LA SULTANA MARRAKECH

La Sultana er uden tvivl et af de mest fantastiske steder at bo i Marrakech. En fortryllende samling af fem riads i hjertet af Kasbah inde i Medinaen. Kun få meter fra den farverige bazar, de kongelige slotte og museer – og ti minutter til fods fra den sydende, charmerende markedsplads Djemaa el-Fna.

80DAYS TRAVELER REVIEW:

“Vi er netop ved at proppe vores kufferter med en masse godter fra Souken i Marrakech – det har været en helt fantastisk tur. Og vores Riad er virkelig enestående, det overgår mine forventninger og dine anbefalinger tilsammen. Den perfekte kombination af kultur og afslapning, ligesom vi havde ønsket os (og lidt mere til).”

-To veninder på La Sultana Marrakech

Kontakt 80days for mere information
Tlf. +45 53 53 39 99 mail@80days.dk

FACTS:

Flyvetid til Marrakech: 4t30m
Bedste periode: Forår, efterår – men vinter kan nu også være skøn med sol og varme op til 26 grader.
Tidsforskel: +1t (sommer) eller +2t (vinter)

MED UDSIGT FRA TERRASSEN

På La Sultana finder I skønne, skyggefulde, panoramiske terrasser og en tagterrasse med fantastisk udsigt over den pulserende gamle by og de sneklædte Atlasbjerge i det fjerne. Den eventyrlige og eksotiske stemning på La Sultana understreges af de skønne terrasser, der er omgivet af store, gamle palmer og duftende appelsintræer. Det er en stilfuld og afslappet oase, hvor I kan se frem til udsøgt service i bedste marokkanske stil.

UNIKKE VÆRELSER

De 28 værelser og suiter er alle forskellige og fascinerende på deres egen måde og kombinerer charme, luksus og modernitet. Hvert værelse er en rejse, som du ønsker ville vare evigt. Værelserne har høje hvælvede lofter og er indrettet med mørke, ædle træsorter, sten, marmor og kobber og med de smukke farverige tæpper og puder – og så naturligvis alle de charmerende gamle kunststykker, krukker, skåle, malerier og nips, som er så typisk for den marokkanske stemningsfulde stil og indretning. Badeværelserne er altid et helt lille eventyr i sig selv – stemningsfulde og med en kraftig, sød duft af de små sæbestykker ved vasken og krydrede potpourie ved badekarret.

1001 SPECIALITETER

La Sultana ligger i et hyggeligt lokalområde i den UNESCO-fredede Medina – i kort gåafstand til alle de store attraktioner i Medinaen og det mere hektiske liv på souk’erne. Marrakech er særligt berømt for pladsen Djemaa el-Fna, hvor der hver eneste dag, året rundt  vrimler med underholdning a la 1001 nat – spåkoner, mavedansere, akrobater, berbermusikanter, der alle bidrager til dette kalejdoskopiske show, der giver et indblik i marokkansk folklore og tradition. Hver eftermiddag kommer der rullende madboder fra alle sider og duften af lækre marokkanske specialiteter spreder sig ud over hele pladsen. I forlængelse af pladsen ligger bazaren, der er Nordafrikas største med over 4000 butikker.

ROOF TOP LEMONADE

Kokken på La Sultana er marokkansk, og han har styr på sine gryder og pander i en sjælden grad. Køkkenet er traditionelt marokkansk i en flirtende fusion med det franske køkken. Her opfattes anretningen af maden som skabelsen af et kunstværk – alt der bæres ud på smukke fade fra kokkens magiske hule er både smukt og appetitligt og smager guddommeligt. Middagen indtages i den hyggelige atmosfære på terrasserne eller omkring poolen. Om aftenen kan I nyde en kølig hjemmelavet Litchi-limonade på tagterrassen og nyd den magiske udsigt over det kongelige palads, Koutoubia Moskeen og de sneklædte Atlas-bjergene i det fjerne.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste