lys under den funklende himmel – indbegrebet af den arabiske drøm.

INFINITY VIEWS

Fra den opvarmede infinitypool er der en smuk udsigt ud over lagunen. Skal kroppen have lidt ekstra forkælelse er der fem jacuzzier at vælge imellem i poolområdet – alle med den samme smukke udsigt. Og skulle I få lyst til en dukkert i havvand, ligger stranden kun få skridt væk. I kan tage en sejltur rundt i lagunen og kigge efter flamingoer, ibis og hejre, eller selvfølgelig bare dase ved La Sultanas smukke pool indtil middagen.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste